Kender du det at du ikke liiige har lyst til at gøre det som Gud ønsker?
Moses ved den brændende tornebusk er et fantastisk spejlbillede for hvordan vi kommer med undskyldninger og indvendinger overfor Gud selv om han lægger ud med at sige “Jeg vil være med dig”…
Du er god nok (og har nok i “din hånd”) til det han vil med dig – og han vil noget med dig!
Han tror mere på os end vi tror på os selv!
Hør eller se prædikenen herunder
Hvad betyder det egentlig “at prædike”?
Er det stadigvæk en kommunikationsform som opfylder sit formål? Hvilken rolle spiller lytterne? Hvordan kan vi få mest ud af en prædiken?
Påskens budskab er også for os.
Igen og igen i Det Gamle Testamente er der et nødråb om ikke Gud vil rejse sig. Midt i håbløse situationer, omgivet af fjender, hjælpeløse, afmægtige anråber Guds folk den almægtige om at rejse sig – så det gjorde Han.
Paulus opsummerer i 1 Kor 15 indholdet af det kristne budskab, at Jesus døde for vore synder og blev oprejst fra de døde. Hvis ikke den opstandelse fandt sted så er der ikke noget der betyder noget, så er der intet håb og så er det forgæves alt vi gør… Men nu OPSTOD Han!
Og hvad betyder det så for os i dag? Det betyder at vi også skal rejse os – og leve et helt nyt liv. På i hvert fald tre områder skal vi FATTE hvad der er sket, også for os. Vi er tilgivet, vi har fået håb og vi har fået kraft. Og den virkelighed skal vi møde verden og hinanden med.
Hør eller se prædikenen herunder
Jesus siger, at vi ikke skal dømme andre! Hvad mener han egentlig med det? Skal vi slet ikke have en holding til andre og må vi ikke længere forholde os til godt og ondt?
Hvem har egentlig fortalt os, at det hele skal være så perfekt? … at vi ikke er gode nok og det vi præsterer er hellere ikke godt nok? Kan vi overhovedet bryde ud af racet og leve et anderledes liv, når alle omkring os stræber og presser os til det perfekte?
Påske handler bl.a. om et mirakel – at en død person opstår fra de døde! Tror vi virkelig stadigvæk på mirakler og sker de virkelig? Er vi bare nogen som bilder os ind at Gud har grebet ind? Hvornår er et mirakel et mirakel?
Efter Coronatiden ser det ud til at der er en mangel på frivillighed i det danske foreningsliv og i kirkerne. Er vi blevet mere egoistiske og tænker kun på os selv, eller er vi bare blevet trætte af at give en hånd med? Hvad motiverer os til at tage ansvar og at bruge vores talenter og evner til gavn for andre?
Må man godt tvivle som kristen? Skal man ikke bare tage sig sammen og have tro? Er tro og videnskaben modsætninger, som ikke kan forenes? Hvordan takler jeg min og andres tvivl?
Køn, krop og seksualitet er et yderst komplekse emner, men ikke desto mindre noget som vi alle har også nogle gange som nogle vilkør vi ikke kan ændre og som vi må forholde os til og håndtere.
Vi kan ikke forstå dette område uden at forholde os til “Den store historie”: at vi er formet af Gud, men faldne, fundne igen, men endnu ikke i “himmelen” og derfor også frustrede. Frustrede over at vi både er faldne og fundne, men den mellemtilstand giver os nogle vilkår som vi skal håndtere – også i forhold til køn og seksualitet.
Hvad betyder det for vores menneskesyn og vores syn på køn og kønsidentitet og hvad er kærlighed i virkeligheden? Kunne det være at vi har fået et perverteret/fordrejet syn på både køn og kærlighed? Og hvad gør vi så?
Hør eller se prædikenen herunder
Vi lever i en tid som både er fyldt med et optimeringspres og et kontrolønske. Alt kan optimeres og gøres lidt bedre, vi har ikke længere forbud, men idealer og det skaber en mængde “burder” i vores liv. Kontrolønsket kommer bl.a. af at alt nu er blevet synlig og indenfor rækkevidde og derfor vil beherske og kontrollere det. Derudover er der en konstant vækst i samfundet som gør at vi sakker bagud hvis vi ikke bevæger os fremad.
Alt dette skaber naturligt stress og udmattelse og medfølgende angst, depresision og ultimativt en følelse af afmagt.
Guds løsning er i stedet magtesløshed. Jesus opfyldte alle idealer og vi skal efterfølge ham MEN samtidigt vide at han først nås når vi står ansigt til ansigt med ham. I processen lige nu kan vi godt være “fuldkomne” og “modne” i det stadie vi er i uden at være utilfreds med endnu ikke at have nået målet. Samtidigt skal vi anerkende at Han er den eneste der er i fuld kontrol. Vi skal lære at give slip og ikke tage ansvar for hele verden men kun VORES verden, og så vide at selv der hvor vi knokler så kan det være ved hans nåde.
Hør eller se prædikenen herunder