vokse

Kilde: YouTube

  • Mand født blind (afsnit 205)

    Johannes 9

    Jesus og hans disciple gik forbi en mand, der havde været blind siden fødslen. Hans disciple sagde: “Mester, hvem har syndet sådan at denne mand er blevet født blind? Var det ham selv eller hans forældre?Jesus sagde: “Hans blindhed er ikke resultatet af en bestemt synd. Blindheden blevet givet ham, så han overfor andre kan vise Gud kraft i sit liv. Glem ikke, at jeg er verdens lys.”Jesus spyttede så på jorden, tog den våde jord og smurte på mandens øjne. Så sagde han: “Gå til dammen og vask det af.”Manden gik hen til dammen, vaskede øjnene, og pludselig kunne han se. Han gik hjem, og hans naboer var chokerede over, at han kunne se. De troede, at han måske ikke var den samme mand. Han sagde: “Det er mig! Jeg er manden, der blev født blind!”“Hvordan fik du dit syn?”“En mand ved navn Jesus spyttede på jorden og smurte det på mine øjne og bad mig gå og vaske det af. Da jeg gjorde det, kunne jeg se.”De sagde: “Hvor er denne mand?” “Jeg ved det ikke.”

    De førte ham til farisæerne, og han forklarede dem det hele. Han afsluttede sin historie med at sige: “Så jeg gik til dammen og vaskede det af, ligesom han sagde. Og nu kan jeg se.”Da begyndte de religiøse ledere at skændes. Nogle af dem troede ikke, at dette mirakel var fra Gud, fordi det skete på sabbatten. Andre påpegede, at onde mænd ikke kan gøre mirakler.Så spurgte de manden. “Hvad siger du? Hvilken slags mand helbredte din blindhed?”Uden tøven sagde han: “Han er en profet!”Det ville de ikke høre, så flere af dem begyndte at stille spørgsmålstegn ved, om manden nogensinde havde været blind.De hidkaldte hans forældre. “Er det jeres blinde søn? Hvis ja, hvordan kan han så se?”Forældrene var bange for at svare, fordi de vidste, at de religiøse ledere kunne få dem bortvist fra synagogen. De sagde: “Han er vores søn, og ja, han blev født blind. Det er alt, vi ved. Vi aner ikke, hvorfor han nu kan se. Han er voksen, spørg ham.”Så de henvendte sig endnu en gang til manden: ”Giv Gud æren, ikke Jesus. Vi ved, at denne Jesus er en svindler!”Manden sagde: ”Det ved jeg ikke noget om. Jeg ved bare, at før var jeg blind, men nu kan jeg se.”Igen brød de sig ikke om hans svar. Så de spurgte ham endnu en gang, hvordan det skete.Han sagde: “Jeg har allerede fortalt jer, hvad der skete. Hvorfor vil I høre det igen? Planlægger I at blive hans disciple?”

    De var lamslåede over hans dristighed. “Nej! Vi er disciple af Moses, som talte med Gud. Hvor denne mand har sin myndighed fra, ved vi ikke.”Manden var overrasket. Han sagde: “I ved ikke, hvor han får sin myndighed fra? Se på mig! Jeg var blind, og han helbredte mig! Gud giver ikke den slags magt til onde mennesker!”Det gjorde farisæerne gale. “Hvor vover du at prøve at belære os det!” De smed ham straks ud af synagogen.

    Jesus hørte om, hvad der skete, så han gik hen og fandt manden. Han sagde: “Tror du på Guds søn?”“Herre, hvem er han, så jeg kan tro ham?”Jesus smilede: “Du har set ham med din egne øjne. Det er ham, der taler til dig.”Manden bøjede sig og sagde: “Herre, jeg tror.”

  • Kast den første sten (afsnit 204)

    Johannes 7,1 – 8,12

    Den årlige løvhyttefest nærmede sig, og Jesus ville til Jerusalem og deltage. Jesus lod som om han ikke gik, men da hans brødre var taget afsted, tog han også til Jerusalem.De religiøse ledere ledte efter ham, men kunne ikke finde ham. Alle i byen talte om ham: Nogle sagde, at Jesus var en god mand, mens andre sagde, at han var en bedrager. Ingen ønskede at sige for meget, fordi de frygtede de religiøse ledere.

    Halvvejs gennem højtiden gik Jesus til templet og begyndte at undervise. Alle var forbløffede over, hvad han sagde.De religiøse ledere sendte vagter for at hente ham. De gik derhen, men de var ikke i stand til at få fat i ham, fordi det ikke var tid for ham at dø. Snart blev vagterne tryllebundet af hans undervisning. Da vagterne endelig vendte tilbage til de religiøse ledere, spurgte lederne: “Hvor er han? Hvorfor tog du ham ikke med?”Vagterne sagde: “Vi har aldrig hørt nogen tale som denne mand.”

    Næste morgen underviste Jesus igen i templet. De religiøse ledere gik hen til ham med en kvinde, som var blevet taget i ægteskabsbrud. De troede, de kunne bruge hende til at få beviser imod Jesus.De sagde: “Mester, denne kvinde blev taget i ægteskabsbrud. Moseloven siger, at vi skal stene hende. Men vi vil have dig til at fortælle os, hvad vi skal gøre.”Han opførte sig, som om han ikke hørte dem. Han bøjede sig ned og brugte fingeren til at skrive i sandet. Men de blev at spørge ham, og til sidst rejste han sig op og sagde: “I kan godt stene hende, men lad den, der er uden synd, kaste den første sten.” Så bøjede han sig ned og begyndte at skrive på jorden igen.Mændene stod der uden at sige noget. Til sidst begyndte de gå derfra, én efter én, begyndende med de ældste. Da rejste Jesus sig. Han og kvinden var de eneste, der stod midt i mængden.Han sagde til hende: “Kvinde, hvor er de folk, der anklagede dig? Har de ikke dømt dig til døden?”Hun sagde: “Nej, det gjorde de ikke, Herre.”Han sagde: ”Jeg dømmer dig heller ikke. Gå og synd ikke mere.”Så vendte han sig mod folkeskaren og sagde: “Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig gå i mørke men have livets lys.”

  • Tilgivelse (afsnit 203)

    Matthæus 18,21-35
    Peter stillede Jesus et spørgsmål. “Herre, hvis nogen gør mig uret, og jeg tilgiver ham, men han gør mig uret igen? Hvor mange gange skal jeg fortsætte med at tilgive ham – syv gange?”

    Jesus sagde: “Peter, lyt godt efter. Du skal tilgive ham halvfjerds gange syv! Tænk på det på denne måde: En konge besluttede at gøre op med dem, der skyldte ham penge. Så han hentede en mand ind, der skyldte ham en million. Kongen indså, at denne mand ikke kunne betale ham tilbage. Så sagde han til sin bogholder: Tag denne mand, hans kone og hans børn og sælg dem. Og sælg alt hvad han ejer. Brug det, du får, til at betale af på hans gæld.’ Manden faldt til jorden og råbte: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg betale dig alt, hvad jeg skylder.’ Kongen vidste, at det var et tomt løfte, men han var barmhjertig og sagde: ‘Slip denne mand fri. Jeg eftergiver hele hans gæld.’ Manden troede næsten ikke sine ører. Hele hans gæld var væk, og han var fri. Få dage senere fandt denne samme mand en ven, som skyldte ham 1000 kroner. Han tog fat i ham og begyndte at kvæle ham. ‘Du skylder mig 1000 kroner og jeg vil have dem nu.’ Vennen faldt på knæ og sagde: ‘Vær tålmodig med mig, så skal jeg betale dig alt, hvad jeg skylder’. ‘Nej, jeg har mistet min tålmodighed med dig! Jeg har tænkt mig at smide dig i et arbejdsfængsel, og du bliver der, indtil jeg får alle mine penge.’

    Kongen blev chokeret, da han hørte, hvad der skete. Han sagde: ‘Dit utaknemmelige skarn! Jeg eftergav din gæld på en million, fordi jeg havde medlidenhed med dig. Hvordan kunne du behandle din ven sådan her, og for bare 1000 kroner!? Vagter, tag denne mand og smid ham i fængsel.’”

    Jesus sagde så til Peter: “Min himmelske far viste dig barmhjertighed, da han tilgav alle dine synder. Derfor skal du være generøs med at tilgive andre.”

  • Forklarelsen på bjerget (afsnit 201)

    Matthæus 17,1-13 og Markus 9,2-29 og Lukas 9,28-36

    Jesus tog Peter, Jakob og Johannes med op på et bjerg for at bede. Mens Jesus bad, faldt de tre disciple i søvn. Pludselig vågnede de og så Jesu ansigt stråle. Hans tøj var strålende hvidt og skinnede som lys.De så, at han stod sammen med to andre mænd, og de kunne se, at det var Moses og Elias. De strålede også som solen. Moses og Elias talte med Jesus om hans død.Peter hævede stemmen, da de to mænd begyndte at gå. Han sagde: “Mine herrer, det er godt, at vi er her. Tillad os at bygge tre hytter, én til dig, én til Moses og én til Elias.”Mens han talte, dækkede en sky dem. Det gjorde disciplene bange. En stemme sagde: “Dette er min søn. Hør på ham!”Disciplene faldt rædselsslagne på knæ. Jesus gik hen og rørte ved dem. “Vær ikke bange!” De så sig omkring, og alt var tilbage ved det normale. Den eneste person hos dem var Jesus.

    Da de gik ned af bjerget, sagde Jesus: “Fortæl ikke nogen om, hvad I så i dag, før jeg er opstået fra de døde.” De undrede sig over, hvad han mente med ‘opstået fra de døde’, men ingen sagde noget om det.I stedet sagde de: “Herre, hvorfor fortæller de skriftkloge os, at Elias skal komme først?”Han sagde: “Ja, Elias skal komme og genoprette alt, men jeg siger jer: Elias er allerede kommet, og de kendte ham ikke, men gjorde med ham, som de ville. Sådan skal også Menneskesønnen lide for deres hånd.”Disciplene forstod da, at Jesus talte om Johannes Døberen.

    En stor folkemængde ventede på dem ved foden af bjerget. En mand løb hen og knælede foran Jesus. “Herre, forbarm dig over min søn, mit eneste barn. En ond ånd kaster ham rundt, nogle gange i ild, nogle gange i vand. Han kan ikke tale. Han skummer om munden og får krampe. Jeg kom til dine disciple, men de var ikke i stand til at hjælpe ham. Hvis du kan gøre noget for ham, så hjælp os.”Jesus lagde mærke til, at manden sagde: “Hvis du kan gøre noget…”, så Jesus sagde: “Alt er muligt for den, som tror.”Faderen begyndte at gå i panik. “Herre, jeg tror! Hjælp min vantro!”Jesus sagde: “Bring barnet herhen.”Da den onde ånd så Jesus, kastede han drengen til jorden. Han rullede rundt og frådende om munden.Jesus sagde til ånden: “Far ud af denne dreng og vend aldrig tilbage! ”Ånden for da ud af drengen, som skreg og faldt til jorden. Folk gispede og sagde: “Han er død.” Jesus gik hen og tog drengen i hånden og hjalp ham op.Senere spurgte disciplene: “Hvorfor kunne vi ikke drive ånden ud af ham?”Jesus sagde: “Denne slags kan kun ske ved bøn og faste.”

  • Livets brød og mad til hunde (afsnit 199)

    Matthæus 15,21-28 og Markus 7,24-30 og Joh 6,22-71

    Dagen efter at Jesus havde bespist de 5000, fandt folkene ham på den anden bred og vidste, at han var ankommet med en bestemt båd. De vidste også, at båden var sejlet afsted dagen før uden ham, så de spurgte: “Hvordan kom du dertil?”Jesus ignorerede deres spørgsmål og gik direkte til det virkelige problem. Han sagde: “I er her, fordi I fik fyldt jeres maver af det brød, jeg gav jer i går. Men I bør i stedet søge efter det levende brød, som giver dig evigt liv.”De sagde: “Hvad kræver Gud af os?”Jesus sagde: “Dette er, hvad Gud kræver: Tro på ham, som han har udsendt. Tro på mig!”De sagde: “Giv os et tegn, så vi kan tro. Moses gav os manna i ørkenen. Hvilke mirakler kan du gøre?”Han sagde: “Jeres fædre fik manna i ørkenen, men døde til sidst. Jeg er Livets Brød, som Gud sendte ned fra himlen. Brødet, jeg tilbyder jer, er mit legeme, og den drik, jeg giver, er mit blod. Mit kød og mit blod vil give dig evigt liv.”Folk var chokerede! De sagde til hinanden: “Hvordan kan denne mand sige, at han er kommet ned fra Gud? Vi kender jo hans forældre. Og hvordan kan han give sit kød at spise og sit blod at drikke?”Fra den dag holdt mange op med at følge ham. De sagde: “Det her tror vi simpelthen ikke på! ”

    Jesus vendte sig mod de tolv og sagde: “Vil I også gå?”Peter sagde: “Herre, hvor kan vi gå hen? Du er den, der giver os evigt liv. Vi har set og tror nu. Du er Guds Hellige.”Jesus sagde: “Jeg har udvalgt jer tolv, men en af jer vil forråde mig.”

    Derefter tog Jesus sine disciple med til Tyrus og Sidon, et hedningeområde nord for Israel. Mens han var der, kom en ikke-jødisk kvinde og sagde: “Davids søn, forbarm dig over mig. En dæmon har taget kontrol over min datter og torturerer hende konstant.”Jesus ignorerede hende og sagde ikke et ord. Hun blev ved med at tigge, indtil hans disciple sagde: “Herre, send hende væk. Hendes gråd begynder at irritere os.”Jesus så på hende og sagde: “Gud sendte mig for at hjælpe sine fortabte får, Israels folk.”Da knælede hun ned foran ham og sagde: “Herre, hjælp mig.”Han sagde: “Det er ikke rigtigt at tage den mad, der tilhører børnene, og fodre den til vilde hunde.”Hun sagde: “Det er sandt. Men hundehvalpene får dog lov at sidde under bordet og spise de krummer, der falder ned til dem.”Han sagde: “Kvinde, din tro er stor! Du kan gå hjem nu. Dæmonen har forladt din datter.”Hun rejste sig og gik hjem. Der fandt hun sin datter liggende på sengen. Dæmonen var væk.

  • Mad til 5000 og gåtur på vandet (afsnit 198)

    Matthæus 14,14-33 og Johannes 6,1-21 og Markus 6,30-52 og Lukas 9,10-17

    Jesus gik op på et bjerg, hvor han underviste sine disciple. En stor skare gik med dem, så de kunne høre ham undervise. Snart viste det sig, at de var sultne, og der var ingen mad. Jesus vidste godt, hvad han ville gøre, men som en prøve valgte han at spørge Filip: “Hvor kan vi få mad til disse mennesker?”“Herre, selv otte måneders løn kan ikke købe mad nok til alle disse mennesker.”De andre disciple sagde: “Send dem ind i landsbyerne, så de kan købe mad selv.”Jesus sagde: “Nej, jeg vil, at I skal give dem mad. Find ud af, hvor meget mad vi har.”Andreas kom tilbage med en ung dreng. “Herre, denne dreng har fem bygbrød og to små fisk. Men hvordan kan det hjælpe os med så stor en skare?”Jesus sagde: “Giv det til mig.”Han tog brødet og fiskene og velsignede dem. Så delte han dem mellem disciplene og sagde: “Giv dette til folket og sig til dem, at de kan få så meget de vil.”De serverede maden for folket, som spiste, indtil de var mætte. Der var over 5000 mennesker til stede. Så sagde Jesus: “Gå nu rundt og saml resterne.”Da de havde gjorde det, havde de tolv kurve fulde af brød og fisk.Folket sagde: “Det er ham, den hellige Skrift taler om – den store profet ligesom Moses.”

    De begyndte at tale indbyrdes om at gøre ham til konge. Jesus vidste, hvad de tænkte på, så han sendte dem af sted og bad sine disciple sejle over på den anden side af søen. Selv gik han op på bjerget og bad.Mens Jesus bad, bevægede en storm sig over vandet. Kæmpe bølger skubbede skibet ud mod midten. Mændene roede hårdt for at komme tilbage til kysten, men vinden var for stærk til dem.Klokken tre om morgenen gik Jesus ud på vandet. Disciplene så, at der var noget, som bevægede sig oven på bølgerne. De skreg, fordi de troede, det var et spørgelse.Jesus sagde: “Vær ikke bange. Det er mig.”Peter sagde: “Herre, hvis det er dig, så bed mig komme ud til dig.”“Kom herud!”, sagde Jesus.Peter kravlede ud af båden og begyndte at gå på vandet hen til Jesus. Pludselig så han på bølgerne og vinden. Han blev bange og begyndte at synke. Han råbte: “Herre, frels mig.” Jesus rakte ud og greb ham. Han sagde: “Åh Peter, din tro er så lille. Hvorfor tvivler du?”De to gik sammen tilbage og kravlede op i båden. Pludselig standsede stormen. Disciplene knælede ned og tilbad Jesus. De sagde: “Det er sandt. Du er Guds søn.”

  • Johannes halshugges (afsnit 197)

    Markus 6,14-29 og Lukas 9,7-9

    Johannes Døberen blev arresteret, blot fordi kong Herodes ønskede at behage sin kone. Johannes havde talt kraftigt imod deres ægteskab og sagt: “Det er synd at gifte sig med sin brors kone.”Herodes’ kone ville, at Johannes nu skulle dø! Men Herodes vidste, at Johannes var en retfærdig mand. Kongen frygtede også folket, da han vidste, at de troede, han var en profet. Desuden nød han at høre Johannes prædike. Han besluttede at holde profeten i fængslet i stedet for at dræbe ham.Herodes var vært for en stor fest for at fejre sin fødselsdag. Han inviterede mange indflydelsesrige mennesker. Under festen sendte han bud efter sin kones datter og fik hende til at danse for publikum. Herodes var tilfreds med hendes præstation, så han sagde til pigen: “Bed mig om noget, så skal jeg give dig det.”Han kunne se, at det imponerede deltagerne ved festen, så han tilføjede: “Bed mig om hvad som helst. Jeg sværger, jeg vil give det til dig, også halvdelen af mit kongerige.”Datteren besluttede at spørge sin mor: “Hvad skal jeg bede om?”Det var præcis, hvad hendes mor ønskede. “Du skal bede om Johannes Døberens hoved.”Pigen skyndte sig tilbage til festen og sagde: “Jeg vil have Johannes Døberens hoved på et fad. Og jeg vil have det nu.”Herodes var chokeret. Han havde jo afgivet et løfte foran alle gæsterne, så han bad vagten gå ned og halshugge Johannes og give hovedet til pigen.

    Vagten gjorde, som han fik besked på. Han gik til fængslet og halshuggede Johannes. Så bragte han hovedet tilbage og gav det til den unge kvinde på et fad. Hun tog det med til sin mor.Johannes’ disciple gik til fængslet og fik hans lig. Efter at de havde begravet det, gik de hen og fortalte det til Jesus.Nogen tid senere hørte Herodes om de ting, Jesus gjorde. Herodes sagde da: “Jeg dræbte Johannes, og nu er han opstået fra de døde. Han er kommet tilbage med store kræfter.”Fra den dag af ønskede Herodes at møde og tale med Jesus.

  • Betesda dam (afsnit 196)

    Johannes 5

    Der var en dam i Jerusalem, med navnet Betesda. Det var tæt på Fåreporten. Lokalbefolkningen troede, at en engel af og til lavede røre i dammes vand. De troede, at en syg person ville blive helbredt, hvis han eller hun var den første, der kom i vandet, efter at det var blevet rørt. Derfor opholdt en stor gruppe sig i nærheden af dammen og ventede på englen.Jesus gik hen til dammen, da han var i Jerusalem til en jødisk højtid. Han så en mand, der havde været syg i 38 år. Jesus spurgte: “Ønsker du at blive helbredt?”Manden sagde: “Ja, men når jeg ser vandet blive rørt, kommer andre altid i dammen før mig.”Jesus sagde: “Rejs dig op! Tag din sengemåtte og gå hjem.” Straks blev manden helbredt og rejste sig. Jesus gik væk, imens manden tog sin måtte.

    Nogle af de jødiske ledere så manden bære sin måtte. De sagde: “Hvor vover du! Det er sabbat. Det er ikke tilladt at bære sengemåtter på sabbatten.”Manden sagde: “Men, der var en mand, som helbredte mig, og han bad mig tage min måtte og gå hjem.”“Hvem sagde, at du skulle udføre dette arbejde på en sabbat?”“Jeg ved det ikke. Han helbredte mig og så forsvandt han.”

    Senere så Jesus manden i templet og sagde til ham: “Du er blevet helbredt, men du skal holde op med at synde. Hvis du ikke gør det, vil der ske dig noget værre.” Manden vidste nu, hvem der havde helbredte ham. Han skyndte sig hen til de jødiske ledere og fortalte dem, at det var Jesus.Da de hørte det, besluttede de endeligt, at de måtte gøre en ende på den indflydelse Jesus havde på folket. De mente, at hans handlinger på sabbatten var fuldstændig uacceptable.Jesus sagde til dem: “Min far arbejder på sabbatten, og det vil jeg også.”Da de hørte det, begyndte lederne at drøfte, hvordan de kunne dræbe ham. De sagde: “Han bryder reglerne om sabbatten. Nu kalder han Gud sin far. Han tror, han er lig med Gud!”

    Jesus sagde: “Sønnen gør kun det, som Faderen siger til ham. Faderen elsker Sønnen og giver ham magt, så han kan give liv til enhver, han vil. Faderen har gjort Sønnen til menneskers dommer. Hvis I ikke ærer Sønnen, ærer I ikke Faderen, som sendte ham. Jeg vil give evigt liv til dem, der hører mig og tror på ham, som har sendt mig. Den, der tror, vil ikke blive dømt, men er gået over fra døden til livet.Hvordan ved I, om jeg fortæller jer sandheden? Jeg har sagt det til jer, men I mener ikke det er godt nok, fordi jeg jo taler om mig selv. I hørte Johannes Døberen tale om mig, men I troede ham ikke. Faderen talte om mig, men I lukkede jeres ører for ham. Mine mirakler viser, at jeg taler sandt, men I accepterer dem ikke som bevis. I studerer skrifterne konstant. De taler om mig, men I vender jeres øjne bort. Sandheden er, at I ikke er villige til at komme til mig og få liv.”

  • Jesus stilner to storme (afsnit 194)

    Matthæus 8,23-34 og Markus 4,35 – 5,20 og Lukas 8,22-39

    Jesus underviste hele dagen. Om aftenen sagde han til sine disciple: “Lad os sejle over til den anden side af søen.” Så de tog adskillige både og begyndte deres rejse til hedningesiden af Genesaret Sø.Da Jesus var træt, gik han bagerst i båden og lagde sig på en pude. Snart faldt han søvn. I løbet af natten ramte en voldsom storm søen. Store bølger slog ind over båden og truede med at kæntre. Jesus sov igennem det hele.Disciplene vækkede ham og sagde: “Mester, vågn op! Er du ligeglad med, at vi er ved at dø?”Jesus vågnede og råbte: “Hold op! Vær stille!” Straks standsede vinden og havet blev stille.Så vendte han sig mod disciplene og sagde: “Hvorfor blev I bange? Hvor er jeres tro?” Så lagde han sig ned og sov igen.Mændene så på himlen og det stille hav. De sagde: “Hvad er det for et menneske, at selv vinden og havet adlyder hans stemme!”

    De kom i land nær et sted, hvor en vild mand boede. Ingen var i stand til at kontrollere ham. Mange gange forsøgte de at sætte lænker på ham, men han knækkede dem nemt af. Han strejfede nøgen omkring i bjergene og levede i grave. Han græd og råbte og skar sig selv med sten.Da han så Jesus og disciplene, løb han hen og knælede ned foran ham. Han råbte: “Jeg ved, hvem du er. Du er Jesus, den Højeste Guds Søn! Lad mig være i fred!”Jesus sagde: “Hvad er dit navn?”“Vi bliver kaldt Legion, fordi vi er mange. Vi beder dig, send os ikke ned i afgrunden. Se, der er en flok grise ovre på den bakke. Send os derhen.”Jesus så på grisene og sagde: “Far i grisene! ”Dermed forlod dæmonerne manden og for i grisene. Alle 2000 gik amok og styrtede ned ad bakken og ud over kanten. De styrtede i havet og druknede.Mændene, der passede grisene, løb ind i byen og fortalte folket, hvad der var sket. En flok kom ud for at se det. Da de kom til Jesus, så de manden, der havde været dæmonbesat. Han sad stille, fuldt påklædt og lyttede til Jesus.Igen fortalte mændene, hvad der var sket. Alle var bange, så de bad Jesus om at gå.

    Da han steg i båden, sagde manden, der blev helbredt: “Må jeg tage med dig?” Jesus sagde: “Gå tilbage til dit folk og fortæl dem, hvor meget Herren har gjort for dig. Fortæl dem om Guds barmhjertighed over dit liv.”Jesus og hans disciple forlod kysten og vendte tilbage til den jødiske side af søen. Manden tog til sin hjemby og begyndte at fortælle alle, hvad Jesus havde gjort for ham. De mennesker, der hørte det, var forbløffede.

  • Sædemanden (afsnit 192)

    Mattæus 13,1-23 og 31-32 og Markus 4,1-32
    Jesus fortalte folkemængden en historie om en bonde, der gik ud for at plante sin mark. Da han såede, faldt noget på vejen, og fuglene kom og åd det op. Noget faldt på klippegrund, hvor der ikke var ret meget jord, og det kom straks op, fordi der kun var et tyndt lag jord; men da solen kom højt på himlen, blev det svedet, og det visnede, fordi det ikke havde rod. Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne voksede op og kvalte det. Men noget faldt i god jord og gav udbytte, noget hundrede, noget tres og noget tredive fold.

    Jesus forklarede ikke betydningen af denne lignelse for mængden, så disciplene spurgte: “Hvad betyder det?”

    Jesus sagde:

    “Sæden er Guds ord. De forskellige jordarter er, hvordan folk modtager det. Nogle mennesker modtager Guds ord som frøet, der faldt på vejen. De hører det, men de forstår det ikke, og ligesom fuglene kommer Djævelen og tager frøet fra dem, så de ikke tror. Nogle modtager Ordet som frøet, der faldt mellem klipperne. De modtager det gerne, men tager sig ikke tid til at etablere rødder. De holder ikke ud på grund af prøvelser og forfølgelser. Nogle mennesker modtager Ordet ligesom frøet, der faldt mellem tidslerne. Det tager imod Ordet, men deres prioriteter forhindrer dem i at modne og producere en høst. Bekymringer, penge og fornøjelse fanger al deres tid og opmærksomhed. Men nogle mennesker modtager Guds ord ligesom sæden, der faldt på god jord. De hører Ordet med et åbent hjerte og forstår det. Derfor modnes de, og høsten er stor.

    Jesus fortsatte med at sige:

    “Himmeriget kan sammenlignes med et sennepsfrø. En mand så, at det var et meget lille frø. Alligevel plantede han den i jorden for at se, hvad der ville ske. Det lille frø frembragte et træ. Det havde grene, der spredte sig, så fugle kom og lavede deres rede der.”