Det er en vanvittig verden, vi lever i. Puha, det er skørt. Det det er simpelthen en skør verden, vi lever i. Altså, og man kan jo vælge strudementaliteten og sige, jeg ser ikke nyheder. Jeg scroller ikke på sociale medier. Jeg prøver at undgå alt det der. Øh, eller også så kan man sådan være nyhedsjunky og få det hele ind og føle, at man egentlig ender med at skulle frelse hele verden. Og jeg burde også gøre noget og og blive frustreret over det. Øhm, men men sådan en verden med forvirring og krig og lidelse og udnyttelse og overgreb og magt, misbrug og det skaber jo på en eller anden måde let noget håbløshed, noget frygt, noget afmagt, måske allermest noget vrede kan man se, hvis man kigger på sociale medier i hvert fald også. Øhm, og jeg ved ikke, hvad jeres motivationer er for at komme i kirke. Jeg tænker, det kan der nok være mange, mange motivationer til. Det kan være, det er for relationers skyld. Det kan være, det er for inspirationers skyld. Det kan være, det er forvioners skyld at have et susang imellem. Sådan lige mærke Gud der på det der tidspunkt. Men ø men jeg tror nok jeg er ved at at det du ser at grunden til at jeg kommer i kirke det er for at bevare fornuften midt i en vanvittig verden et eller andet sted så det der med at komme sammen hver søndag og finde ud af der er noget der er større end mig der er noget der er rigtigt og forkert der er noget der er givet som jeg ikke selv skal opdage og finde ud af der er noget fast der er et fundament Der er noget, der ikke er uroligt den her verden. Det tror jeg på en eller anden måde er en modft eller kan være en modft til alt det andet, vi oplever i den her verden. Og vi har et tema for tiden, som hedder det her. Lev i det hver dag. Lev i det hver dag. Lev i det hver dag. Alt efter hvor du lige lægger trykket. Og vi lever jo alle sammen i nåde. Øhm. Så så det det jeg gerne vil sige noget om i dag, det er jo så hvad er det vi lever i hver dag? Eller hvad er det vi burde leve i hver dag? Fordi en ting er måske vi faktisk lever i, og den anden ting er måske vi burde leve i. Jeg blev mindre om det her skrifted fra Hebræerbrevet, hvor der står sådan her: “Derfor må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det.” Og et eller andet sted så tænker jeg, at det kan vi let gøre i den verden, vi lever i med så mange inputs, så meget craziness, så er det jo måske utrolig let egentlig at glide bort fra noget, vi ikke egentlig godt ved, eller ja, lige så stille sådan sive fra det, vi egentlig måske har lært, eller det evangeliet i virkeligheden er. Så det jeg kunne tænke mig at gøre i dag, det er at kigge på en af de her tre spørgsmål. Hvem er vi i den her verden? Hvorfor er vi i den her verden? Og hvordan er vi i den her verden? Det er jo de helt tre store grundlæggende spørgsmål, som i virkeligheden er helt vanvittigt vigtigt at få styr på. Hvem er vi? Hvorfor er vi her? Og hvordan er vi her? Og jeg ved godt, det er en lille smule ambitiøst. Og øh fordi det jeg vil prøve at gøre, det er at dels giver jeg sådan lige en samtidsanalyse, sådan her ser verden ud lige nu. Og samtidig så sige, her er hvordan den i virkeligheden ser ud fra et kristent synspunkt. Er I med på det? Puha. Godt. Jamen, det det er godt. I er her. Vi starter i efeserbrevet. Øh, og jeg skal ikke have en masse skrifted i dag faktisk. Så udover det vi havde lige før, så er det det eneste skrifted. Så bare rolig, det er ikke det, men det betyder ikke at ø alt det andet ikke kommer derfra også. Der står sådan her i Efeserbrevet 2 vers 12: “I levede engang uden kendskab til den Messias, som skulle komme, og havde ikke adgang til de fordele, jøderne havde som Guds folk. I stod som fremmede over for de løfter, Gud havde givet i sine pagter. I levede uden håb og havde ingen Gud, I kunne vende jer til for at få hjælp. I levede uden håb og havde ingen Gud, I kunne vende jer til for at få hjælp. Men nu er det anderledes. Nu tilhører I Jesus, som er Messias. I som engang var langt borte fra Gud, er nu kommet tæt på ham. For Messias døde jo også for jeres skyld. Og I kan godt fornemme, at det er den der, jeg gerne vil prøve at sætte fokus på. I levede uden håb og havde ingen Gud, I kunne vende jer til for at få hjælp. Men nu er det anderledes. Nu tilhører I Jesus. Øh, det er fra den hverdagsdanske, nej, det er jo, det er fra den hverdagsdanske i den autoriserede, så står der, I var uden Gud og uden håb, men nu da I er i Kristus Jesus. Så det det er det, vi skal prøve at gøre i dag og sige, hvordan er det verden ser ud uden Gud og uden håb? Og hvordan er er det verden så ser ud, når vi nu er i Kristus Jesus? Hvis vi regner den faktor ind, der hedder kristendommen, den faktor ind, der hedder Jesus, den faktor ind, der hedder frelse. Er det så den samme verden? Er det så den samme hvem? Det samme hvorfor og det samme hvordan? Eller det er det ikke, skal jeg hilse sig. Så vi starter med at kigge på, hvem vi er i den her verden. Og vi starter med at kigge på, hvordan er det, man er i den her verden uden Gud, hvis ikke noget er givet på forhold? Intet er givet. Du er et selvskabt projekt. Identitet, det er ikke noget du modtager. Det er noget du producerer. Der er ikke nogen faste kategorier. Der er ikke nogen endelig form. Du er det du gør dig selv til. I hvert fald sådan midlertidigt, indtil du bliver noget andet. Øhm. Vi er vores valg uden Gud. uden håb, uden kristendommen, så er vi vores valg. Det er ikke væsen, det er valg. Identiteten, det er summen af de valg, vi træffer, hvilket også betyder, at de ændrer sig hele tiden. Og din identitet ændrer sig dermed hele tiden, fordi du er summen af dine valg. De kan fortrydes, de kan redesignes, de kan opdateres. Du skal selv finde ud af det. Du skal finde ud af, hvad for en uddannelse du skal have. Og det er jo mange år siden, det er sådan ligesom skiftede, at man bare tog sine forældres karrierevej. Øh, men men nu er det jo ikke bare, at du skal finde ud af, hvad for en uddannelse du skal have. Du skal også finde ud af, hvad din næste uddannelse skal være. Hvordan du kan optimere dit arbejdsliv, hvordan du ligesom kan tage dit næste skridt. Genopfind dig selv. Du må ikke slå dig til ro, jo, vel? Du kan ikke bare sige, jeg har et godt job. Nej, du skal udvikle dig og tage de næste skridt. Din krop den er heller ikke bare givet. Den skal optimeres jo. Den skal trænes. Og du skal have kostplan og måske nogle implantater og noget kirurgi, måske nogle hormoner. Og det var ikke ret længe før også noget teknologi. Fordi du har ikke bare den krop du har. Den kan optimeres. Du kan træffe nogle valg. Du kan reddesigegne det selv. Du er ikke bare den, du er. Du kan lave om på dig selv. Dit køn er heller ikke bare givet. Det øh det er ikke din identitet. Det er hvad du oplever dig selv som. Hvad så dine relation og din familie? De er heller ikke bare givet. Det er til forhandling. Du vælger din familie, hvad for nogle af dem du vil være sammen med i hvert fald. Du vælger, hvad for nogle venner du vil have sammen med. Du er ikke forpligtet overfor dem. Øh, det er tilvalg, du skal tænke på, hvad nytteværdi det giver dig. Får jeg noget ud af den her relation? Hvis ikke, så kan du skifte den ud. Jo. Så grundlæggende handler det om, at der er ikke noget, der er givet. Du skal vælge det hele. Du træffer nogle valg, og du bliver dit eget selvskabte projekt på en eller anden måde. Du er, du er fortællinger, som du selv skriver, og du skal jo være dig selv. Problemet er bare, at det der min rejse og min sandhed og min udvikling øh uden en overordnet historie at passe den ind i, så bliver det noget meget skrøbeligt noget. Fordi et eller andet sted så er vi værdifulde, vil vi stadigvæk godt sige. Men hvad er målestokken? Faktisk så taler man jo meget om at øh at der er noget værdi på en eller anden måde, men vi har bare ikke rigtig nogen forklaring på, hvor den værdi skulle komme fra, hvis ikke der er en større historie. Vi har da ekstrem fokus på identitet, samtidig med at at det er kombineret med en ekstrem usikkerhed om den identitet, fordi de netop ikke er givet, men valgt eller opfundet. Så så i den verden vi lever i lige nu, så er menneskets ukrænkelighed og sådan noget er faktisk sådan noget der er meget fokus på. Vi føler at mennesket har værdi, men man kan ikke forklare hvorfor mennesket har værdi, fordi der er jo ikke nogen naturlig årsag til at mennesket har værdi uden at vi låner et eller andet fra kristendommen i hvert fald. Og vi er frie og derfor helt alene med ansvaret os. Der er ikke nogen Gud. Der er ikke nogen, der har villet os eller kaldt os eller sat os her. Så frihed bliver både sådan et ideal og faktisk også en byrde. Skyld og skam og fiasko. Hvor skal jeg gå hen med det? Det kan jeg kun gå i terapi for. Det kan ikke forsvinde, vel? Jeg kan arbejde med det, men der er jo ikke noget større, jeg kan give det til. Der er ikke nogen, jeg kan forsone mig med. Der er ikke noget, jeg kan blive tilgivet for. Jeg kan bearbejde det, så jeg går til terapi uden Gud og uden håb. Men nu da I er i Kristus, så er budskabet jo at du er skabt med vilje. Helt bevidst. Du er blevet sat i den her verden som faktisk som Guds repræsentant. Hvis man kigger på alle de der kulturer, der var på Gamle Testamentets tid, så havde de jo alle mulige afguder, som på en eller anden måde blev, det blev Gud for den. Og de havde sådan nogle interessante ritualer, hvor de altid skulle puste liv ind i dem. Man man åbnede munden på de der statuer. Jeg ved ikke om I har været på Mosgaard og set nogle af udstillingerne der, men man man havde sådan et mundåbningsritual for at den der Gud ligesom skulle komme ind i den der figur, ind i den der blok træ eller hvad det nu var. Og det billede bruger biblen jo, når den siger, at Gud han pustede sin livsånder ind i Adam. Vi bliver hans små repræsentanter her på jorden. Er det ikke vildt? >> Vi er hans repræsentanter. Der er noget, han vil med os. Vi er elskede. Vi er børn. Du er værdifuld bare fordi du er dig. Du er værdifuld uden dine evner. Du er værdifuld uanset dit udseende. Om du aldrig kunne bidrage noget til det her samfund mere fra i dag, så er du værdifuld. Du har en iboende værdi, fordi du er Guds billede og Guds skabning og Guds barn. Uanset dit valg, uanset hvor mange dumme valg du træffer, uanset de fejl du laver, så forandres din værdi ikke. Du har, du er blevet givet en identitet. Du skal ikke opfinde den. Du skal ikke finde den. Den er der, og du er ikke på egen hånd. Vi har faktisk en far. Så kontrasten er her at være uden identitet. eller være skabt og ville. Så det var spørgsmålet om, hvem vi er i den her verden. Og du kan jo vælge hvilken side du vil være på. Hvorfor er vi i den her verden? Hvis vi er uden Gud og uden håb, altså uden kristendommen, så er vi her ved et tilfælde, jo. Øh, universet er resultat af nogle blinde processer. Livet er opstået uden mål. Mennesket er her som sådan en ret sen og midlertidig bivirkning af det her univers. Øhm. Ingen iboende forklaring til at vi er her. Kun øh forklaringen på hvordan det nu måske er sket. Vi er her for at overleve og reproducere. Det er biologi et eller andet sted. Arten skal fortsætte. Det er derfor vi er her. Kan I ikke mærke hvor motiverende det er? Arten skal fortsætte. Du er her for at skabe din egen mening. Du er her for at blive dit bedste jeg. Er der nogen af jer der nogle gange siger det? Ej, men jeg prøver bare at blive mit bedste jeg. Det er meningen med livet helt sikkert. Øhm, der er ikke nogen mening, så derfor må vi skabe dem. Så mit formål, det finder jeg i relationer eller i arbejde eller i nydelse, i projekter, i engagement. Livet får værdi, hvis det føles værdifuldt for mig eller meningsfuldt for mig. Livet får mening, hvis det føles meningsfuldt. Problemet er bare, at det holder jo kun, så længe den følelse virker. Hvor er meningen henne bagefter? Meningen bliver subjektiv og skrøbelig og situationsbetinget. Jeg har meningen nu, men det har jeg måske ikke om et måned. Livet forstås som sådan noget. Det vigtigste er intensitet eller autenticitet eller selvrealisering. Og hvad skal vi så gøre med lidelse? Lidelse passer ikke ind i det her. Jo. Lidelse er på en eller anden måde noget, vi skal undgå for enhver pris. Det bliver en hel masse bevægelse uden nogen retning. en hel masse aktivitet uden noget produkt. Eller også siger vi, vi skal forbedre den her verden, ikke? Vi ved bare ikke helt hvorfor. Måske skal vi mindske lidelsen eller øge retfærdigheden eller arbejde for de svage, men alt det der er kristne idealer. Hvorfor skulle du egentlig gøre det, hvis ikke der er en kristendom? Uden Gud så bliver det der gode bare en arv uden noget testamente. I virkeligheden. Det er blevet løsredet fra deres kilde. Men med Gud så har vi en opgave og et formål. Vi er som sagt sat som Guds repræsentant, og dermed bliver vi Guds repræsentanter sendt ud på hans vegne med et formål, med for at vidne om Guds kærlighed, for at dele gode nyheder og håb, for at pege frem mod en løsning på den her verdens problemer. For allerede nu at vise, hvordan den anden verden er. den verden, som vi er skabt til at være i og bringe håb. Så uden mening eller sendt, hvad skal vi vælge? Og endelig, hvordan er vi i den her verden? Jamen, i den her verden uden Gud, så er vi jo os selv nærmest. Det enkelte menneske er på en eller anden måde den sidste autoritet, ikke? Det rigtige, det afgør jeg indefra. Jeg afgør, hvad det rigtige er, ud fra, hvad for en følelse jeg har, ud fra min samvittighed, ud fra, hvad jeg synes er autentisk. Alle andre sådan ydre normer, det er jo noget, der begrænser mig. Det føles på en eller anden måde besnærende og undertrykkende. Frihed, det må være det højeste gode. Og forpligtelse, det er noget, jeg sådan vælger til, og jeg kan vælge fra igen. Spørgsmålet er: What in it for me? Hvad får jeg ud af det her? Jeg skal maksimere det, jeg får ud af det her. Sådan kommer jeg så til at leve i verden. Vores relationer bliver funktionelle. Giver det mening? Er det sundt? For jeg når ud af det her. Loyalitet er sådan noget betinget noget. Hvis der sker et eller andet brud i en relation, så det er jo ikke en katastrofe eller noget. Det er bare selvbeskyttelsesstrategi. Jeg skal passe på mig selv. Så derfor så trækker jeg mig lidt her fra fællesskab. Og det ser vi både i parforhold og i fællesskaber og i kirker og i alt muligt andet. Der er et marked. Mine relationer er et marked, som jeg handler i. Moral det er bliver relativt og emotionelt et eller andet sted, fordi godhed defineres ved at jeg måske kan reducere den skade, der sker en lille smule, eller ved inklusion. Det er, det er det største gode i den her verden. Og accept det onde. Det er primært det, der krænker eller det, der eksploderer nogle andre. Og øh problemet er bare, hvis ikke der er nogen fælles reference, så bliver moral noget emotionelt og noget kontekstafhængigt. Det der var en død i går kan være en synd i morgen, fordi der er ikke noget større, der definerer det. Og derfor så når vi er moralsk uenige om et eller andet, så kan vi hurtigt komme til at fordømme. Hvordan skal vi nogensinde kunne få fred i en verden, hvor hver især bestemmer, hvad der er godt, og hvad der er ondt? Hvis ikke der er noget absolut, så er der kun diskussion og forvirring. Problemet er bare, at hvis moral er sådan en eller anden evolutionær strategi, at det er det, vi som menneskehed får mest ud af, som jo er tanken bagved det. Hvad så med offer, tilgivelse, lighed, værdighed? Alle sådan nogle ord passer ikke ind i det her menneskesyn. Og alligevel så synes vi, at det er nogle vigtige ord som samfund, men de kommer alle sammen fra en kristen grundfortælling. Uden den kristne grundfortælling giver de ord ingen mening. Og vi bliver, vi får ansvar, men uden nåde. Du er ansvarlig for din identitet og din lykke og din succes, men uden noget. Du kan ikke forsone dine fejl. Du kan undskylde dem, og du kan behandle dem, men du kan ikke komme af med det. Og så bliver vi nu fokuserede. Det handler om nuet. Der er ikke noget fremtidig håb. Der er ingen dom. Der er ingen evighed. Der er ikke nogen. Altså retfærdigheden bliver nødt til at ske nu, fordi der er ikke en senere retfærdighed, vel? Så retfærdigheden bliver nødt til at ske nu. Og lidelse, det er bare spild af mit liv, jo. Der er ikke noget, der kan få mening i det. Og vi bliver sådan en meget utålmodig verden, hvor det skal ske nu det hele. Det er meget deprimerende. Men nu da I er i Kristus Jesus, så handler det ikke om mig. Indledningen til Rick Warns meget berømte bog, det målerede liv. kæmpe bedsceller. Første sætning. Det handler ikke om mig. Nej, den hedder Det handler ikke om dig. Det handler ikke om dig. Der er noget, der er godt, og noget, der er ondt. Der er noget, der er sandt og rigtigt, og der er noget, der er forkert. Alt er ikke til forhandling. Det er ikke, om du føler det eller ikke føler det. Der er noget, der er rigtigt og sandt og rigtig og og godt. Og jeg er ikke Gud i mit eget liv. Han er I tirsdags var jeg nede og moderer en en af de her lad os tale om trosamtaler i Hedensted. Folkekirken havde inviteret til lade os tale om troarrangement ligesom det vi havde i Musikhuset sidste år her i Aarhus. Øh, og de blev helt blæst, blæst bagover. Der var over 800 mennesker til arrangement i Hedensted. Øh, og de måtte have lege Hedensted, Hallen og alt muligt andet. Fuldstændig vanvittigt. Og det var Ida Augen og Flemming Møllrup. Og Flemming Møldrup, han siger lige præcis det her. Han siger, på et eller andet tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg ikke er Gud i mit eget liv. Og det er en kæmpe lettelse og finde ud af, at du ikke er Gud i dit eget liv. Der vi har en boss, vi har en ledestjerne, som vi synger op til jul her, ikke? Vi har et fyrtårn, vi har et ideal. Vi har en, der er gået vejen foran os. Vi har en, der leder os og ønsker at lede os. Vi har en Helligånd inde i os, som ønsker at vejlede os. Du er ikke on your own i den her verden. Og der er noget, der er rigtigt, og der er noget, der er forkert. Det er ikke sådan, jamen hvis det føes rigtigt for dig, så nej, der er noget, der er rigtigt, og der er noget, der er forkert. Og når vi kommer sammen som kirke, så er det sådan nogle ting, vi minder hinanden om. Selvom den her verden er vanvittig, selvom det er så uden Gud og uden håb, så er der en anden historie. Der er et helt andet verdensbillede, vi på en eller anden måde skal prøve at træde ind i og huske på, at vi er skabt og huske på, at vi er sendt og huske på, at vi er ledt hver eneste dag. Så vil vi være uden fundament, uden styring, uden grænser, eller vil vi være ledt af ham? Og et eller andet sted så øh så er min opfordring bare at tage modften. Du er skabt, du er sendt, du er ledt. Øhm, modften. Som sagt er der to to ting, vi kan gøre. To dårlige ting, vi kan gøre. Den ene ting vi kan gøre, det er at stikke hovedet i jorden og isolere os. Vi ved godt, at alt det der andet, det er derude. Der er en måde at se, hvem vi er på. Der er en måde at se, hvorfor vi er her, eller hvorfor. Ingen årsag til, at vi er her. Der er en eller anden måde at leve i den her verden på, hvor der ikke er noget, der er rigtigt og forkert. Og det kan vi ligesom prøve. Så laver vi vores egen lille enklave, og så holder vi os, og så er vi bare sammen med sådan nogen, der tænker ligesom os, ikke? Fordi så så er det lidt lettere det hele. Den anden ting, det er at gå ubeskyttet ud i det. Og det er virkelig svært og hårdt. Der er influenzaepidemi lige nu, ikke? Du kan isolere dig derhjemme, eller du kan bare gå ud og blande dig med mennesker, eller du kan tage en vaccination. Og modften til det der, jeg lige har beskrevet, som var meget deprimerende, det er at forstå det andet. Det er at leve i det hver dag. Det at jeg er skabt villed elsket Guds barn. At jeg er sendt af en opgave jeg er her på. Der er en mening med mit liv. Der er noget Gud vil med mig. Der er noget der vil Gud vil med os som kirke. Der er noget Gud vil med den her verden. Og der er en måde at leve på. Det er ikke bare ligegyldigt. Der er noget der er rigtigt og forkert. Og der er nogle et fundament at stå på. Der er et udgangspunkt. Der er noget, der er stabilt i den her verden. Det hele er ikke til forhandling, og det hele bølger ikke derud af. Der er en modft. Og remedierne til det der, det er Guds ord. Det er Guds ånd, og det er Guds folk. De tre ting har vi brug for, hvis vi skal have den her modft. Vi har brug for at forstå, hvad er det Gud han siger om mig, om verden, om hans planer. Vi har brug for i det daglige at være ledt af Guds ånd og have den der Guds ånds abba. Jeg er hans barn. Og så har vi brug for hinanden til hele tiden at slibe, til hele tiden at stabilisere og støtte og bære og bære hinandens byrder og opmuntre og alt, hvad der nu ligger i et kristent fællesskab. Yes. Så lev i det i det hver dag som hans børn og hans repræsentanter repræsenterende ham og hans rige underlagt hans principper og hans ledelse. Amen. >> Amen. Jeg tænker det er måske godt nok at reflektere en lille smule mere over. Øh, så som sædvanligt så kommer der et par refleksionsspørgsmål her, og du er velkommen til bare selv at sidde og reflektere over det, men det kunne også være, at du kender den, der sidder ved siden af eller tør at snakke med den, der sidder ved siden af, så kan du lige vente de næste par minutter med vedkommende. Der er tre spørgsmål. Det ene hedder: Hvad i hverdagen eller nyhederne tapper dig for håb? Og hvad hjælper dig med at få det igen? Hvad har du brug for at blive mindet om igen og igen om hvem du er, og hvorfor du er her? Og hvad er det, der skal stå fast i dit liv også, når alt andet forandrer sig? Værsgo. >> [musik] [musik] [musik] >> Profetisk team har et ord. Så Kim Michael, hvorend du er. Jeg kigger. Du er der. Du kommer løbende, springende. Ja. Vi er et profetisk team, der beder før gudstjenesterne hver søndag. Og i dag der bad Anette og Ida og Jacob og jeg. Og der kom fra Anette et meget interessant ord, og jeg er nødt til at læse lidt af det for at få styr på det. Hun sagde bare, vi er sat i frihed. Jeg tror det til nogen specifikt, at du er sat i frihed og skal leve i det. Og så fik Ida nogle ord, og det gjorde jeg også, og Jacob fik et billede. Så prøv at kombinere det lidt. Og det lyder sådan her. Vi ser, du er ført over Jordanfloden på vej ind i det lovede land. Og det er ikke en hvilken som helst flod, Jordanfloden. Vi taler ikke om det røde hav og udfrielsen af slaveriet fra Egypten, men vi taler om Jordanfloden, hvor du faktisk er fri af slaveriet. Du bespinder dig i det lovede land, men alligevel så oplever du måske ikke helt, at du er sat fri på en eller anden måde. Du er der ligesom om du står og spejter efter lyset og Jesus i det fjerne. Men Jesus han siger til dig, “Jeg står her hos dig og jeg går med dig.” Og jeg ved ikke om måske er det dig, men så vil jeg lige læse fra Galaterne 51. Kristus har sat os i frihed for at vi skal blive ved med at leve i frihed. Derfor skal I stå fast på jeres frihed og ikke lade jer skubbe tilbage til en slavetilværelse. Verden ryster, og uanset hvad du hører af stemmer, så er du den Gud, siger du er. Og meget af det som Johnny lige har stået og tegnet, så så jeg næsten den der skillelinje som Jordanfloden. Du er ovre på hans side. Du er fuldt accepteret. Og uanset hvad du hører og stemmer og hvad du hører i verden, så har vi en vi kan holde fast i, og det er Jesus. Og har du brug for at få det konfirmeret i dag eller for at bekende at du ikke selv kan håndtere det her, så kom over til forbønnen lige her efter mødet. Der er folk, der vil tage imod, der vil betjene dig og opmuntre dig, fordi vi skal stå sammen om det her. Jesus er