Matthæus 27,11-26 og Markus 15,1-15 og Lukas 23,1-25 og Johannes 18,28 – 19,16
Jesus blev ført til Pilatus, den romerske guvernør. Pilatus spurgte de religiøse ledere: “Hvad er denne mand skyldig i?”
De sagde: “Han siger, han er en konge. Han burde dø, fordi han er en oprører mod kejseren. Vi henrettede ham gerne, men det har vi ikke lov til. Derfor har vi ført ham til dig.”
Pilatus vendte sig mod Jesus: “Er du jødernes konge?”
“Ja, jeg er.”
Pilatus fandt så ud af, at Jesus var fra Galilæa, som var under Herodes’ styre. Herodes var tilfældigvis i Jerusalem, så Pilatus sendte Jesus til ham.
Herodes var glad, for han ville gerne se mirakler. Men Jesus ville ikke engang tale med ham. Til sidst hånede Herodes og hans vagter Jesus ved at iføre ham en kongekappe og sendte ham tilbage til Pilatus.
De jødiske ledere anklagede Jesus for mange forbrydelser, men han stod der og forsvarede sig ikke. Pilatus sagde: “Hører du ikke, hvad de siger? Hvad er dit forsvar?” Alligevel sagde Jesus intet.
Pilatus konkluderede til sidst, at der ikke var noget bevis for, at Jesus var skyldig i nogen forbrydelse, der var værdig til at dø. Han tænkte på en måde, hvorpå han kunne sætte manden fri. Hver påske frigav han en fange til folket. Han tænkte, at han måske kunne nøjes med at lade Jesus piske og derefter løslade ham.
Pilatus var ved at præsentere dette forslag for folket, da hans kone sendte ham en besked. “Jeg har haft mareridt om den mand, du har tiltalt. Gør ham ikke noget. Han er uskyldig.”
Pilatus sagde til folkeskaren: “Hvem skal jeg frigive? Jesus, som kaldes jødernes konge, eller Barabbas, en tyv og morder?”
De religiøse ledere vidste, at Pilatus ville forsøge sig med dette, så de havde forberedt folket. “Barabbas! Giv os Barabbas!”
Pilatus var chokeret. “Hvad skal jeg gøre med denne Jesus?”
“Korsfæst ham!”
Pilatus vendte sig væk, fordi han ikke ville slå en uskyldig mand ihjel. Til sidst truede de jødiske ledere ham: “Hvis du løslader denne mand, vil vi fortælle kejseren, at du hjalp en mand, der var i oprør mod Romerriget.”
Pilatus vendte tilbage til at tale med folkeskaren: “Vil I have mig til at korsfæste jeres konge?”
De råbte højere og højere. “Korsfæst ham! Korsfæst ham! Vi har anden ingen konge end kejseren!”
Pilatus indså, at folk var på randen af oprør. Til sidst gav han efter for deres ønske og bad om et kar med vand. Han vaskede sine hænder foran dem og sagde: “I er vidner til, at jeg er uskyldig. Denne mands blod er ikke på mine hænder.”
De råbte: “Lad hans blod komme over os og vores børn!”
Hermed fik Pilatus Jesus pisket og overgav ham derefter til at blive korsfæstet.
Kilde: riisjensen.dk
-
Retssag for jøder (afsnit 219)
Matthæus 26,57-75 og 27:1-10 og Markus 14,53-72 og Lukas 22,54-71 og Joh 18,15-27
Vagter førte Jesus fra Getsemane Have til Kajfas, ypperstepræsten. Peter fulgte efter på afstand. Da han nåede derhen, satte han sig ved et bål på gårdspladsenn. En tjenestepige så på ham og sagde: “Er du ikke en af hans disciple?”
“Nej … nej, det er jeg ikke.” Han gik derefter til en anden del af gårdspladsen.
Kajfas udspurgte Jesus om hans lære. Jesus sagde: “Jeg underviste på offentlige steder, og jeg skjulte ikke noget. Hvis du vil vide, hvad jeg lærte, så spørg dem, der hørte mig.”
En af vagterne slog ham. “Du skal være respektfuld, når du taler med denne Guds mand!”
Jesus vendte sig mod ham: “Hvorfor slog du en, der taler sandt?”
De tog derefter Jesus med til en balkon med udsigt over gårdspladsen, så han kunne stå foran ypperstepræsten. Flere personer vidnede imod ham, men de kunne ikke blive enige. Andre blev tilkaldt for at rydde op i forvirringen, men gjorde den simpelthen værre.
Til sidst sagde ypperstepræsten i frustration: “Fortæl mig det klart. Er du Messias, Guds søn?”
Jesus sagde: “Ja, det er jeg.”
Præsten blev chokeret og sønderrev sit tøj. Han råbte: ”Vi har ikke brug for mere! I hørte ham. Han spotter Gud.”
Alle råbte: “Dræb ham!” De slog ham og spyttede på ham.
Peter var stadig på gårdspladsen. En af mændene så ham og sagde: ”Her er en af dem! Han var med Jesus!”
Peter så, at alle kiggede på ham. “Nej, jeg ved ikke, hvad du taler om. Jeg kender ham ikke.”
Lidt senere sagde en anden mand: “Jeg så dig i haven. Du er en af dem.” Han vendte sig mod de andre og sagde: “Lyt til hans dialekt. Han er fra Galilæa!”
Da svor Peter og sagde: “Lad mig være i fred! Jeg siger dig, jeg kender ikke denne mand!”
Så snart disse ord forlod hans mund, galede en hane. Peter kiggede op på Jesus. Han huskede ordene; “Du fornægter mig tre gange, før hanen galer om morgenen.” Han forlod stedet og græd bitterligt.
Da solen stod op, samledes den jødiske domstol, og Jesus blev dømt til at dø. De førte ham derefter til romerne for at blive henrettet.
Da Judas så alt, hvad der var sket, gik han til de religiøse ledere. “Jeg har syndet! Jeg har forrådt en uskyldig mand.”
De lo: “Hvorfor skulle vi bekymre os om det?”
Judas kastede derefter sølvmønterne på gulvet og gik. Han fandt et træ og hængte sig. -
Getsemane (afsnit 218)
Matthæus 26,31-56 og Markus 14,27-52 og Lukas 22,39-53 og Johannes 18,1-11
Da Jesus og hans disciple gik ud ad Jerusalems porte, sagde han: “I vil alle forlade mig i nat, men når jeg er opstået fra de døde, vil jeg møde jer i Galilæa.”
Peter sagde: “Herre, jeg vil aldrig forlade dig, selv om alle andre gør det.”
Jesus så på ham: “Åh Peter, i nat vil du benægte, at du overhovedet kender mig – og ikke kun én gang. Før hanen galer, vil du tre gange fortælle folk, du ikke kender mig.”
Peter var chokeret, “Herre! Selvom det betyder døden, vil jeg aldrig fornægte dig.” Alle de andre disciple sagde det samme.
De kom til en lund med oliventræer kaldet Gethsemane Have. Ved indgangen sagde Jesus til sine disciple: “Sæt jer her, mens jeg går længere ind og beder.” Så tog han Peter, Jakob og Johannes med ind i haven. Han sagde: “Jeg er overvældet af sorg. Hold jer vågne og bed med mig.”
Så gik han lidt længere og faldt på knæ: “Far, dette smertens bæger – skal jeg drikke det? Du kan gøre alt. Tag det fra mig! Men hvis ikke, vil jeg følge din plan for mig.”
Han gik tilbage til de tre mænd og så, at de var faldet i søvn. Han vækkede dem og sagde: “Peter, hold dig vågen og bed med mig. Ånden er villig, men kødet er skrøbeligt.”
Han gik tilbage, og endnu en gang bad han i dyb smerte. “Far, tag dette bæger fra mig! Men hvis det er din vilje, vil jeg drikke det.”
Endnu engang så han, at de tre mænd sov. Han sagde: “Hvorfor sover I?” De så på ham og vidste ikke, hvad de skulle sige.
Da han bad tredje gang, begyndte han at svede, men det var som bloddråber, der faldt til jorden. En engel viste sig og gav ham styrke.
Omkring det tidspunkt førte Judas en flok vagter ind i haven. Han vidste, at det var et sted Jesus ofte gik sammen med sine disciple. Han sagde: “Se efter, hvad jeg gør. Jesus er den, som jeg giver et kys.”
De gik ind i haven med fakler, sværd og køller. Jesus vendte sig til sine disciple. “Rejs jer! Forræderen er her nu.”
Judas gik hen til ham, sagde ”Mester!”, og gav ham et kys.
Jesus sagde: “Judas, forråder du mig med et kys?” Så vendte han sig mod vagterne: “Hvem leder I efter?”
“Jesus fra Nazareth!”
“Det er mig!”
Da Jesus sagde det, faldt vagterne til jorden. Da de rejste sig, sagde Jesus igen: “Hvem leder I efter?”
De så på hinanden og sagde: “Jesus fra Nazareth.”
“Det er mig. Lad nu de andre få lov at gå deres vej.”
Peter for nu frem. Han trak sit sværd, angreb en af ypperstepræstens tjenere og huggede hans øre af.
Jesus sagde: “Læg dit sværd væk. Forstår du ikke, at hvis det var mit ønske, ville min far sende tusinder af engle for at beskytte mig.” Så vendte han sig om og rørte ved tjenerens øre og helbredte det.
Da løb alle disciplene deres vej. Vagterne bandt nu Jesus og førte ham ud af haven. -
Nadveren indstiftes (afsnit 217)
Matthæus 26,14-30 og Markus 14,10-26 og Lukas 22,1-30 og Johannes 13,1-30
De religiøse ledere mødtes for at beslutte, hvordan de ville dræbe Jesus. Mens de talte, kom Judas Iskariot og sagde: “Hvad vil I give mig, hvis jeg overgiver ham til dig?” De var henrykte og blev enige om at give ham tredive sølvstykker.
Samtidig lagde Jesus planer for, at han og hans disciple skulle fejre påske sammen. Han sagde til Peter og Johannes: “Gå ind i byen og se efter en mand, der bærer en vandkande. Følg ham, indtil han går ind i et hus. Sig til husets ejer: ‘Herren siger, at hans tid er kommet. Han vil spise påskemåltid i dit gæsteværelse.’ Manden vil føre jer op på værelset, hvor I skal tilberede måltidet og gør alt klar til os.”
De to mænd fandt alt, som Jesus havde sagt, og gik i gang med at tilberedte maden. Den aften mødtes Jesus og hans disciple der for at fejre påske.
Under måltidet rejste Jesus sig, viklede et håndklæde om livet og hældte vand i et kar. Så begyndte han at vaske sine disciples fødder.
Peter var chokeret. Han sagde: “Herre, er du ved at vaske mine fødder?”
“Peter, du forstår ikke, hvad jeg gør nu, men en dag vil du forstå det.”
“Nej, Herre. Du skal ikke vaske mine fødder. Jeg burde vaske dine.”
Jesus så på ham. “Hvis jeg ikke vasker dine fødder, kan du ikke være en del af det, jeg gør.”
“Hvis det er tilfældet, så vask mig over det hele, mine fødder, hænder og hoved.”
“Nej, Peter. Når en person tager regelmæssigt bad, er det kun hans fødder, der skal vaskes.”
Da han var færdig, satte han sig tilbage ved bordet og sagde: ”En tjener er ikke bedre end sin herre. Hvis jeg har ydmyget mig over for jer, skal I ydmyge jer over for hinanden.”
Senere på aftenen blev Jesus meget ked af det. Han sagde: “En af jer vil forråde mig. Det er blevet forudsagt for længe siden, men alligevel vil det være bedre for den person, der forråder mig, om han aldrig var blevet født.
Disciplene blev chokerede og begyndte at spørge: “Herre, er det mig? Er jeg forræderen?”
Jesus sagde: “Under dette måltid vil jeg dyppe et stykke brød og række det til den person, som vil forråde mig.”
Judas lænede sig frem og hviskede: “Er det mig, Herre?”
Jesus sagde stille: “Det ved du godt!,” og rakte ham det dyppede brød. Da Judas tog det, kom Satan ind i hans hjerte, og han rejste sig.
Jesus sagde: “Gå og gør det hurtigt.” Judas forlod lokalet. De andre troede, at han simpelthen gik et ærinde.
Mens de spiste, tog Jesus brødet og velsignede det. Dernæst delte han det imellem dem og sagde: “Tag det og spis det. Det er mit legeme, som jeg ofrer for dig. Husk mig, mens du spiser.”
Efter måltidet tog han bægeret med vin og velsignede det. Han rakte det til dem og sagde: “Drik alle af bægeret. Det er mit blod, som udgydes til syndernes forladelse. Jeg skal ikke drikke vin igen, før jeg sidder med jer i Guds rige.”
Jesus talte med dem i lang tid og bad derefter for dem. Bagefter sang de en salme og gik ud til Oliebjerget. -
Ugen før påske (afsnit 216)
Matthæus 21,12-46 og Markus 11,12 – 12,44 og Lukas 19,45 – 21,4
Den sidste uge før påske tilbragte Jesus dagtimerne i Jerusalem men overnattede i en by i nærheden. Da han og hans disciple gik mod byen den anden morgen, så Jesus et figentræ i det fjerne. Han gik hen til det, men der var ingen frugt på træet, kun blade. Så sagde han til træet: “Du kommer aldrig til at bære frugt igen.”Da de ankom til templet, så Jesus at folk solgte dyr til ofringer og vekslede penge. Han smed dem ud og væltede deres borde.Derefter sagde han til folket: “Skriften siger: ‘Mit hus er et bedehus’. Men I har gjort det til en røverkule.”Dette gjorde de religiøse ledere vrede. De ønskede at dræbe ham, fordi han var ved at blive så populær.
Næste morgen lagde disciplene mærke til figentræet. “Rabbi, se! Træet er skrumpet sammen!”Jesus sagde: “Hvis I har tro og ikke tvivler, kan I ikke alene gøre det med figentræet, men også sige til dette bjerg: Løft dig op og styrt dig i havet! og det vil ske. Alt, hvad I beder om i jeres bønner, skal I få, når I tror.”
Jesus fortsatte med at undervise folket i templet. En dag sagde han: “En mand plantede en vingård og satte et hegn omkring den. Han tog så på en lang tur, men inden han tog afsted, hyrede han nogle mænd til at passe vingården. Da det var tid til høst, sendte han en tjener for at hente sin frugt. Mændene slog tjeneren og sendte ham tomhændet bort. Ejeren sendte andre tjenere, men de blev alle behandlet på samme måde. De dræbte endda nogle af dem. Til sidst sagde ejeren: ’Jeg er nødt til at sende en med autoritet, så de vil lytte til ham. Derfor sender jeg min eneste søn.’ Da mændene så sønnen, sagde de: ‘Hvis vi dræber ham, arver vi det hele!’ Så de greb ham, slog ham ihjel og smed ham udenfor vingården.”Jesus sagde: “Hvad tror I, ejeren vil gøre ved disse mænd?”Folkene var hurtige til at svare. “Han vil dræbe dem! Og så giver han vingården til folk, han kan stole på.”
De religiøse ledere vidste, at denne historie handlede om dem. De blev enige om, at Jesus snart skulle arresteres, men de vidste ikke hvornår og hvor. Det skulle gøres forsigtigt, fordi de var bange for folkemængden.
Mens Jesus sad i templets forgård og underviste, lagde han mærke til en del rige mennesker, der lagde deres gaver i templets indsamlingsbøsse. En fattig enke kom også forbi og lod to småmønter falde i.Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde: “Se den stakkels enke! Den stakkels enke har lagt mere i templets indsamlingsbøsse end alle de andre. De gav lidt af det meget, de har. Men hun er ekstremt fattig. Det, hun gav, var alt, hun havde. Hun følte sig tvunget til at give de eneste penge, hun har at leve for.” -
Indtoget i Jerusalem (afsnit 215)
Matthæus 21,1-11 og Markus 11,1-11 og Lukas 19,28-44 og Johannes 12,1-19
Jesus og hans disciple blev inviteret ind i et hjem til et måltid. Lazarus blev også inviteret, og Martha hjalp med at tjene. Mens de spiste, hældte deres søster Maria dyr olie på Jesu fødder og tørrede dem med sit hår. Huset var fyldt med lugten af den parfumerede olie.Judas Iskariot sagde: “Herre, den olie var spildt! Den kunne være solgt, og pengene kunne være givet til de fattige.” Han brød sig egentlig ikke om de fattige, men havde ansvaret for disciplenes penge og stjal fra dem.Jesus sagde: “Lad hende være i fred. I kan altid hjælpe de fattige, men mig har I ikke altid. Maria har salvet mig til min begravelse. Og efterhånden som evangeliet spredes over hele verden, vil folk høre om, hvad hun gjorde.”
Næste dag gik Jesus til Oliebjerget. Han sagde til to af sine disciple: “Gå ind i landsbyen, og der vil I finde et æsel med sit føl. Løs dem og bring dem til mig. Hvis nogen spørger, hvad I laver, så sig til dem, at Herren har brug for dem.”De to gik ind i landsbyen og fandt æslet og føllet. Mændene løsnede dem og begyndte at gå væk. Ejerne sagde: “Hvad laver I?” De svarede: “Herren har brug for dem,” og så han lod dem gå. Derfor førte disciplene æslet og føllet til Jesus.Imens Jesus red på vejen, kom folk og bredte deres klæder ud foran ham. Der kom flere og flere, imens han red ned ad Oliebjerget. De skar palmegrene og lagde dem på vejen.Folk råbte og priste Gud for alle de mirakler, de havde set. “Velsignet være kongen, som kommer i Herrens navn!” Mens Jesus fortsatte, råbte de: “Hosianna! Hosianna til Davids søn.”Nogle af farisæerne sagde til Jesus: “Hører du, hvad dine disciple siger? Få dem til at holde op!”Jesus sagde: “Hvis de holder op, vil stenene begynde at råbe.”
Da han var tæt på at ride ind i byen, standsede han og begyndte at græde. Han sagde: “Jerusalem! Jerusalem! Hvis du bare vidste det! I dag er en særlig dag for dig. En dag, der vil bringe dig fred. Men dine øjne er tildækket, så du ikke kan se. En mægtig hær vil ødelægge dig. Alt sammen fordi du ikke anerkendte tidspunktet for Guds komme til dig.”Han og folkemængden fortsatte ind i Jerusalem. Hele byen var rystet over begivenheden. Besøgende fra andre lande spurgte: “Hvem er det?” Folket sagde: “Det er profeten Jesus fra Nazaret.” -
De store, de rige og de fattige (afsnit 214)
Matthæus 20,20-28 og Markus 10,46-52 og Luk 19,1-10
Turen til Jerusalem tog Jesus gennem Jeriko. Undervejs knælede Jakob og Johannes’ mor ned foran ham og sagde: “Herre, jeg vil, at mine sønner skal sidde ved siden af dig, når du er i dit rige – den ene på din højre side og den anden til venstre.”Han sagde: “Du ved ikke, hvad du beder om.”Han vendte sig mod disciplene og sagde: “Kan I lide, som jeg er ved at lide?”De svarede med tillid. “Ja, Herre. Vi er klar til at lide.”Jesus sagde: “Det er sandt, at I vil komme til at lide for mig, men det, som du beder mig om, er uden for min kontrol. Det er Gud Fader som vælger, hvem der skal sidde på højre side og venstre side af mig.”De ti andre blev vrede på brødrene, da de hørte denne samtale. Jesus kaldte dem sammen og sagde: “I denne verden bliver folk med autoritet herrer over andre. De forventer at blive rost og serveret. Det skal ikke gælde jer. Hvis du vil være stor, så begynd med at tjene andre. Hvis du ønsker at blive den største af alle, så tjen alle! Følg mit eksempel. Jeg kom ikke for at andre skal tjene mig. Jeg giver mit liv, så andre kan leve.”
I Jeriko boede en overtolder ved navn Zakæus. Han ville se Jesus, da han gik gennem byen, men han var ikke særligt høj og kunne ikke se over menneskemængden.Derfor løb han ned ad stien foran folket og klatrede op i et træ. Han vidste, at han da ville være i stand til at se Jesus, når han gik under træet.Da Jesus nåede hen til træet, standsede han! Han så op og sagde: “Zakæus, kom ned fra det træ. Jeg skal være gæst hos dig i dag!”Zakæus kravlede hurtigt ned fra træet og bød Jesus velkommen i sit hus. Folk begyndte at mumle: “Hvordan kunne han overhovedet tænke på at gå ind i den store synders hus?”Men Zakæus sagde til Jesus: “Jeg vil give halvdelen af alt, hvad jeg ejer, til de fattige. Og hvor jeg har snydt folk, vil jeg betale dem tilbage fire gange det beløb, jeg tog fra dem.”Jesus sagde: “I dag er frelsen kommet til dette hus. Jeg er kommet for at søge og frelse dem, der er fortabt.”
Da Jesus forlod Jeriko, passerede han en blind mand ved navn Bartimæus. Han sad ved vejen og tiggeden. Han hørte folkemængden og sagde: “Hvad sker der?“Jesus af Nazareth går forbi.”Da han hørte dette, råbte han: “Jesus, Davids søn, forbarm dig over mig!”Folk i nærheden bad ham om at være stille. Men han råbte endnu højere: “Davids søn, forbarm dig over mig!”Jesus standsede og så i hans retning: “Før manden hen til mig.”De gik til Bartimæus og sagde: “Jesus kalder på dig. Skynd dig, rejs dig og gå til ham.”Bartimeus rejste sig, smed sin kappe og gik til Jesus. Herren sagde: “Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?”“Rabbi, jeg vil gerne kunne se!”Jesus sagde: “Gå! Din tro har helbredt dig.” Straks kunne Bartimæus se, og han begyndte at følge Jesus. -
Lazarus opvækkes (afsnit 213)
Johannes 11
Lazarus og hans søstre Maria og Martha boede i byen Betania. Lazarus blev meget syg, så hans søstre sendte bud efter Jesus. Han var en ven af deres familie. De sagde: “Din ven er syg.”Jesus ventede to dage efter at have modtaget denne besked. Så sagde han til sine disciple: “Vi tager til Judæa.”De sagde: “Herre, det er ikke sikkert at tage dertil. De religiøse ledere søger efter dig, så de kan slå dig ihjel.”Han sagde: “Vores ven Lazarus sover, og jeg er nødt til at vække ham.””Herre, det er godt, at han sover. Det vil hjælpe ham med at få det bedre.”Jesus sagde direkte til dem: “Lazarus er død, og for jeres skyld er jeg glad for, at jeg ikke var der, for hans død vil hjælpe jer til at tro. Men lad os nu komme af sted!”Thomas sagde: “Nå, men lad os bare gå med Jesus. Så dør vi i det mindste sammen med ham.”
Da de næsten var der, fik de at vide, at Lazarus havde været død i fire dage. Martha hørte, at Jesus kom, så hun gik ham i møde: “Herre, du kunne have helbredt min bror. Han ville være i live i dag, hvis du havde været her. Jeg ved, at alt er muligt med dig.”Jesus sagde: “Martha, din bror skal opstå.”“Ja, jeg ved, at han vil være en del af opstandelsen på den yderste dag.”Jesus sagde: “Jeg er opstandelsen og livet. De, der tror på mig, skal leve, selvom de dør. De vil altid være i live – for evigt. Martha, tror du på dette?”“Ja Herre. Jeg tror, du er Messias, Guds søn.”
Hun gik så tilbage til deres hus og hviskede til sin søster. “Maria, mesteren er her og spørger efter dig.”Maria rejste sig og løb hen til Jesus, og andre fulgte efter hende. Da hun kom hen til ham, faldt hun ned for hans fødder. “Herre, min bror ville stadig være i live, hvis du var kommet før.”Så begyndte hun at græde.Jesus blev meget rørt, da han så Maria og de andre græde. Han sagde: “Hvor har I lagt ham?”Hun rejste sig for at føre ham derhen. Da begyndte Jesus at græde.De førte ham til gravstedet, som var en hule med en sten på tværs af indgangen. Da Jesus så det, sagde han: “Fjern stenen!”Martha sagde: “Herre, han har været død i fire dage. Der vil være en voldsom stank!”Han vendte sig mod hende: “Husker du, hvad jeg sagde? Hvis du tror, vil du se Guds herlighed.”Hun trådte tilbage, og mændene fjernede stenen. Jesus så op og bad: ”Far, jeg takker dig, at du altid hører mig. Lad nu dette mirakel blive en hjælp til, at folk kommer til tro på, at du har sendt mig.”Han stillede sig ved indgangen til graven og råbte: “Lazarus, kom ud!”
Alles øjne vendte sig mod graven. Pludselig kom den døde ud, stadig bundet med linned fra top til fod. Jesus sagde: “Hjælp ham af med de ligklæder.”Mange af jøderne troede på Jesus fra den dag. Men da de religiøse ledere hørte om det, indkaldte de til et møde. Det blev besluttet, at Jesus skulle dø før alle begyndte at tro på ham.De lagde også planer om at dræbe Lazarus, fordi hans opstandelse fik så mange mennesker til at vende sig til Jesus. -
Det store festmåltid (afsnit 210)
Lukas 14
En fremtrædende farisæer inviterede Jesus til sit hjem på sabbatten. Jesus bemærkede, at alle omhyggeligt holdt øje med ham. Han så også hvorfor, nemlig for der i lokalet var en mand, som led af vand i kroppen.Jesus vendte sig mod de religiøse ledere og sagde: “Jeg har et spørgsmål til jer. Er det lovligt at helbrede på sabbatten?”Ingen sagde et ord.Jesus vendte sig om og helbredte den syge mand. Efter at have sendt ham væk, sagde Jesus til gæsterne: “Hvis din søn faldt i en brønd, ville du ikke tænke over, om det var sabbat eller ej. Du ville hurtigt trække ham op. Du ville gøre det samme med et dyr.”Gæsterne var ikke i stand til at modsige ham, så de sagde ikke noget.
Ved måltidet så Jesus, at folk var hurtige til at gøre krav på de bedste pladser til dem selv. Han sagde: “Når du bliver inviteret til en særlig middag, så skynd dig ikke at sætte dig på de mest fremtrædende pladser. Hvis du gør det, bliver din vært måske nødt til at flytte dig for at give plads til en, der er mere værdig. Han vil da, imens alle ser på, tildele dig en ringere plads. Det er langt bedre at vælge en ringere plads. Så kommer din vært måske og siger: ‘Min ven, flyt dig højere op.’ Det vil blive bemærket af alle de tilstedeværende. Husk, at hvis du konstant promoverer dig selv, så vil du til sidst blive ydmyget. Men hvis du lever i ydmyghed, så vil du blive ophøjet af andre.”
Jesus henvendte sig nu til ham, der var værter for middagen: “Det samme gælder for dig. Når du tilbereder et særligt måltid, skal du ikke invitere dem, der får dig til at se godt ud, eller dem, der har evnen til at betale dig tilbage i naturalier. Nej, inviter de fattige, de forkrøblede og blinde. Hvis du gør det, vil du blive velsignet! Inviter dem, der ikke har mulighed for at betale dig tilbage. Gud vil se det og betale dig ved opstandelsen.”
Jesus fortalte denne historie:“Der var en mand, som ville holde et stort festmåltid og indbød mange. Da festen skulle begynde, sendte han sin tjener ud for at sige til de indbudte: Kom, nu er alt rede! Men de gav sig alle som én til at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en mark og bliver nødt til at gå ud og se til den. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. En anden sagde: Jeg har købt fem par okser og skal ud at prøve dem. Jeg beder dig, hav mig undskyldt. Og en tredje sagde: Jeg har lige giftet mig, og derfor kan jeg ikke komme. Tjeneren kom tilbage og fortalte sin herre dette. Da blev husets herre vred og sagde til tjeneren: Gå straks ud på byens gader og stræder og hent de fattige, vanføre, blinde og lamme herind. Og tjeneren meldte: Herre, det er sket, som du befalede, men der er stadig plads. Så sagde herren til tjeneren: Gå ud på vejene og langs gærderne og nød dem til at komme, så mit hus kan blive fyldt. For jeg siger jer: Ingen af de mænd, som var indbudt, skal smage mit måltid.’” -
Den rige bonde (afsnit 209)
Lukas 12,13-31
En mand henvendte sig til Jesus og sagde: “Rabbi, sig til min bror, at han skal dele arven med mig.”Jesus sagde: “Gud har ikke sat mig til dommer mellem jer to.”Så sagde han til folkemængden: “Pas på grådighed, for den ønsker at overtage jeres liv. I skal vide, at livet er mere end overflod af ejendele.Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet?”
Jesus fokuserede derefter på sine disciple. “Vær ikke som denne mand, der var rig på jordisk goder, men var ikke rig hos Gud. Vær ikke bekymret for ting som mad, tøj og din krop. Livet er mere end disse ting. Se på fuglene. De planter og høster ikke. De bygger ikke lagerbygninger. Nej, Gud giver dem maden. Tror I ikke, at I er meget mere værdifulde for Gud end fugle! Al jeres frygt og bekymringer føjer ikke en eneste ekstra time til jeres liv. Tænk på liljerne. Se hvordan de vokser. De bekymrer sig ikke om, hvordan de ser ud, men alligevel var selv Salomo i al sin herlighed ikke klædt så smukt som en af dem. Så hvis Gud gør alt dette for græsset, som er på marken i dag og i ovnen i morgen, hvor meget mere vil han ikke så klæde dig? Vær ikke slaver af bekymringerne for jordiske ting som mad og drikke. Alle andre bruger en masse tid på at bekymre sig. Det skal I ikke gøre. Jeres himmelske far ved, hvad I har brug for. Søg først Guds Rige, og så vil han give jer alt det, han mener, at I har brug for.”