Lukas 1,5-80
Zakarias var en præst, der som Gud. Han og hans kone Elisabeth havde ikke børn, og de var nu blevet gamle.En dag blev Zakarias udvalgt til at gå til templet og brænde røgelse ved alteret. Folket ventede udenfor. Pludselig viste en engel sig for præsten og sagde: “Zakarias, dine bønner er blevet besvaret. Elisabeth vil føde en søn, og du skal kalde ham Johannes. Han skal berede vejen for frelseren, Messias.”Zakarias blev bange og sagde: “Hvordan er det muligt? Vi er for gamle til at få børn.”Englen sagde: “Jeg hedder Gabriel, og jeg tjener Gud. Han sendte mig for at give dig denne gode nyhed, og du tror mig ikke. Derfor vil du ikke være i stand til at tale, før det, jeg har sagt, går i opfyldelse.”Folk udenfor undrede sig over, hvad der tog præsten så lang tid. Efter englen var gået, gik Zakarias ud til dem. Han prøvede at sige noget, men opdagede, at han ikke kunne tale. Da forstod folk, at han havde set et syn.Præsten gik hjem, og snart ventede Elisabeth et barn. Da hun havde været gravid i seks måneder, tog den samme engel til en by ved navn Nazareth. Han viste sig for en ung kvinde ved navn Maria. Hun var forlovet med Josef, og de var begge efterkommere af David.Gabriel sagde til hende: “Maria, du er velsignet af Gud.” Den unge kvinde blev forskrækket og vidste ikke, hvad hun skulle sige.Englen sagde: “Vær ikke bange. Du har fundet nåde hos Gud. Du skal føde en søn, og du skal kalde ham Jesus. Han skal blive stor, og der vil ingen ende være på hans rige.”Maria sagde: “Hvordan kan dette være sandt? Jeg er jomfru.”“Du bliver gravid, når Helligånden kommer over dig. Derfor skal barnet også kaldes Guds søn! Maria, for Gud er intet umuligt. Selv din kusine Elisabeth er blevet gravid nu i sin alderdom.”Da bøjede Maria hovedet og sagde: “Jeg er Herrens tjener. Lad det ske, som du har sagt.” Efter englen var gået, gik Maria afsted for at besøge sin kusine. Så snart Elisabeth hørte hendes stemme, sprang barnet inde i hende, og hun blev fyldt af Helligånden. Hun sagde: “Maria, du er velsignet over alle kvinder, og det barn, du bærer, er velsignet. Hvordan er jeg værdig til at min Herres mor besøger mig?”Maria blev hos denne kloge ældre kvinde i tre måneder og lærte af hende. Bagefter tog hun hjem for at møde sin familie.Efter Maria rejste, fødte Elisabeth en dreng. Naboer og familie kom for at glæde sig med det gamle par. De sagde: “Vi vil kalde barnet Zakarias efter hans far.”Elisabeth sagde: “Nej! Han hedder Johannes.” “Johannes! Der er ingen i din familie med det navn. Vi vil tale med Zakarias om dette.”Præsten skrev på en tavle: “Han hedder Johannes!” Straks kunne han tale. Han hentede sin søn. “Du skal være Guds profet og berede vejen for Messias. Han vil bringe os frelse og syndsforladelse. Han vil bringe os fred.”
Kilde: YouTube
-
Maria og Elisabeth (afsnit 177)
-
Lovbogen bliver fundet (afsnit 157)
Anden Kongebog 22 og Anden Krønikebog 34,1-32
Josija var 8 år gammel, da han blev konge af Juda. Han vandrede med Herren fra den dag, han blev konge, til den dag han døde 31 år senere. Han var den sidste store konge, før Judas folk kom i fangenskab.Da han var 26 år gammel, hyrede han mænd til at genoprette templet. Der var givet penge til det formål, så han gav dem til arbejderne og sagde: “I har vist, at I er retskafne mænd. Derfor skal I ikke føre regnskab over jeres forbrug.”
En dag fandt ypperstepræsten Lovbogen, skrevet af Moses. Han sendte den til kongen, som fik den læst op. Da Josija hørte, hvad der stod i bogen, flåede han sit tøj af og sagde: “Sandelig, Herrens vrede er stor mod os! Vores forfædre lavede en pagt med Gud og brød den så igen og igen. Hans dom over os. I må straks finde nogen, som kan spørge Gud til råds om dette.”Præsten gik hen og talte med Hulda, en kvindelig profet. De spurgte hende om, hvad der stod i bogen. Hun sagde: “Jeg har en besked fra Gud til den mand, der sendte dig hertil. Gud siger: ‘Folket i dette land har vendt sig bort fra mig. De tjener afguder og falske guder. Jeg er ved at opfylde dommen som står skrevet i den bog, I fandt. En katastrofe vil snart ramme dette sted og alle, der bor her. Intet kan standse den dom, der kommer.’”Hulda sagde så: “Jeg har endnu et budskab til Judas konge. Herren siger: ‘Da du hørte ordene i denne bog, var dit hjerte bedrøvet, og du flåede dit tøj og græd. Du har søgt mig med ydmyghed, og jeg hørte dig. Derfor vil du ikke se den katastrofe, jeg lader ramme dette sted. Jeg vil vente til du dør og er begravet.’”
Præsten tog disse ord med tilbage til Josija. Da han hørte dem, samlede han alle de ældste i Jerusalem og Juda. De samlede derefter hele folket, og alle gik til templet, hvor de hørte kongen læse Moseloven. De hørte om de pagter, deres nation havde med Gud.Da Moseloven var blevet læst, stod Josija på det sted, der var reserveret til kongen. Foran alle påtog han sig de samme forpligtelser over for Herren. Han svor, at han ville følge Guds bud med al sin energi og kraft. Alle folk var enige om at gøre det samme. -
Na’aman (afsnit 136)
2 Kongebog 5,1-14
Na’aman var øverstbefalende for den syriske hær. Han var en modig kriger og førte sine mænd til mange sejre. Kongen anså ham for at være en stor mand. Under en af deres krige med Israel fangede han en ung pige og førte hende med sig for at være tjener for sin kone.Senere opdagede Na’aman, at han var blevet spedalsk. Den unge slavepige sagde: “Jeg ville ønske, at min herre kunne tage til Israel. De har en profet, som kan helbrede mennesker; også dem med spedalskhed.” Na’aman fortalte dette til kongen. Straks gjorde han Na’aman klar til at besøge Israels konge. Han sendte gaver af guld, sølv og fine klæder sammen med et brev, hvori der stod: “Jeg sender min tjener Na’aman, så du kan helbrede ham for spedalskhed.”Israels konge blev chokeret, da han læste brevet. Han råbte: “Hvem tror han, jeg er? Jeg er ikke Gud. Jeg kan ikke helbrede mennesker for spedalskhed! Han har erklæret krig mod mig flere gange!” Elisa hørte om det og sendte bud til kongen. “Hvorfor river du dit tøj i stykker? Send manden til mig, så han ved, at der er en profet i Israel.”Na’aman og hans mænd red hen til profetens hus og stod udenfor. Elisa sendte sin tjener Gehazi ud til dem med dette budskab: “Gå ned til Jordanfloden og vask dig syv gange. Når du er færdig, vil du blive helbredt for spedalskhed.”Na’aman kunne ikke tro, hvad han hørte. Han blev rasende og sagde: “En sand profet ville komme ud og stille sig foran mig. Han ville bede til Herren og løfte sin hånd over min krop. Hvis jeg troede, at det ville hjælpe at vaske sig i en flod, ville jeg have taget et bad i en af Syriens smukke floder – ikke en beskidt flod som Jordan.”Hans tjenere sagde til ham: “Herre, hvis profeten havde bedt dig gøre noget vanskeligt, så havde du gjort det. Men nu bad han dig om at gøre noget let, nemlig at vaske dig.”Na’aman gik nu ned til Jordanfloden og dykkede i den syv gange. Pludselig var hans hud helbredt, ganske som profeten sagde.
Fortsættes i næste historie
-
Elias og enken (afsnit 124)
1 Kongebog 17
Israel havde mange onde konger. De fulgte alle Jeroboams eksempel.Mens Asa stadig var konge af Juda, blev Akab konge af Israel. Han var ekstremt ond, mere end nogen af de konger, der var før ham. Han giftede sig med en kvinde ved navn Jezabel, som tilbad Ba’al. Akab byggede et ba’altempel i hovedstaden Samaria.Profeten Elias fik foretræde for kongen og sagde: “Jeg har et budskab fra Gud. Der kommer ingen dug eller regn, før jeg siger det!”Gud sagde til Elias: “Gå hen til en bæk. Den vil give dig vand, og jeg har allerede bedt ravnene om at bringe dig mad.”
Så gik Elias hen og boede ved siden af bækken. Ganske som Gud havde sagt, bragte ravnene ham brød og kød hver morgen og hver aften. Men med tiden tørrede bækken ind, fordi der ikke havde været regn.Herren sagde: “Gå til hedningebyen, der hedder Sarepta. Jeg har udvalgt en enke som skal forsørge dig der.” Da Elias kom ind i landsbyen, så han en kvinde samle brænde. Han sagde til hende: “Giv mig lidt vand!” Da hun gik for at hente det, sagde han: “Og kom også med noget brød til mig.”Hun vendte sig om og så på ham. “Jeg har ikke noget brød. Jeg har kun en håndfuld mel i krukken og en smule olie i kanden. Jeg var ved at samle disse grene, så jeg kunne lave det til brød til min søn og mig selv. Vi vil spise det og derefter dø.”Profeten sagde: “Vær ikke bange for at gøre, hvad jeg siger. Gå hen og lav dit brød, men når det er færdigt, så giv mig først noget. Herren, Israels Gud har sagt: Krukken vil altid have mel, og kanden vil altid have olie indtil dagen hvor Gud sender regn.’”Hun gik hen og gjorde, som han sagde. Hun lavede brødet og gav ham først. Og ganske rigtigt, fra den dag af var der altid mel i krukken og kanden med olie løb aldrig tør.Hun forberedte et sted til profeten i det øverste rum i hendes hus. Der var en seng, et bord og en stol.
Noget senere blev kvindens søn syg. Snart var hans sygdom alvorlig, og til sidst døde han. Kvinden gik til Elias og sagde: “Hvorfor kom du til mit hus? Var det for at afsløre min skyld, så du kunne dræbe min søn?”Elias sagde: “Giv mig din søn!” Han tog drengen med til det øverste værelse, hvor han opholdt sig. Han lagde ham på sengen og bad så: “Herre, hvorfor førte du mig ind i denne kvindes hjem og dræbte derefter hendes søn?Så kastede han sig tre gange over drengen og bad: “Herre, lad livet vende tilbage i drengen!”Pludselig begyndte drengen at trække vejret. Elias førte ham nedenfor og gav ham til sin mor. Han sagde: “Her er din søn. Han er i live.”
Kvinden faldt ned for profeten og sagde: “Nu ved jeg, at du er en Guds mand, og hans ord er i din mund!” -
Difficult Passages #9 – Is the Devil Controlling the World? Understanding Ephesians 2:2
In this video, Dr. Clint Arnold, one of the leading scholars on Ephesians and Colossians, is here to unpack this fascinating passage. He'll discuss how some interpreters understand “air” as a metaphor for culture or ideology, while others see it as referring to a real, invisible spiritual realm where demonic powers operate.
-
Should Christians NOT Talk about THIS? (Eph 5:3) | Difficult Passage #8
Today we're back with Dr. Ken Berding to unpack Ephesians 5:3, where Paul writes that sexual immorality and impurity “must not even be named among you.” Does this mean Christians should avoid discussing certain topics altogether? Or is Paul addressing something more specific?
-
Abigajil (afsnit 93)
1 Samuel 25
David og hans mænd boede i samme område som en rig hyrde ved navn Nabal, en efterkommer af Kaleb. Han var kendt for at være ond og barsk, men han havde en smuk kone, som behandlede andre godt. Hun hed Abigajil.
Det var en fordel for Nabal at have Davids hær i området, for så turde udenlandske banditter ikke komme og stjæle fra ham. Alligevel inviterede Nabal ikke David og hans mænd til sit årlige fåreklippegilde. David sendte derfor 10 unge mænd med en besked: “Fred være med dig og dine. Jeg respekterer dig som min egen far. Dine hyrder vil fortælle dig, at vi har beskyttet dine flokke i al den tid, vi har boet i dette område. I stedet for at vi kommer til jeres fest, så send venligst noget mad og proviant med disse unge mænd.”
Nabal sagde: “Jeg kender ikke David. Jeg er bestemt ikke hans far. Slaver løber altid væk fra deres herrer. Bed ham gå tilbage til hvor han kom fra. Jeg vil ikke tage mad fra mine tjenere og give det til fremmede.”De unge mænd gik tilbage og fortalte David alt, hvad der blev sagt. David sagde til sine mænd: “Tag jeres sværd! Jeg beskyttede denne mands gods, og han gengælder mig med fornærmelser. Ikke én mand i hans lejr vil være i live om morgenen.”
I mellemtiden gik en af Nabals tjenere hen og fortalte Abigajil, hvad der blev sagt og gjort. Han sagde: “Davids mænd var en beskyttende mur omkring os, når vi var ude på markerne. De beskyttede os nat og dag. Vi mistede ikke ét dyr i løbet af denne tid. Alligevel fornærmede din mand dem og nægtede at hjælpe dem. Du må hjælpe os, for din mand har fornærmet en hær, der kan dræbe os alle sammen.”Uden at fortælle sin mand det, samlede Abigajil proviant til Davids mænd. Hun fik 200 brød, 2 vinskind, 5 slagtede får, en skæppe ristet korn, 100 klaser rosiner og 200 kager med pressede figner. Hun satte alle disse ting på nogle æsler og gik ned ad vejen.
Da hun rundede et hjørne, så hun Davids mænd komme imod hende. Hun steg af æslet og løb hen til ham. Hun knælede ned med ansigtet mod jorden og sagde: ”Det er min skyld, at dine mænd blev mishandlet. Jeg ville have behandlet dem godt, hvis jeg havde vidst, at de kom. Tilgiv min mand. Han opfører sig tåbeligt. Modtag venligst disse madgaver. Det er Herren, der har forhindret dig i at tage hævn i dag. Han har altid kæmpet dine kampe for dig, og det vil han altid gøre. Når han gør dig til konge, vil du have en god samvittighed over denne dag.”
David sagde: “Det var Gud, der sendte dig her i dag. Din visdom har afholdt mig fra at udgyde blod og tage hævn over en mand, der fornærmede mig. Hvis du ikke var kommet, ville alle mænd i din lejr være døde.” Han tog derefter imod Abigajils gaver.Hun tog hjem for at finde Nabal, der festede som en konge. Hun fortalte ham ikke, hvad der skete. Han blev fuld og faldt i søvn. Om morgenen ventede hun, indtil han var ædru, og fortalte ham så, hvad hun gjorde dagen før. Han fik straks et hjerteanfald og lå i koma i 10 dage. Så slog Herren ham ihjel.
David hørte om hans død og sagde: “Lovpris Herren! Gud afholdt mig fra at gøre ondt, og han straffede Nabal for det onde, han gjorde.”
David sendte derefter en besked til Abigajil og spurgte, om hun ville blive hans kone. Hun sagde ja og gik hen til ham.
I mellemtiden gav Saul sin datter Mikal, som jo var gift med David, videre til en anden mand. -
En flig af Sauls kappe (afsnit 92)
1 Samuel 24
Saul jagtede nu David fra sted til sted. På et tidspunkt kom de til en stor klippeformation. David og hans mænd var på den ene side, og Sauls hær var på den anden. Hvis Saul var gået lidt længere, ville han have set David.
Netop da kom en budbringer til Saul og sagde: “Skynd dig! Du er nødt til at vende hjem. Filistrene har invaderet vores land!” Saul måtte trække sig tilbage for at redde nationen fra filistrene.
David flyttede sine mænd til En-Gedis kløfter. Da Saul var færdig med at kæmpe mod filistrene, hørte han, at David var i En-Gedi. Han udvalgte 3.000 af sine bedste soldater og tog med dem til En-gedi.
Undervejs stoppede Saul og gik ind i en hule for at tisse. Han vidste ikke, at David og hans hær var inde i den hule. Davids mænd var begejstrede over, at Herren tilsyneladende sendte Saul lige i hænderne på David. De hviskede: “Dræb ham!”
I stedet listede David sig ind på Saul og skar en flig af hans kappe af. Straks følte han skyld over at have gjort det. Han sagde til sine mænd: “Gud salvede Saul til at være konge over Israel. Selv min lillefinger vil ikke skade ham.” Han holdt sine mænd tilbage, så Saul fredeligt kunne forlade hulen. Da kongen gik, trådte David frem og råbte: “Min herre konge!”
Da Saul standsede og så sig tilbage, bøjede David sig. Han sagde: “Hvem lytter du til? Hvem sagde til dig, at jeg ville såre dig? Se på hjørnet af din kappe. Der mangler en flig, som jeg holder her i hånden. Gud overgav dit liv til mig, da du kom ind i denne hule. Mine mænd bad mig dræbe dig, men det gjorde jeg ikke, fordi du er min konge. Du er Herrens salvede, og jeg ville aldrig skade dig. Hør, hvad jeg siger. Jeg har ikke syndet mod dig. Du prøver stadig at dræbe mig. Jeg beder Herren om at dømme mellem os, og jeg ved, at han vil rette op på tingene. Men jeg vil aldrig såre dig.”Da Saul hørte det, brød han sammen og græd. Han sagde: “Åh min søn David, du er mere retfærdig end jeg. Du har kun gjort godt imod alt det onde, jeg har gjort mod dig. Hvordan kan det være, at Herren overgav dit liv til mig, uden du slog mig ihjel? Nu ved jeg, at det er sandt: Du bliver konge over Israel. David min søn, sværg ved Gud Herren, at når du bliver konge, så vil du ikke dræbe ikke mine efterkommere. Fjern ikke min fars navn fra vores stamme.”
Det lovede David. Kongen tog så sine mænd og vendte hjem igen. David førte sine mænd op til fæstningen.
Omtrent på samme tid døde profeten Samuel, og alle i Israel sørgede over hans død. -
Slaver eller arvinger?
– bestem jer nu!
Hovedproblematikken hos menighederne i Galatien støder vi virkeligt på i kapitel 4 i Galaterbrevet. Bestem jer nu! Vil I tro på de gode nyheder I tog imod eller vil I glide tilbage til at være ufrie og slaver som I på en eller anden måde var før.
Paulus er oprørt over at de igen vil være underlagt love og regler eller igen vil være børn som skal reguleres og føres af andre. Er det bedre for os i dag?
Hans budskab er “Glem dine egne forsøg”. Ja det er naturligt for os at ville gøre noget for at fortjene noget. Ja det giver os lidt “credit” at føle at vi har gjort en anstrengelse og måske endda er lidt bedre end vores nabo. Men det er slaveri.
Hold fast i Guds løfte og Guds løsning og vær ikke som Abraham og Sara der tog sagen i egen hånd, var skyld i Ismaels fødsel og alt hvad det medførte af problemer, dengang og nu.
Vi er kendt af Gud! Vi er Hans børn, med fulde rettigheder og er tilmed medarvinger. Der er en arv vi skal tage i besiddelse. Hvis vi altså tør at slippe den tidligere slavetilværelse.
Hør eller se prædikenen herunder
