vokse

Kilde: riisjensen.dk

  • Herrens Ånd er over mig (afsnit 185)

    Matthæus 4,13-17 og 13,54-58, Lukas 4,14-32 og Johannes 4,43-54
    En kongelig embedsmand fra Kapernaum opsøgte Jesus. Han sagde: “Min søn er syg og er ved at dø. Kom til Kapernaum og helbred ham.”Jesus valgte at teste ham, så han sagde: ”Du er ligesom alle andre. Du vil ikke tro, hvis du ikke ser mirakler.”Manden bad igen: “Herre, kom og helbred min søn. Han dør, hvis du ikke kommer hurtigt.”Jesus fik medlidenhed med ham og sagde: “Gå i fred. Din søn lever.”Manden så på Jesus og troede ham. På vej hjem mødte hans tjenere ham og sagde: “Din søn lever!”Embedsmanden spurgte dem: “Hvad tid fik han det bedre?”De sagde: “Feberen forlod ham omkring klokken et om eftermiddagen.”Embedsmanden vidste, at det var det nøjagtige tidspunkt hvor Jesus sagde, at hans søn var helbredt. Hele mandens familie kom nu til tro på Jesus som deres Frelser. Derefter tog Jesus til Nazareth, hvor han var vokset op som barn. Han gik ind i synagogen, ganske som han plejede. Han rejste sig, og tjenerne i syngagogen rakte ham en skriftrulle med Esajas’ Bog. Jesus valgte at læse dette afsnit højt:“Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.” Da han havde læst det, lukkede han bogen og satte sig ned. Imens alle i synagogen så spændt på ham, sagde han til dem: “I dag er dette skriftsted opfyldt.”Alle var forbløffede. De sagde: “Er dette ikke Josefs søn, som voksede op i vores by?”Jesus sagde: “Jeg ved, hvad I tænker. I har hørt om de mirakler, jeg har gjort i andre byer, og nu vil I gerne se mirakler her også.Det er sandt, det ordsprog som siger, at en profet aldrig vil blive æret i sin hjemby. Da der var stor hungersnød på Elias’ tid var der mange enker i Israel, men Gud sørgede særligt for en ikke-jødisk enke. På Elisas tid var der mange mennesker i Israel med spedalskhed, men Gud valgte at helbrede en hedning fra Syrien.”Dette gjorde folkene i synagogen rasende. De greb ham og førte ham ud af byen. De tog til det sted, hvor de henrettede folk ved at kaste dem ud fra en klippe. Da de kom dertil, indså de, at han ikke var sammen med dem. Han havde vendt sig, var gået gennem menneskemængden og forsvundet.Herefter flyttede Jesus fra Nazareth til Kapernaum.

  • Kvinden ved brønden (afsnit 184)

    Johannes 4,1-42
    En gang tog Jesus sine disciple gennem Samaria, da de rejste fra Jerusalem til Galilæa. Det var usædvanligt, da jøder normalt undgik enhver kontakt med samaritanerne.Omkring middagstid kom de til en brønd nær en af de samaritanske landsbyer. Jesus var træt, så han satte sig ned, mens disciplene gik ind i byen for at købe mad.En samaritansk kvinde kom til brønden for at hente vand. Jesus sagde til hende: “Giv mig noget vand at drikke.”Kvinden var overrasket. ”Jøder taler normalt ikke med samaritanere. Så hvorfor bad du mig, en samaritansk kvinde, om vand?”Jesus sagde: “Hvis du vidste, hvem jeg er, ville du bede mig om at give dig levende vand.”Hun sagde: “Herre, brønden er dyb, og du har ingen spand. Hvordan kan du få ‘levende vand’? Er du større end Jakob, der gravede denne brønd?”Jesus sagde: “De, der drikker af denne brønd, vil blive tørstig igen. Men de, der drikker mit vand, vil have en levende brønd i sig, som uafbrudt vælder med vand til evigt liv.”Kvinden var forbløffet. “Giv mig da det vand, du taler om, så jeg aldrig bliver tørstig igen. Så behøver jeg ikke vende tilbage til denne brønd.” “Gå og hent din mand og tag ham med herhen.” Hun kiggede væk. “Jeg har ikke en mand.”“Det ved jeg godt. Du har haft fem mænd, og ham, du bor sammen med nu, er ikke din mand.”Hun sagde: “Jeg kan høre på dig, at du er en profet. Sig mig da, hvad du mener om dette gamle stridsmål: Vi samaritanere siger, at dette bjerg er stedet, hvor Gud skal tilbedes. I jøder siger, at man skal tage til Jerusalem for at tilbede. Hvem har ret?”“Lyt godt efter, hvad jeg siger: Tiden er nu kommet, hvor Gud ikke leder efter folk, der opsøger bestemte steder, men folk, som vil tilbede ham i ånd og sandhed.”Hun var næsten målløs! “Jeg ved, at en dag skal Messias komme, og da vil han forklare os disse ting.”Jesus smilede. “Det er mig! Jeg er Messias.” Kvinden skyndte sig tilbage til landsbyen, netop som disciplene kom tilbage med maden. De var forbløffede over, at Jesus havde talt med hende, men ingen sagde noget om det. Da kvinden kom til byen, fortalte hun alle om den mand, hun havde mødt ved brønden. “Kom og se en mand, som fortalte mig alt, hvad jeg nogensinde har gjort i mit liv. Han må være den Messias, vi venter på.”Mændene var nysgerrige, så de gik ud for at se, hvad hun talte om. I mellemtiden forsøgte disciplene at få Jesus til at spise den mad, de havde taget med fra byen. Han sagde: “Jeg har mad at spise, som I ikke ved noget om.”De så på hinanden. “Har nogen givet ham noget at spise?”Jesus rystede på hovedet. ”Nej, min mad er at gøre Guds vilje. I tror, at der stadig er fire måneder til høst…” – Jesus pegede på de mænd, der kom gående hen mod dem fra byen – ”Men se dér. Det er tid at høste her og nu!”Mændene kom og talte med Jesus og bad ham til sidst blive hos dem et stykke tid. Han blev i to dage, og mange troede på ham som deres Herre og Frelser.

  • Mødet med Nikodemus (afsnit 183)

    Johannes 2,13 – 3,21 og 4 Mosebog 21,4-9
    Jesus tog sine disciple med til Jerusalem for at fejre påske. Da han kom dertil, så han folk i templet, som vekslede udenlandske penge og solgte dyr til ofring.Han lavede en pisk af strimler af læder og drev dyrene ud af templet. Han væltede også pengebordene og spredte mønter overalt. Han sagde til ejerne af duerne: “Få dem væk herfra! I har gjort min fars hellige hus til en markedsplads.”Nogle af byens religiøse lederne udfordrede ham og sagde: “Hvem gav dig autoritet til at gøre dette? Giv os et tegn.”Han sagde: “Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage.” De var forbløffede! De var ikke klar over, at han med disse ord talte om sin egen krop. Andre samledes omkring Jesus under påsken og lyttede til hans lære. De troede på ham, da de så hans mirakler.Nikodemus var en af de lærde religiøse ledere i byen. Han var også farisæer. Han kom til Jesus om natten og sagde: “Mester, vi ved, at du er fra Gud, fordi vi ser dig gøre mirakler.”Jesus gik lige til sagen: “Lyt nøje til hvad jeg siger: Medmindre en person bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.”Nikodemus var chokeret. “Det er umuligt! Hvordan kan en mand komme tilbage i sin mors mave og blive født for anden gang?”Jesus forklarede: “For at blive frelst, må et menneske opleve både fysisk fødsel og åndelig fødsel. Hvis du kun er født én gang, vil dit fokus være på de jordiske ting. Men den, der også er født åndeligt, vil kunne fokusere på de åndelige ting. Derfor skal et menneske genfødes. Bliv ikke så overrasket over det, jeg siger. Der er mange ting, du ikke kan se med dine øjne. Du hører og mærker vinden, men du kan ikke se den. Sådan er det med Guds Ånd.”Nikodemus rystede på hovedet, “Jeg forstår det bare ikke.”Jesus lænede sig tilbage og så på ham. “Du er en af landets lærde ledere, men du forstår det ikke? Da folket var på ørkenvandring, klagede de hele tiden til Gud. Han sendte slanger iblandt dem, og mange døde. Så bad han Moses om at lave en kobberlange og sætte den på en stang. De, der så på den, blev helbredt. Sådan vil det være med Menneskesønnen. Han vil blive løftet op, og de, der tror på ham, vil få evigt liv. Gud elskede verden så højt, at han sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå fortabt men have evigt liv. Lad mig forklare det, så du kan forstå det: Hvis du tror på Guds søn, får du evigt liv. Hvis du ikke tror på ham, må du lide Guds dom.”

  • Første disciple og mirakel (afsnit 182)

    Johannes 1,35 – 2,11
    En dag så Johannes at Jesus kom gående. Han vendte sig mod sine egen flok af disciple og sagde: “Se, der er Guds Lam.” To af Johannes’ disciple begyndte straks at følge Jesus og tilbragte hele dagen med ham. En af dem var en mand ved navn Andreas. Han gik hen til sin bror og sagde: “Simon, vi har fundet Messias!”Hans bror var nysgerrig og gik med Andreas. Da Jesus så ham, sagde han: “Du hedder Simon, men fra nu af vil du blive kendt som Peter.” Næste dag fandt Jesus en mand ved navn Filip og sagde til ham: “Følg mig!”Filip gik hen og fandt sin ven Nathanael. »Vi har fundet ham, som Moses og alle profeterne talte om. Han hedder Jesus, og er fra Nazaret.”Nathanael var overrasket. “Nazareth! Kan der komme noget godt fra Nazareth?”“Kom og se selv.”Da Jesus så Nathanael, sagde han: “Her kommer en ægte israelit – en ærlig mand – en mand uden svig.”Igen blev Nathanael overrasket. “Hvordan kender du mig?”“Jeg så dig før Filip talte med dig – da du sad under figentræet.”For tredje gang blev Nathanael overrasket. Så sagde han: “Du er Guds søn, Israels sande konge.”Jesus svarede: “Nathanael, du tror, fordi jeg sagde, at jeg så dig under figentræet. Du skal komme til at se langt større ting end dét!” Kort efter blev Jesus og hans disciple inviteret til sammen med Jesu mor at deltage i et bryllup i Kana. Da festen var godt i gang, kom Maria til Jesus og sagde: “De er løbet tør for vin.”Han sagde: “Hvad vil du mig? Du ved, at det ikke er min tid endnu.”Hun vendte sig mod tjenerne. “Gør, hvad han siger til jer.”Jesus så vandkrukker stå i nærheden. Hver kunne rumme omkring 20 liter vand. Han sagde til tjenerne: “Fyld disse krukker med vand.”De fyldte hurtigt alle seks krukker med vand, helt til randen. Da det var gjort, sagde Jesus: “Tag nu noget ud og giv det til festens skaffer.”Tjenerne gjorde, som de fik besked på. Skafferen vidste ikke, hvor denne vin var kommet fra, så han smagte den. Til hans overraskelse var den bedre end noget andet, de havde serveret den dag! Han gik til brudgommen og sagde: “Hvorfor har du gemt denne vin? Normalt serveres den bedste vin i begyndelsen af festen. Senere på dagen, når folk ikke kan smage forskel, serveres den af ringere kvalitet. Du har gemt det bedste til nu.”Dette var det første mirakel, Jesus udførte.

  • Dåb og fristelse (afsnit 181)

    Mattæus 3,1 – 4,11 og Markus 1,9-13 Lukas 3,21 – 4,13 og Johannes 1,19-34

    Da Elisabeths søn Johannes blev voksen, førte Gud ham ud i ørkenen. Han bar tøj lavet af kamelhår, og han spiste græshopper og vild honning. Han prædikede, at folk skulle omvende sig fra deres synder og vende sig fra deres onde handlinger. Han sagde til dem: “Kast ikke jeres lid til, at I er Abrahams børn. Gud kan skabe børn af Abraham af disse klipper.” Så døbte han dem, der ønskede at leve for Gud. Nogle religiøse ledere spurgte ham: “Er du Messias?” Han sagde: ”Nej, det er jeg ikke, men jeg er sendt af Gud for at forberede vejen for ham. Han kommer efter mig. Jeg er ikke engang værdig til at løse hans sko.” Næste dag var Johannes ved at døbe ved Jordanfloden, da han så Jesus komme gående. Da pegede Jesus og råbte: “Se, der kommer Guds Lam, som bærer verdens synder! Dette er Guds søn.” Jesus gik ud i vandet og bad Johannes om at blive døbt. Johannes sagde: “Nej, jeg burde blive døbt af dig.” Jesus sagde: “Sådan skal det være. Det er Guds vilje.” Johannes døbte da Jesus, og da han steg op af vandet, åbnede himlen sig, og Guds Ånd faldt som en due ned over ham. En stemme lød: “Du er min søn! I dig har jeg velbehag.” Efter dåben blev Jesus af Guds Ånd ført ud i ørkenen, for at blive fristet af Djævelen. Jesus fastede i fyrre dage og fyrre nætter. Pludselig stod Djævelen ved hans side og sagde: “Hvis du er Guds søn, så lav disse sten om til brød, så du kan få noget at spise.” Jesus sagde: “Guds ord siger, at mennesket ikke skal leve af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund.” Djævelen tog ham med til Jerusalem – op på det højeste punkt på tempelmuren. Djævelen sagde: “Hvis du er Guds søn, så kast dig ned fra denne mur. Guds ord siger, at engle vil komme og tage sig af dig. De vil forhindre dig i at ramme stenene nedenfor.” Jesus sagde: “Ja, men Guds ord siger også: ‘Du må ikke friste Gud og sætte ham på prøve!’” Djævelen tog derefter Jesus til et meget højt bjerg. Han lod jordens riger i al deres herlighed vise sig for Jesus. Han sagde: “Jeg vil give dig alt det du ser. Du skal blot bøje dig ned og tilbede mig.” Jesus sagde: ”Vig bort fra mig, Satan! Gud er den eneste, der skal tilbedes. Gud er den eneste, der skal tjenes.’” Med det forlod Djævelen ham. Snart kom engle til Jesus og tog sig af ham.

  • Tolv år gammel (afsnit 180)

    Lukas 2,40-52
    Da Jesus var tolv år gammel, tog Josef og Maria ham med til Jerusalem for at fejre påsken. Da det var tid til at vende hjem, blev Jesus tilbage i templet, uden at hans forældre vidste det. De rejste en hel dag og troede, at han var med i skaren af rejsende.Den aften opdagede de, at han var væk.De tog tilbage til Jerusalem og ledte efter ham i tre dage. Til sidst fandt de ham i Templets forgård, hvor han sad blandt de voksne lærde. Han lyttede til dem og stillede spørgsmål.Alle, der hørte ham, var forbløffede over hans forståelse og hans evne til at besvare spørgsmål. Maria løb hen og sagde: “Min søn, hvordan kunne du gøre det her mod os? Vi har ledt efter dig.”Han sagde: “Vidste I ikke, at jeg bør være i min fars hus?.” De forstod ikke hvad han mente. Jesus tog med dem tilbage til Nazareth og var lydig imod dem. Han voksede og modnedes og blev respekteret af alle, der kendte ham.Guds velsignelse var over hans liv.

  • Vismænd fra Østen (afsnit 179)

    Mattæus 2
     Da Jesus var omkring 2 år gammel, kom nogle mænd fra et andet land på besøg. Deres forskning havde overbevist dem om, at der en dag ville komme en frelser til Israel. De studerede stjernerne og så tegn, der indikerede, at denne konge endelig var blevet født.
    De tog til Jerusalem og talte med Herodes, kongen over Israel. De sagde: “Hvor er barnet, som er jødernes nye konge? Vi ser hans stjerne, og vi er kommet for at tilbede ham.”
    Herodes var ond og grusom. Han blev vred, da han hørte nyheden om en anden konge. Alligevel beherskede han sig og fortalte mændene, at han ville undersøge sagen. Han kaldte på præsterne og lærerne og spurgte: “Hvor siger Skriften, at Messias skal fødes?”
    De svarede: “Han skal fødes i Betlehem.”
    Herodes gik tilbage til sine besøgende og bad om at høre mere om de himmelske tegn og præcis hvornår den kongelige stjerne først dukkede op. Så sagde han til dem: “Gå til Betlehem. Når I har fundet barnet, så meld tilbage til mig. Jeg vil også gerne tilbede ham.”

    Mændene rejste de få kilometer til Betlehem og gik lige til huset, hvor Josef, Maria og Jesus nu boede. De bøjede sig for Jesus og tilbad ham. De gav ham gaver af guld, røgelse og myrra.
    Gud advarede disse mænd om, at de ikke skulle vende tilbage til Herodes, så de undgik Jerusalem og rejste hjem en anden vej. Den nat viste en engel sig for Josef. “Herodes vil sende soldater for at dræbe barnet. Tag til Egypten og bliv der, indtil jeg siger, at I må vende tilbage.” Så stod Josef op om natten og tog sin familie med til Egypten.
    Herodes blev vred, da han indså, at mændene havde været ulydige mod ham. Han sendte soldater til Betlehem og lod alle de unge drenge op til to år gamle blive slået ihjel.

    Med tiden døde Herodes, og englen fortalte Josef, at det var sikkert at vende tilbage til Israel. Alligevel besluttede han at flytte sin familie til Nazareth i stedet for at tage tilbage til Betlehem.
    Jesus voksede og blev stærk. Han var fyldt med visdom, og Guds nåde var over ham.

  • Jesu fødsel (afsnit 178)

    Mattæus 1,18-25 og Lukas 2:1-38
    Kort efter Maria kom hjem fra sit besøg hos Elisabeth fandt Josef ud af, at Maria var gravid. Han vidste, at han ikke var faderen, men da han var en god mand, ønskede han ikke at gøre det officielt. I stedet besluttede han at afbryde deres forlovelse og sende hende væk.Da Josef tænkte dette, viste en engel sig for ham: ”Josef, vær ikke bange for at tage Maria til hustru. Det barn, hun bærer på, er fra Helligånden. Når han bliver født, skal du kalde ham Jesus. Han er Messias. Han skal frelse sit folk fra deres synder.”Josef tøvede ikke. Han gjorde straks Maria til sin kone, men han var ikke seksuelt sammen med hende før hun havde født.De boede i Nazareth, som lå i den nordlige del af Israel. I de hellige Skrifter stod der, at Messias skulle fødes i Betlehem, som ligger tæt ved Jerusalem. På det tidspunkt udsendte Romerriget en ordre om, at alle skulle lade sig registrere i deres fødeby. Det betød, at Josef og Maria måtte tage turen til Betlehem. Kort efter de var ankommet, var det tid for Maria at føde sit barn. Da barnet var født, pakkede hun ham ind i tøjstrimler og lagde ham i et madtrug, fordi der ikke var plads i husets gæsteværelse.Samme nat vogtede hyrder deres får på en nærliggende mark. Pludselig stod en engel foran dem, og Herrens herlighed strålede omkring dem. Hyrderne blev bange, men englen sagde: ”Frygt ikke! Jeg er her med gode nyheder!”Han pegede derefter mod den nærliggende by.»I aften er Messias blevet født i Betlehem. Gå derhen, og I vil finde et barn, som er svøbt i stofstrimler og som ligger i en krybbe.”Pludselig var hele området fyldt med engle, som priste Gud og sagde: ” Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!” Derefter forsvandt de. Hyrderne gjorde straks, som de fik besked på. De tog til Betlehem og fandt Maria, Josef og barnet, som englen havde sagt. De fortalte dem, hvad der skete den nat, og alle var forbløffede. Bagefter gik de tilbage til marken og priste Gud for det, de havde set. Enogfyrre dage senere var det tid for Josef og Maria at tage Jesus med til templet og ofre til Herren. Så drog de tre til Jerusalem, og de mødte der en mand ved navn Simeon. Gud havde fortalt ham, at han ikke skulle dø, før han havde set Messias. Guds Ånd havde derfor tilskyndet ham til at gå op til templet netop dén dag, og da han så Maria og Josef spurgte han, om han måtte holde barnet. Da han så ind i Jesu ansigt, sagde han: “Priset være Gud! Nu kan du lade mig dø, for mine øjne har set din frelse.”En kvinde ved navn Anna gik hen til dem. Hun var 84 år gammel, og hun havde tjent Gud i templet, lige siden hendes mand døde efter syv års ægteskab. Hun bad om at se barnet. Bagefter sagde hun til alle: “Messias er ankommet! Messias er ankommet!” Josef tog derefter sin familie med tilbage til deres hjem i Betlehem.

  • Maria og Elisabeth (afsnit 177)

    Lukas 1,5-80
    Zakarias var en præst, der som Gud. Han og hans kone Elisabeth havde ikke børn, og de var nu blevet gamle.En dag blev Zakarias udvalgt til at gå til templet og brænde røgelse ved alteret. Folket ventede udenfor. Pludselig viste en engel sig for præsten og sagde: “Zakarias, dine bønner er blevet besvaret. Elisabeth vil føde en søn, og du skal kalde ham Johannes. Han skal berede vejen for frelseren, Messias.”Zakarias blev bange og sagde: “Hvordan er det muligt? Vi er for gamle til at få børn.”Englen sagde: “Jeg hedder Gabriel, og jeg tjener Gud. Han sendte mig for at give dig denne gode nyhed, og du tror mig ikke. Derfor vil du ikke være i stand til at tale, før det, jeg har sagt, går i opfyldelse.”Folk udenfor undrede sig over, hvad der tog præsten så lang tid. Efter englen var gået, gik Zakarias ud til dem. Han prøvede at sige noget, men opdagede, at han ikke kunne tale. Da forstod folk, at han havde set et syn.Præsten gik hjem, og snart ventede Elisabeth et barn. Da hun havde været gravid i seks måneder, tog den samme engel til en by ved navn Nazareth. Han viste sig for en ung kvinde ved navn Maria. Hun var forlovet med Josef, og de var begge efterkommere af David.Gabriel sagde til hende: “Maria, du er velsignet af Gud.” Den unge kvinde blev forskrækket og vidste ikke, hvad hun skulle sige.Englen sagde: “Vær ikke bange. Du har fundet nåde hos Gud. Du skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus. Han skal blive stor, og der vil ingen ende være på hans rige.”Maria sagde: “Hvordan kan dette være sandt? Jeg er jomfru.”“Du bliver gravid, når Helligånden kommer over dig. Derfor skal barnet også kaldes Guds søn! Maria, for Gud er intet umuligt. Selv din kusine Elisabeth er blevet gravid nu i sin alderdom.”Da bøjede Maria hovedet og sagde: “Jeg er Herrens tjener. Lad det ske, som du har sagt.” Efter englen var gået, gik Maria afsted for at besøge sin kusine. Så snart Elisabeth hørte hendes stemme, sprang barnet inde i hende, og hun blev fyldt af Helligånden. Hun sagde: “Maria, du er velsignet over alle kvinder, og det barn, du bærer, er velsignet. Hvordan er jeg værdig til at min Herres mor besøger mig?”Maria blev hos denne kloge ældre kvinde i tre måneder og lærte af hende. Bagefter tog hun hjem for at møde sin familie.Efter Maria rejste, fødte Elisabeth en dreng. Naboer og familie kom for at glæde sig med det gamle par. De sagde: “Vi vil kalde barnet Zakarias efter hans far.”Elisabeth sagde: “Nej! Han hedder Johannes.” “Johannes! Der er ingen i din familie med det navn. Vi vil tale med Zakarias om dette.”Præsten skrev på en tavle: “Han hedder Johannes!” Straks kunne han tale. Han hentede sin søn. “Du skal være Guds profet og berede vejen for Messias. Han vil bringe os frelse og syndsforladelse. Han vil bringe os fred.”

  • Ester redder sit folk (afsnit 176)

    Ester 5,9 – 10,3
    Fortsat fra forrige historie
    Kongen og Haman deltog i dronning Esters fest. Bagefter sagde kongen: “Fortæl mig nu, hvad du ønsker, så jeg kan give dig det.”
    “Jeg vil gerne, at du og Haman kommer til endnu en fest i morgen. Da vil jeg fortælle dig, hvad det er jeg, ønsker.”
    Haman var stolt, da han forlod paladset den dag. Han var blevet inviteret til dronningens fest to dage i træk! Pludselig blev hans glæde til vrede, da han bemærkede, at Mordokaj endnu en gang ikke bøjede sig for ham. Da han fortalte det til sine venner, sagde de: “Byg en galge. Gå til kongen tidligt om morgenen og bed ham om at beordre Mordokajs død. Hæng ham i galgen med det samme, så du kan nyde dronningens fest.”
    Haman sendte bud efter en tjener og beordrede, at galgen skulle bygges. Kongen kunne ikke sove den nat. Så han fik nogen til at komme til hans soveværelse og læse officielle optegnelser. Tjeneren læste, hvordan Mordokaj havde reddet kongens liv ved at afsløre en plan om at dræbe ham.
    Kongen sagde: “Hvordan blev denne mand belønnet?”
    Tjeneren svarede: “Det blev han ikke! ”
    “Der blev ikke gjort noget for at belønne denne mand?! Gå ind i tronsalen og se, om der er nogen der.”
    Tjeneren fandt Haman og førte ham til kongen. Før Haman nåede at sige noget, sagde kongen: “Hvad skal jeg gøre for en person, som jeg ønsker at ære på en særlig måde?”
    Haman tænkte straks på sig selv. Han sagde: “Du bør ære denne person ved at tage din kongelige kappe og give ham den på. Placer ham på din hest, og få en af dine embedsmænd til at lede ham igennem gaderne, imens han råber: ‘Dette er, hvad kongen gør for en mand, han vil ære!’
    Kongen sagde: “Fremragende. Gå hen og find Mordokaj og gør alt, hvad du har sagt!”

    Haman fik et chok, men han måtte jo gøre, hvad han selv havde foreslået kongen. Han gav Mordokaj den kongelige kappe på, satte ham på den kongelige hest og førte ham gennem byen og råbte: “Dette er, hvad kongen gør for en mand, han vil ære.”
    Da det var overstået, gik Haman ydmyget hjem, men han måtte skynde sig, for om aftenen ventede dronningens fest.
    Efter at de havde spist, spurgte kongen nu Ester: “Sig mig, hvad du ønsker, så jeg kan give dig det.”
    “Min konge, hvis det behager dig at imødekomme min anmodning, så skån mit liv og mit folks liv. Der er en mand, som har planlagt at udrydde hele mit folk.”
    Kongen blev chokeret: “Hvem er denne mand, og hvor er han?”
    Ester pegede på Haman: “Vores fjende er denne onde mand!”
    Haman var rædselsslagen. Han kunne ikke engang tale. Kongen så på ham og blev vred. Han rejste sig og gik ind i haven, så han kunne tænke.
    Haman løb hen og faldt ned foran Ester og bad for sit liv. Kongen kom nu tilbage og så Haman ligge foran dronningen. Han sagde: “Vil du voldtage dronningen, mens jeg står lige her?”
    Så snart han sagde det, skyndte tjenerne sig hen og tvang en hætte ned over Hamans hoved. En af dem sagde til kongen. “Haman har bygget en galge til at hænge manden, der reddede dit liv.”
    Dette gjorde kongen endnu mere vrede. Han pegede på Haman: “Hæng ham i den!”
    Haman blev straks ført ud og hængt i galgen, han selv havde bygget.

    På den måde blev det jødiske folk reddet fra den katastrofe, Haman havde planlagt for dem, og Mordokaj blev den højest rangerende embedsmand i regeringen. Jøderne fejrer hvert år Purimfesten, til minde om denne begivenhed.