Er vi blevet nogle sarte og overfølsomme sjæle, hvor alt og alting sårer os og hvor vi føler os krænket, så snart vi bliver kritiseret? Kan vi tåle modstand og hvorvidt må den gå? Tager den politiske korrekthed overhånd, eller er der virkelig noget om snakken?
Forfatter / underviser: Johnny Hansen
-
Mennesker Jesus mødte
Ét menneske – Ét øjeblik – Ét aftryk
De menneskeliv Jesus forandrede blev mødt ansigt til ansigt, én af gangen. Af Jesu over 40 møder med enkeltpersoner som vi har nedskrevet kan vi lære en del af hvordan Jesus møder den enkelte og måske er det også nogen gode råd til os?
Først og fremmest MØDTE han dem, altså der hvor de var, ikke der hvor han var, midt i dagligdagen, og han havde tid og margin til det. Han tog gerne initiativet og ellers greb han initiativet, greb øjeblikket. Og så var han ikke til at komme udenom, man måtte vide mere, måtte stille spørgsmål til det han sagde og gjorde.
Og så SÅ han det enkelte menneske, også dem andre overså, han lyttede til dem og anerkendte dem, opmuntrede det gode i dem og rørte ved dem, med kærlighed, med helbredelse, udfrielse og betingelsesløst.
Måske er det jo i virkeligheden nøglen til at nå denne verden – én af gangen, på Jesu måde. Guds rige har eksplosiv, ekspansiv kraft når det sås i det enkelte menneske.
Hør eller se hele prædikenen her:
-
Kirkevækst … genovervejet
Skal en kirke og dens medlemmer gå op i kirkevækst?
Er det sandt: Jo større, jo bedre og hvis ja til hvilken pris?
Kan et mindre kirkefælleskab noget, som et større fællesskab ikke kan?
-
Dine blev mine (Joh 17:1-11)
– nu skal de fortsætte med at være mig
Jeg elsker at høre andre bede, i hvert fald når bønnerne ikke er på autopilot, for der er ikke noget som bøn der åbenbarer det inderste menneske og Gudsforhold.
Denne tekst i Joh 17 er derudover jo en slags afskedsbøn, som jøderne havde tradition for (se f.eks. Moses – 5 Mos 32-33), en opsamling på alt det vigtigste Jesus ville at hans disciple tog med sig, og en afrunding på Johannesevangeliet, med samme skønhed som indledningen i kapitel 1.
Det er storladent og intimt. Det er en bøn til “abba”, far, men det er også et budskab til hans disciple, dengang og til alle tider og dermed også til os.
Og hovedbudskabet er at alt det som Faderen have givet og gjort igennem Sønnen, det har vi fået og vil han gøre gennem os.
Jesus kom og blev Faderens tolk (Joh 1:18) og åbenbarede/afslørede hvem Faderen var, og den afsløring skal vi forsætte med. Det er nu vores opgave at “oversætte” Gud, at bringe de gode nyheder om hvem han er og hvad han vil.
Jesus kom for at skabe kontakt så vi kan “kende” Gud, intimt og dybt. Kristendommen er ikke menneskers forsøg på at nå Gud, men Guds forsøg på at nå mennesker, tydeligst udtrykt i hans egen søn.Jesus kom og talte og handlede på Guds vegne og den opgave ligger nu hos os.
Det kristne liv, det evige liv, handler om at vi er koblet på den evige Gud, “kender” ham og åbenbarer ham for verden. Så enkelt siges det og så enkelt er det, men vi er så gode til at komplicere tingene.
“De var dine og du gav dem til mig” (v. 6) – Vi har selv oplevet at vi var Guds (hans skabninger) men så blev vi Jesus’ (hans disciple) og nu kaldes vi til at være ét på samme måde som Faderen og Sønnen er ét!
Det er et alvorligt kald, som vi må tage seriøst. Paulus taler om at fastholde Åndens enhed (Ef 4:3), altså vi har allerede enheden, nu skal vi blot ikke ødelægge den. Vi har samme Fader jo og samme frelser og “sammen med alle de hellige” (Ef 3:18) skal vi kende, fatte og åbenbare Ham, og være hans stedfortrædere, hans krop i denne verden.
Må vores verden omkring os opleve at Gud bliver herliggjort igennem os, igennem det vi er sammen og gør sammen, på hans vegne, i hans navn.
Sådan talte Jesus; og han så op mod himlen og sagde: »Fader, timen er kommet. Herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig, ligesom du har givet ham magt over alle mennesker, for at han kan give evigt liv til alle dem, du har givet ham. Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Jeg har herliggjort dig på jorden ved at fuldføre den gerning, du har givet mig at gøre. Fader, herliggør mig nu hos dig med den herlighed, jeg havde hos dig, før verden var til.
Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker, du gav mig fra verden. De var dine, og du gav dem til mig, og de har holdt fast ved dit ord. Nu forstår de, at alt, hvad du har givet mig, er fra dig. For de ord, du gav mig, har jeg givet dem, og de har taget imod dem, og de har i sandhed forstået, at jeg er udgået fra dig, og de er kommet til tro på, at det er dig, der har udsendt mig.
Jeg beder for dem; ikke for verden beder jeg, men for dem, du har givet mig, for de er dine; alt mit er dit, og dit er mit, og jeg er herliggjort i dem. Jeg er ikke længere i verden, men de er i verden, og jeg kommer til dig. Hellige fader, hold dem fast ved dit navn, det, du har givet mig, for at de kan være ét ligesom vi
-
Du begrænser ikke Gud
– lektier fra Paulus’ liv
En glødende terrorist, der fængler og dødsdømmer en religiøs gruppe, får pludselig et møde med den Jesus han forfulgte og resten er historie, hele Vestens historie…
Intet menneske har som Paulus påvirket historiens gang, og det med det mest usansynlige udgangspunkt, en rettroende farisæer med romersk statsborgerskab.
Men Gud brugte ham på trods af hans baggrund, fremtræden, fortid, modstandere, nederlag og mangelfulde teologi.
Så kan han også bruge os.
Paulus havde en unik balance mellem radikalitet og pragmatisme og mellem magtesløshed og beslutsomhed. Hvad kan vi lære af ham?
-
Fint skal det være … genovervejet
Mange tror, at kirken og kirkens fælleskab er mest for de “pæne og de gode” eller de “frelste”. Passer det?
Jagter vi en illusion, hvor alt og alle bare skal være perfekte? Hvem kan leve op til det? Inviterer Gud os virkelig til et fælleskab hvor vi kan være autentiske, ærlige og uperfekte?
-
Den personlige Gud … genovervejet
Hvor personlig er Gud egentlig? Lever vi på andenhåndsinformationer?
Kan man elske på afstand? Kan man komme tæt på Gud og er Han interesseret i at komme tæt på os? -
Abort … genovervejet
WHO kommer med en ny anbefaling, at et barns abort skal være tilladt lige indtil fødslen, da der ikke findes medicinske grunde imod det. Er det den vej vi skal gå i Danmark? Hvem varetager barnets rettigheder, eller har det slet ingen rettigheder inden det bliver født? Kan mænd være med i debatten og sætte sig ind i problemstillingen, eller er det moderens afgørelse alene? Velkommen til et emne, som skal debatteres igen!
-
Den distancerede gud … genovervejet
Er Gud på ferie og er vi bare overladt til os selv?
Blander Gud sig i vores hverdag eller ej?
Føles det ikke ofte sådan, at Gud er på distance?
Hvorfor griber Gud ikke bare ind i verdenssituationen?
-
Alternativ behandling … genovervejet
Findes der ikke flere muligheder at bliver behandlet og helbredt, end i Jesu navn? Er det farligt at dyrke yoga, blive hypnotiseret eller at få akupunktur?
