En farisæer ved navn Simon inviterede Jesus ind i sit hus til et måltid. Når folk spiste dengang, lænede sig op ad en pude ved siden af bordet med fødderne bag sig.Mens de spiste, kom en kvinde, som var kendt for at være en stor synder. Hun stillede sig bag Jesus og begyndte at græde. Hun knælede derefter ned og vaskede hans fødder med sine tårer. Hun slog håret ud og brugte det til at tørre hans fødder. Hun kyssede dem derefter og salvede dem med dyr olie.Simon tænkte ved sig selv: ”Dette beviser, at Jesus ikke er en profet. Hvis han var det, ville han vide, hvilken slags kvinde det her er, og han ville ikke lade hende røre sig.”Jesus vidste, hvad han tænkte. Han sagde:“Simon, jeg har et spørgsmål til dig. To mænd skyldte penge til den samme bankmand. En skyldte 1000 kroner, mens den anden skyldte 100.000. Begge var ude af stand til at betale tilbage, hvilket betød, at de ville blive solgt til slaveri. I stedet besluttede bankmanden at eftergive deres gæld og sætte dem fri. Hvilken af disse mænd tænker du vil være mest taknemmelig over for bankmanden?”Simon var hurtig til at svare. “Selvfølgelig den, der skyldte 100.000.”
Jesus sagde: “Du har fuldstændig ret. Jeg kom ind i dit hus, og du gav mig ikke vand til at vaske mine fødder. Se på denne kvinde. Hun sagde ikke et ord, men vaskede simpelthen mine fødder med sine tårer og tørrede dem med sit hår. Du tog ikke imod mig med et kys. Men denne kvinde er ikke holdt op med at kysse mine fødder. Du tilbød mig ikke olie for at friske op. Se, hun har salvet mine fødder med en generøs mængde dyr olie. Hvorfor gør hun det her? Det er fordi hendes synder er mange, og hun er taknemmelig for at blive tilgivet. De, der føler, at de har været gode hele deres liv, oplever ikke så dyb taknemmelighed.”
Han vendte sig mod kvinden. “Dine synder er tilgivet.” Dette chokerede dem, der sad omkring bordet, men Jesus fortsatte. “Gå i fred. Din tro har frelst dig.”
En romersk officer boede i Kapernaum. Han var en god mand og gjorde gode ting for Israels folk. En dag blev hans tjener syg og var ved at dø. Han spurgte nogle af de jødiske ledere, om de ville tale med Jesus på hans vegne. Han sagde: “Bed ham om at komme og helbrede min tjener.”De gik til Jesus og sagde: “Han er en god mand og elsker vores folk. Han har endda bygget en synagoge til os.”Jesus gik med til at tage med dem til mandens hus.Da de nærmede sig, sendte den romerske officer nogle venner hen til Jesus med dette budskab: “Jeg er ikke værdig til, at du kommer ind i mit hus. Jeg kender godt til autoritet. Når jeg siger ting, skal andre adlyde. Så jeg ved, at hvis du bare siger ordet, vil min tjener blive helbredt.”Jesus blev forbløffet og sagde: “Jeg har ikke set denne form for tro i hele Israel!”Mandens venner gik tilbage til huset og fandt ud af, at tjeneren var helbredt. Jesus tog sine disciple med til en anden by, og en stor skare fulgte dem. Da de nærmede sig portene, så de et begravelsesoptog. Det var for en ung mand, som var eneste søn af en kvinde, der også havde mistet sin mand.Jesus så hendes desperate situation og gik hen til hende. Han sagde: “Græd ikke.”Så gik han hen til den åbne kiste og lagde hånden på den. Straks standsede bærerne. Jesus sagde: “Unge mand, lyt til mig. Rejs dig!”Manden åbnede øjnene og satte sig op. Han så sig omkring og spurgte, hvad der skete. Jesus hjalp ham ned og tog ham til sin mor.Folket var både lamslået og bange. Til sidst begyndte de at prise Gud. Nyheden om dette gik gennem hele Israel og til de omkringliggende lande.
Jesus disciple var vant til at bede til Gud. Lige fra de var børn lærte folket nemlig en række faste, daglige bønner, som blev bedt på bestemte tidspunkter af døgnet.Men for mange, også for Jesu disciple, var bøn blevet en remse, der blev sagt af vane og tradition, i stedet for en personlig samtale med og henvendelse til Gud.Nogle af de disciple, som fulgte Jesus, havde tidligere fulgt Jesu fætter, Johannes Døber. Dengang de fulgte Johannes Døber, havde han lært dem endnu en bøn, altså en bøn ud over de faste, daglige. En mere personlig bøn.Derfor, da Jesus en dag var gået for sig selv for at bede, skete det, at disciplene kom hen til ham og sagde: “Jesus, vi ved, at du ofte går for dig selv for at bede til Gud Fader. Nogle af os har været disciple af Johannes Døber, og han lærte os en personlig bøn. Vil du også lære os at bede, ligesom Johannes lærte sine disciple det?” Jesus svarede: “Ja, det vil jeg gerne. Jeg vil lære jer en bøn, som begynder med, at vi altid skal huske, at Gud er vores himmelske Far og at vi skal ære ham. Derfor indleder vi vores bøn med at sige: Vor Far, du som er i himlene, helliget blive dit navn.”Jesus fortsatte derefter og lærte disciplene en bøn, som de tog med sig videre ud i hverdagen og livet som kristne. Bønnen lyder:Vor Fader, du som er i himlene!Helliget blive dit navn,komme dit rige,ske din viljesom i himlen således også på jorden;giv os i dag vort daglige brød,og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,og led os ikke ind i fristelse,men fri os fra det onde.For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.
Mattæus 10 og 12:9-15 og Markus 3,13-19 og Lukas 6,6-16
En aften forlod Jesus folkemængden og gik op på et bjerg. Han ville være alene, så han kunne tale med sin himmelske far. Han bad hele natten.Ved daggry kom han ned og kaldte en udvalgt gruppe disciple til sig. De skulle blive hos ham, så han kunne undervise dem og forberede dem på at prædike. Han gav dem magt til at helbrede de syge og uddrive dæmoner. Han udvalgte Simon, som blev omdøbt til Peter, og hans bror Andreas. De næste to var Jakob og hans bror Johannes, som blev kaldt “tordensønner”.Der var Filip og Bartolomæus, Thomas, der var en tvilling, og Mattæus, som havde været skatteopkræver. Der var også endnu en Jakob, som derfor blev kaldt Lille Jakob. Thaddæus blev også kaldt Judas, men det var ikke ham, der forrådte Jesus.Der var også endnu en Simon, og han var kendt som “zeloten”.Endelig var der Judas Iskariot, som forrådte Jesus. Jesus sagde til disse mænd:“Jeg sender jer ud som får blandt ulve. Vær derfor så kloge som slanger og enfoldige som duer. Folk vil hade jer, ligesom de hader mig. Men vær ikke bange. Gud Fader våger over jer. Han ved, hvornår en spurv falder til jorden, og I er mere værd end en spurv. Han ved endda, hvor mange hår der er på dit hoved. Din familie vil kræve, at du skal være loyal over for dem i stedet for over for mig. Hvis du vælger at følge dem, er du mig ikke. Hvis du følger mig, skal du tage dit kors op og bære min skam.” Jesus gik til en synagoge for at undervise. I mængden var der en mand med en forkrøblet hånd. Nogle af de religiøse ledere så dette som deres mulighed for at fange Jesus i at bryde Guds lov. Loven sagde, at en person ikke må arbejde på sabbatten, og de betragtede det som arbejde, når Jesus helbredte nogen. Så de spurgte ham: “Er det lovligt at helbrede på sabbatten?”Jesus vidste, hvad de tænkte, så han vendte sig mod manden med en forkrøblet hånd. “Rejs dig og stå her.” Så manden rejste sig og stillede sig foran dem alle.Jesus sagde da til sine anklagere: “Jeg har et spørgsmål til jer. Er det lovligt at gøre godt på sabbatten eller at gøre ondt? Er det bedre at redde liv eller ødelægge det?”De svarede ikke.“Hvis du har et får, som falder i en brønd på sabbatten, vil du ikke tøve med at trække det op. Mennesker er bedre end et får, og derfor er mit svar på jeres spørgsmål: Ja, det er absolut lovligt at gøre godt på sabbatten.”Så vendte han sig mod den forkrøblede mand. “Ræk hånden ud!”Manden rakte sin hånd ud, og da han gjorde det, var den helbredt.Dette gjorde de religiøse herskere rasende, og de begyndte straks at diskutere, hvordan de kunne dræbe Jesus.
Jesus gik ind i et hus for at undervise. Så snart rygtet spredtes, blev huset fyldt med mennesker. Blandt dem var farisæere og lærde undervisere. Imens Jesus underviste, kom fire mænd med en lam mand på en båre. De indså hurtigt, at de ikke kunne komme tæt på Jesus, så de bar manden og hans båre op ad den udvendige trappe, op på taget. De lavede en åbning igennem taget. Da den var stor nok, sænkede de manden ned midt i menneskemængden og foran Jesus.Da Jesus så de fire mænds tro, vendte han sig mod manden på sengen: “Mit barn, dine synder er tilgivet.” De religiøse herskere blev chokerede, da de hørte dette. De tænkte: ”Hvor vover han at sige det! Det er blasfemi! Kun Gud kan tilgive synder.”Jesus vidste, hvad de tænkte. Han sagde: “Hvorfor er I så bekymrede? Det ville have været nemt for mig at sige: ‘Rejs dig og gå’. Men I har brug for at vide, at Menneskesønnen har myndighed til at tilgive synder.” Så sagde han til manden: “Rejs dig op! Tag din båre og gå hjem.”Straks rejste manden sig. Folk blev forbløffede og priste Gud. De sagde: “Vi har aldrig set noget lignende før.” Derefter forlod Jesus huset og gik mod havet. Undervejs så han en skatteopkræver ved navn Mattæus, som sad ved sin bod. Det jødiske folk hadede skatteopkrævere og sagde, at de var forrædere mod Israel.Jesus standsede og sagde til ham: “Mattæus, følg mig!” Straks forlod han alt og fulgte Jesus.Kort efter var han vært for et måltid for Jesus i sit hus. Han inviterede mange andre skatteopkrævere. Både de og andre med lavt omdømme i samfundet kom og deltog i måltidet.De religiøse ledere var rystede! De sagde til hans disciple: “Hvorfor spiser jeres rabbi med toldere og syndere?”Jesus hørte det, så han svarede dem: “Læger er for syge mennesker, ikke for dem, der har det godt. Jeg er ikke kommet for at arbejde med folk, der tror, de er retskafne. Jeg er kommet for at bringe omvendelse til syndere.”
Jesus gik op på et bjerg for at undervise sine disciple. Han forklarede, hvad det betød at være discipel og hvordan man lever et liv, som behager Gud. Som det første sagde han: Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger, for de skal trøstes. Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden. Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud. Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn. Salige er de, som forfølges på grund af retfærdighed, for Himmeriget er deres. Salige er I, når man på grund af mig håner jer og forfølger jer og lyver jer alt muligt ondt på. Fryd jer og glæd jer, for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer. Jer, som befinder jer i en af disse kategorier, er jordens salt og verdens lys. Tro ikke, at jeg er kommet for at gøre op med Guds lov – tværtimod! Mine disciple skal leve efter en højere standard. For eksempel siger loven, at du ikke må slå ihjel. I skal leve efter en højere standard: I må ikke hade nogen, for når du hader en person, er det lige så slemt som at slå dem ihjel. Loven siger, at du ikke må begå utroskab. I skal leve efter en højere standard, for I må slet ikke have begær i jeres hjerter. Det er nemlig grundlaget for elendighed, utroskab og skilsmisse. Loven taler om retfærdighed – øje for øje og tand for dem – men I skal leve efter en højere standard. I skal nemlig elske dem, som behandler jer dårligt. Hvis nogen gør noget dårligt mod dig, så gør noget godt for dem. Disciplene blev urolige, da de hørte om denne “højere standard”. Det var en anderledes måde at leve på. Det virkede ikke muligt. Jesus fortsatte med at sige: Der er tre store områder, der vil kunne afholde dig fra at tjene Gud, og det er: Stolthed, penge og bekymringer. Pas på stolthed over dit åndelige liv. Gud ønsker, at du giver til de fattige, men ikke som et udtryk for din generøsitet. Han vil have dig til at bede, men ikke med det formål at imponere andre. Gud vil, at du faster, men ikke som et show andre kan betragte. Han vil, at du skal gøre disse ting i det skjulte, altså under private forhold. Gud ser alt, så det er ikke skjult og privat for ham, og han vil belønne dig. Penge er et andet område, der vil holde dig fra at tjene Gud. Penge og Gud er begge herrer, der kræver din totale opmærksomhed. Du kan ikke servere dem begge. Overgiv dig til Gud og brug penge på at ikke-troende får blikket rettet mod Gud. Hvis du ikke gør det, vil du blive styret af penge. Pas på almindelige bekymringer, såsom mad og tøj. Disse ting skal ikke fylde dit liv med frygt. Hold dine øjne rettet mod Gud, og modtag hvad han giver dig. Se dig omkring. Han tager sig af fuglene og blomsterne. Tror du ikke, han holder mere af dig? Han ved, hvad du har brug for. Fokuser på ham, og lad ham bekymre sig om dig. Hele skaren blev urolig over en sådan radikal undervisning, men de blev igen stille, da Jesus fortsatte. Han fortalte om deres holdning til andre. Han sagde: Sæt jer ikke som dommere over, hvorfor andre mennesker gør, som de gør. Husk, at I vil blive bedømt efter de samme standarder, som I sætter for andre. At dømme andre er lige så dumt som en mand, der har et stykke træ, som stikker ud af øjet. Han ignorerer det, fordi hans fokus er på en anden mand, som blot har en smule savsmuld i sit øje. Ja, det er lige så dumt som en blind mand, der forsøger at hjælpe en anden blind person ned ad gaden. Begge vil falde i grøften. I stedet for at dømme andre, skal I give til dem. Og ikke bare give dem lidt, nej, giv dem meget. Det er ligesom en butiksejer, der siger: “For en bestemt pris får du din spand fyldt.” Imens du fylder spanden, ryster du den og trykker den ned, så der kan komme endnu i Sådan skal du give til andre! Og hvis du gør det, vil du blive givet på samme måde! De folk, der lyttede til Jesu prædiken, var helt stille, for de tænkte over de ting, de hørte. Jesus rakte hånden ud til dem og sagde: Hvis I skal være mine disciple, så gør hvad jeg siger. Der er to veje, I kan vælge imellem. Den ene er bred og berejst. Det er den vej de fleste vælger. Men du skal gå den anden vej. Dén vej er smal og mindre berejst. Det er dit valg. Det er ligesom to mænd, der beslutter at bygge et hus. Den første af dem bygger sit hus på solid klippegrund. Da en bygger sit hus direkte på strandens sand. Begge huse ligner hinanden, men når stormen kommer, vil huset på klippen stå fast, hvorimod huset på sand vil smuldre. Da Jesus var færdig med at undervise folket, var de forbløffede. De indså, at han underviste som en med stor autoritet.
Matthæus 8,1-4 og 14-17 og Markus 1,21-45 og Lukas 4,31 – 5,11
Jesus gik til synagogen i Kapernaum. En dæmonbesat mand råbte til ham: “Gå væk! Lad mig være i fred! Jeg ved hvem du er! Du er Guds Hellige.” Jesus sagde: “Ti stille og far ud af manden!” Dæmonen kastede manden på gulvet. Han skreg, da dæmonen forlod hans krop. De omkringstående var chokerede. De havde aldrig set en sådan autoritet og magt. Bagefter gik Jesus hjem til Peter og Andreas. Peters svigermor lå syg i sengen med høj feber. Familien bad Jesus om at helbrede hende. Han rørte ved hendes hånd og sagde til feberen: “Forlad denne kvinde!” Han tog hendes hånd og sagde: “Rejs dig nu.” Straks forlod feberen hende, og hun rejste sig. Hun var fuldstændig rask, så hun begyndte at lave mad til gæsterne i sit hus. Om aftenen var næsten hele byen ved huset. Jesus underviste folket, helbredte de syge og uddrev dæmoner. Næste morgen stod han op før solopgang og gik hen til et sted, hvor han kunne være alene. Der bad han og talte med sin himmelske far. Da byens folk vågnede, begyndte de at lede efter Jesus og fandt ham endelig. Han fortalte dem, at han skulle besøge de andre byer i området. De bad ham om at blive hos dem, men han sagde: “Nej, jeg skal også forkynde Guds Rige i andre byer.” Derefter rejste han rundt i Galilæa, underviste folket, helbredte de syge og uddrev dæmoner. På et tidspunkt kom en mand med spedalskhed og knælede ned foran Jesus og bad: “Hvis du vil, kan du helbrede mig.” Jesus så på ham med medfølelse. “Ja, det kan jeg og det vil jeg. Bliv rask!” Øjeblikkeligt forlod sygdommen manden, og han blev helbredt. Jesus gav ham derefter denne instruks: “Fortæl ikke nogen om, hvad der lige er sket. I stedet skal du straks gå til præsten og bringe et offer, sådan som der står i Moseloven.” Men manden var så begejstret, at han begyndte at fortælle alle om, hvad der var sket. Det betød, at Jesus ikke længere kunne bevæge sig uset rundt i byerne. I stedet gik han til andre områder og lod folk komme til ham. En dag tog han til bredden af Genesaret Sø for at undervise folket. Der lå to fiskerbåde på kysten, og fiskerne vaskede deres garn i nærheden. Jesus steg ind i båden, som var ejet af Simon Peter, og bad ham skubbe lidt fra land. Da dette var gjort, satte han sig ned og underviste folket. Da han var færdig, sagde han til Peter: “Sejl ud på det dybere vand og kast nettene ud.” Peter sagde: “Herre, vi fiskede hele natten og fangede intet. Men hvis du vil, så gør jeg det.” Han sejlede derefter båden ud på dybere vand. Da han kastede sit garn ud, fangede han en enorm mængde fisk, ja, faktisk så mange fisk, at nettet begyndte at revne. Peter råbte til sine partnere: “Jakob og Johannes!” De skyndte sig ud og hjalp med at samle fiskene ind. De fyldte begge både, lige til de var tæt på at synke. Peter blev fuldstændig overvældet af dette mirakel. Han faldt på knæ og sagde til Jesus: “Gå bort fra mig, for jeg er en syndig mand!” Jesus sagde: “Simon, vær ikke bange. Før i tiden fangede du fisk. Fra nu af skal du fange mennesker.” Fiskerne sejlede ind til kysten, forlod alt og fulgte Jesus.
Matthæus 4,13-17 og 13,54-58, Lukas 4,14-32 og Johannes 4,43-54
En kongelig embedsmand fra Kapernaum opsøgte Jesus. Han sagde: “Min søn er syg og er ved at dø. Kom til Kapernaum og helbred ham.”Jesus valgte at teste ham, så han sagde: ”Du er ligesom alle andre. Du vil ikke tro, hvis du ikke ser mirakler.”Manden bad igen: “Herre, kom og helbred min søn. Han dør, hvis du ikke kommer hurtigt.”Jesus fik medlidenhed med ham og sagde: “Gå i fred. Din søn lever.”Manden så på Jesus og troede ham. På vej hjem mødte hans tjenere ham og sagde: “Din søn lever!”Embedsmanden spurgte dem: “Hvad tid fik han det bedre?”De sagde: “Feberen forlod ham omkring klokken et om eftermiddagen.”Embedsmanden vidste, at det var det nøjagtige tidspunkt hvor Jesus sagde, at hans søn var helbredt. Hele mandens familie kom nu til tro på Jesus som deres Frelser. Derefter tog Jesus til Nazareth, hvor han var vokset op som barn. Han gik ind i synagogen, ganske som han plejede. Han rejste sig, og tjenerne i syngagogen rakte ham en skriftrulle med Esajas’ Bog. Jesus valgte at læse dette afsnit højt:“Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren.” Da han havde læst det, lukkede han bogen og satte sig ned. Imens alle i synagogen så spændt på ham, sagde han til dem: “I dag er dette skriftsted opfyldt.”Alle var forbløffede. De sagde: “Er dette ikke Josefs søn, som voksede op i vores by?”Jesus sagde: “Jeg ved, hvad I tænker. I har hørt om de mirakler, jeg har gjort i andre byer, og nu vil I gerne se mirakler her også.Det er sandt, det ordsprog som siger, at en profet aldrig vil blive æret i sin hjemby. Da der var stor hungersnød på Elias’ tid var der mange enker i Israel, men Gud sørgede særligt for en ikke-jødisk enke. På Elisas tid var der mange mennesker i Israel med spedalskhed, men Gud valgte at helbrede en hedning fra Syrien.”Dette gjorde folkene i synagogen rasende. De greb ham og førte ham ud af byen. De tog til det sted, hvor de henrettede folk ved at kaste dem ud fra en klippe. Da de kom dertil, indså de, at han ikke var sammen med dem. Han havde vendt sig, var gået gennem menneskemængden og forsvundet.Herefter flyttede Jesus fra Nazareth til Kapernaum.
En gang tog Jesus sine disciple gennem Samaria, da de rejste fra Jerusalem til Galilæa. Det var usædvanligt, da jøder normalt undgik enhver kontakt med samaritanerne.Omkring middagstid kom de til en brønd nær en af de samaritanske landsbyer. Jesus var træt, så han satte sig ned, mens disciplene gik ind i byen for at købe mad.En samaritansk kvinde kom til brønden for at hente vand. Jesus sagde til hende: “Giv mig noget vand at drikke.”Kvinden var overrasket. ”Jøder taler normalt ikke med samaritanere. Så hvorfor bad du mig, en samaritansk kvinde, om vand?”Jesus sagde: “Hvis du vidste, hvem jeg er, ville du bede mig om at give dig levende vand.”Hun sagde: “Herre, brønden er dyb, og du har ingen spand. Hvordan kan du få ‘levende vand’? Er du større end Jakob, der gravede denne brønd?”Jesus sagde: “De, der drikker af denne brønd, vil blive tørstig igen. Men de, der drikker mit vand, vil have en levende brønd i sig, som uafbrudt vælder med vand til evigt liv.”Kvinden var forbløffet. “Giv mig da det vand, du taler om, så jeg aldrig bliver tørstig igen. Så behøver jeg ikke vende tilbage til denne brønd.” “Gå og hent din mand og tag ham med herhen.” Hun kiggede væk. “Jeg har ikke en mand.”“Det ved jeg godt. Du har haft fem mænd, og ham, du bor sammen med nu, er ikke din mand.”Hun sagde: “Jeg kan høre på dig, at du er en profet. Sig mig da, hvad du mener om dette gamle stridsmål: Vi samaritanere siger, at dette bjerg er stedet, hvor Gud skal tilbedes. I jøder siger, at man skal tage til Jerusalem for at tilbede. Hvem har ret?”“Lyt godt efter, hvad jeg siger: Tiden er nu kommet, hvor Gud ikke leder efter folk, der opsøger bestemte steder, men folk, som vil tilbede ham i ånd og sandhed.”Hun var næsten målløs! “Jeg ved, at en dag skal Messias komme, og da vil han forklare os disse ting.”Jesus smilede. “Det er mig! Jeg er Messias.” Kvinden skyndte sig tilbage til landsbyen, netop som disciplene kom tilbage med maden. De var forbløffede over, at Jesus havde talt med hende, men ingen sagde noget om det. Da kvinden kom til byen, fortalte hun alle om den mand, hun havde mødt ved brønden. “Kom og se en mand, som fortalte mig alt, hvad jeg nogensinde har gjort i mit liv. Han må være den Messias, vi venter på.”Mændene var nysgerrige, så de gik ud for at se, hvad hun talte om. I mellemtiden forsøgte disciplene at få Jesus til at spise den mad, de havde taget med fra byen. Han sagde: “Jeg har mad at spise, som I ikke ved noget om.”De så på hinanden. “Har nogen givet ham noget at spise?”Jesus rystede på hovedet. ”Nej, min mad er at gøre Guds vilje. I tror, at der stadig er fire måneder til høst…” – Jesus pegede på de mænd, der kom gående hen mod dem fra byen – ”Men se dér. Det er tid at høste her og nu!”Mændene kom og talte med Jesus og bad ham til sidst blive hos dem et stykke tid. Han blev i to dage, og mange troede på ham som deres Herre og Frelser.
Jesus tog sine disciple med til Jerusalem for at fejre påske. Da han kom dertil, så han folk i templet, som vekslede udenlandske penge og solgte dyr til ofring.Han lavede en pisk af strimler af læder og drev dyrene ud af templet. Han væltede også pengebordene og spredte mønter overalt. Han sagde til ejerne af duerne: “Få dem væk herfra! I har gjort min fars hellige hus til en markedsplads.”Nogle af byens religiøse lederne udfordrede ham og sagde: “Hvem gav dig autoritet til at gøre dette? Giv os et tegn.”Han sagde: “Riv dette tempel ned, og jeg vil genopbygge det på tre dage.” De var forbløffede! De var ikke klar over, at han med disse ord talte om sin egen krop. Andre samledes omkring Jesus under påsken og lyttede til hans lære. De troede på ham, da de så hans mirakler.Nikodemus var en af de lærde religiøse ledere i byen. Han var også farisæer. Han kom til Jesus om natten og sagde: “Mester, vi ved, at du er fra Gud, fordi vi ser dig gøre mirakler.”Jesus gik lige til sagen: “Lyt nøje til hvad jeg siger: Medmindre en person bliver født på ny, kan han ikke se Guds rige.”Nikodemus var chokeret. “Det er umuligt! Hvordan kan en mand komme tilbage i sin mors mave og blive født for anden gang?”Jesus forklarede: “For at blive frelst, må et menneske opleve både fysisk fødsel og åndelig fødsel. Hvis du kun er født én gang, vil dit fokus være på de jordiske ting. Men den, der også er født åndeligt, vil kunne fokusere på de åndelige ting. Derfor skal et menneske genfødes. Bliv ikke så overrasket over det, jeg siger. Der er mange ting, du ikke kan se med dine øjne. Du hører og mærker vinden, men du kan ikke se den. Sådan er det med Guds Ånd.”Nikodemus rystede på hovedet, “Jeg forstår det bare ikke.”Jesus lænede sig tilbage og så på ham. “Du er en af landets lærde ledere, men du forstår det ikke? Da folket var på ørkenvandring, klagede de hele tiden til Gud. Han sendte slanger iblandt dem, og mange døde. Så bad han Moses om at lave en kobberlange og sætte den på en stang. De, der så på den, blev helbredt. Sådan vil det være med Menneskesønnen. Han vil blive løftet op, og de, der tror på ham, vil få evigt liv. Gud elskede verden så højt, at han sendte sin søn for at enhver, som tror på ham, ikke skal gå fortabt men have evigt liv. Lad mig forklare det, så du kan forstå det: Hvis du tror på Guds søn, får du evigt liv. Hvis du ikke tror på ham, må du lide Guds dom.”