[Musik] Ja, godmorgen. God formiddag. Godt at se jer. Som øh som Rasmus sagde, så er vi jo i gang med hele vi har sådan et helt årstema jo, der hedder ligesom Jesus. Så ø vi tænker, vi skal mindst bruge et år på at komme noget i nærheden af det. Og det tema vi så har som deltema lige her i den her periode, det handler jo så det her med at I er mine disciple. Og det er fordi der er sådan en fire fem gange, hvor Jesus han bruger det udtryk og siger i mine disciple hvis I gør et eller andet eller når I gør et eller andet. Og det er måske en interessant overvejelse lige om det er når eller hvis. Øhm. Og i søndags der hørte vi så fra Johannes 8 om, hvis I bliver i mit ord, så skal sandheden sætte jer fri, og I skal være mine disciple. Og i dag så skal vi, som Rasmus allerede har tissaset, snakke om øh den passage Johannes 15, hvor Jesus han taler om vintrædet. Og jeg plejer, synes jeg selv, at være god til at finde overskrifter. Det kunne jeg ikke lige her. Ikke uden at give alle mine punkter på forhånd. Så den blev dum. frugt, ikke? Så er den der der i det mindste, ikke? Det kan godt være, den ikke er god, men den er der. Øhm, det er det er specielt vers otte her, hvor Jesus han siger det sådan her: “I ærer min far ved at bære mig en frugt og viser derved, at I er mine disciple.” Det her det er så lige fra den hverdagsdanske, men men vi skal læse hele sammenhængen, fordi det er rimelig vigtigt lige at forstå, hvad er det, der foregår i det her billede, som Jesus han bruger. Så nu får vi den lige. Og øh, I får den både fra den autoriserede og fra den hverdags danske. Og jeg kan godt afsløre, jeg er ikke helt vild med nogen af dem. Øh, så jeg kommer til at lave et noget meget dumt i dag, nemlig at lave min egen oversættelse. Og der kan man virkelig rodde sig ud i noget. Så så så nu er det vigtigt, I lige får de autoriserede rigtige oversættelser ind her. De dygtige folk, der har lavet de her, som jeg bare lidt uenig med på nogle områder. Allerførst den autoriserede siger det sådan her. Jeg er det sande vintræ, det er Jesus der taler, og min far er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han. Og hver gren som bærer frugt, den renser han for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Jeg er vintræet, I er grene. Den der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer meget frugt. Forskilt fra mig kan I slet intet gøre. Den der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner. Man samler den sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min far, at I bærer mig en frugt og bliver mine disciple. Så tager vi lige den hverdags dansker også. Mens de gik, fortsatte Jesus med at tale til disciplene: “Jeg er den sande vinstok, og min far er ejeren. Enhver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han. Og enhver gren, som bærer frugt, den beskærer han, for at den kan bære mere frugt. I er allerede blevet renset gennem det, I har lært af mig. Afbryd ikke forbindelsen til mig, så vil jeg heller ikke afbryde forbindelsen til jer. Ligesom grenene på en vinstok kan bære kun kan bære frugt, hvis de bliver på stokken. Sådan kan I kun bære frugt, hvis I bliver i mig og henter jeres kraft fra mig. De der bliver i mig bærer meg frugt. Uden mig kan I intet udrette. De grene, der afbryder forbindelsen til mig, bliver som sagt fjernet og smidt på jorden, fordi de ikke bare frugt. Derpå tører de ind og bliver til sidst samlet sammen og brændt. Men hvis I bliver i mig og handler på mine befalinger, så bed om hvad I vil, og det skal ske. I ærer min far ved at bære meg en frugt og viser dermed, at I er mine disciple. Jeg synes, der er så mange problemer i den tekst her. Altså så hvis ikke du bærer frugt, så bliver du så bare fjernet. Bærer I frugt nok, tænker I? Hvor meget, hvor lidt skal der til? Øhm, er vi allerede rene, eller skal vi beskære os? Nu må han bestemme sig, ikke? Altså, I er allerede rene, og alligevel taler han om, vi skal beskære os. Betyder den sidste sætning, at Gud kun får ære, hvis vi bærer frugt? Altså er han afhængig af os for at blive herliggjort? Og er vi ellers overhovedet ikke disciple, hvis ikke vi bærer noget frugt? Og hvad for en frugt? Hvad handler det om? Er det kun mig? Så øh jeg ved godt, vi plejer at slutte af med, at man skal lige sidde og reflektere og snakke med sin sidemand, men men vi tager lige et enkelt minut her eller to, hvor du gerne lige må vende dig til din sidemand eller selv bruge din egen hjerne med dig selv og tænke, hvad sker der i den her tekst? Værsgo. Ja. Godt. Ja, det kan I sagtens snakke meget mere om. Det ved jeg godt, men ø det har vi jo heller ikke tid til. Øh, jeg er i hvert fald rimelig utilfreds med, hvad der lige sker her. Der er et eller andet, der ikke hænger sammen for mig. Det hænger heller ikke sammen med, hvordan, hvad Jesus ellers siger i løbet af Johannesevangeliet. Der er simpelthen nogle ting, der skuer, synes jeg, i det her billede, han bruger her. Og øh og faktisk jeg jeg synes, jeg virkelig måtte grave i det her, men jeg synes faktisk jeg endte med, at alt lige pludselig gav mening med min fantastiske oversættelse. Så og så øh så så kommer I Lars jo nok bagefter og siger: “Jamen, og øh men men hør mig her. Jeg forsøger bare lige at øh dykke ned i nogle af de her ting, og så må vi se, hvor vi ender hen, ikke? Okay. Vi starter fra med et vers af gangen her. Jeg er det sande vintræ. Min far er vingårdsmanden. Det er jo i virkeligheden et skørt billede, ikke? Jeg er et vintræ. Øh, hvor hvad har han gang i? Hvorfor siger han, han er et vintræ? Det siger han jo, fordi at det er det billede, som Det Gamle Testamente adskillige gange bruger på Israel. Israel er som en vinstok. Og meningen var, at den her vinstok skulle producere en masse god frugt, en masse retfærdighed, en masse fred og harmoni og glæde og alle mulige ting. Og så skælder alle profeterne ud på på folket på Guds vegne, fordi det gør de ikke. Så og vinstokken blev sådan et symbol på Israel så meget, at man decideret har fundet mønter, hvor der er et billede af en vinstok på som et symbol på, at det er en mønt fra Israel. Så så det er ligesom symbolet på Israel. Og vi befinder os jo her. Jesus har siddet med disciplene, spist det sidste måltid. Han har vasket deres fødder, og så siger han: “Lad os gå.” Så sandsynligvis så går de. Der er lidt uenighed om, om hele de næste kapitler foregår derinde i samme sal eller de faktisk gik. Jeg tror de gik, fordi jeg tror faktisk at de gik ud, og så har de måske endda stået et sted, hvor de enten kunne se et vintræ eller kunne se hen på templet, hvor den romerske eller jødiske historiker Josefus siger, der var en vinranke på templet, der hvor Gud nu holdt til. Så måske har Jesus endda stået og sagt, jeg er det sande vintræ. Det er mig, der skal producere alt den her frugt. Det er derfor, han bruger det her billede. Og så siger han ø min far er vingårdsmanden. Den anden den hverdagsdanske siger, han er ejeren. Ordet der står er landmanden, der er altså forskel på at være ejer eller være landmand. Øhm, så i virkeligheden vil af gardneren, synes jeg, jo et meget bedre ord. Han er gartneren. Det er ham, der arbejder med træet. Så nu kan jeg ikke komme videre. Hov, så gik det for hurtigt. Så og når han siger, jeg er det sande vintræ, så betyder det, jeg er det autentiske, det egentlige vintræ, ikke? Israel forsøgte at være et vintræ, men det er mig, der er vintræet. Jeg er det egentlige, det autentiske vintræ, og min far er gartneren, der er ansvarlig for det her træ. Okay, så langt, så godt måske. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han. Og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. Så der kan altså godt være en gren på Jesus. der ikke bærer frugt, og så bliver den bare fjernet. Og hvad er det for noget frugt det her? Der er rigtig meget frugt i den her passage. Vers to. Dem der er dem der ikke bærer frugt, så er der dem der skal bære mere frugt. Så kan man komme til at bære meg frugt. Og endemålet er nede i vers 16, at man skal bære en varig frugt eller en frugt der varer ved. Så så der er rigtig meget frugt her. Det er måske en god ide at prøve at finde ud af, hvad er det for noget frugt? Og jeg ved godt, at fordi vi nu er i sådan nogle kredser, hvor vi kender vores bibel ret meget, så tænker man straks, der er noget med åndens frugt, ikke? I Galaterbrevet hos Paulus, hvor han taler om kærlighed og tålmodighed og venlighed og godhed. Det er selvfølgelig ikke det. Jo, altså det det er jo ikke skrevet på det her tidspunkt, hvor Jesus siger det her. Der der er ingen, der har hørt det her, der har tænkt åndens frugt. Bare lige til orientering, vel? De har overhovedet ikke tænkt åndens frugt. Hvad har de så tænkt? Jamen, de har tænkt tilbage netop på det gamle testamente, hvor det handlede om at frembringe retfærdighed, gode gerninger, det der var Guds vilje, det som i Det nye testamente specielt jo så kalder Guds rige. Alle de gerninger har med Guds rige at gøre, som Paulus siger, det er kærlighed eller retfærdighed, fred og glæde i Helligånden. Det det er alt det gode der, det gode mod andre. Det er det, de har tænkt, når Jesus han sagde det her. Og hvad er frugt? Frugt, det er hvad noget naturligt producerer. Det er noget der kommer automatisk hvis de rigtige betingelser er til stede, hvis og og det afhænger af, hvad det er, der producerer det, ikke? Så hvis det er Jesus, der ligesom producerer det, jamen så er det Jesus frugt der kommer. Hos Jesus i Johannesevangeliet, der taler han tit om høst. Eller tit, han taler flere gange om høst. Han siger, at du høsten er moden. Og der taler han om hvad? Mennesker. Det er beretningen om den samaritanske kvinde. Og den slutter af med, at der er en hel masse mennesker, der bliver kristne. Så i virkeligheden kunne man godt argumentere for, at det Jesus taler om her om frugt, det er flere disciple. I skal bære frugt. I skal, der skal komme flere disciple. Det er den høst, der kommer ud af det. Når Paulus han taler om høst, så taler eller frugt. Når Paulus taler om frugt, så taler han om nye kristne. Jeg vil gerne tage til den her by for at der må komme noget frugt her. Eller hils ham her. Han er førstegrøden. Det vil sige, han er den første frugt fra den by eller fra det område. Sådan siger han flere gange. Så han taler de fleste gange også om andre mennesker. mennesker der bliver kristne, det er det der er frugten. Men i det hele taget taler han også nogle gange om den frugt der kommer af hans liv. Så hvad er det for hvad er det for nogle ting, der sker i andre mennesker på grund af det Paulus gør? Så i virkeligheden kunne man måske sige, det er retfærdige og kærlige handlinger, der bringer fred og harmoni til den enkelte og til samfundet. Det der sætter spor i andre menneskers liv. Modsat åndens frugt som i første gang var noget der sætter spor i mit liv. Så den frugt Jesus taler her om at det vi gør der sætter nogle spor i andre menneskers liv. Vi har før her i kirken defineret kærlighed som antiegoisme. Der hvor vi er antiegoistiske, der hvor vi tænker på andre, der hvor vi gør noget for andre. Der hvor Guds rige, Guds vilje sker i andre menneskers liv. Det er det, vi taler om, når vi taler om frugt. Her er vi stadig med. >> Det lyder vigtigt med det her med frugt i hvert fald et eller andet sted, ikke? Så tilbage til vers to. Så hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han. Jamen, det kan da kun gøre en fordømt, så ikke. Hvor mange discipler har du lavet? Har du lavet nogen? Skal du gå og være bange for at blive fjernet nu? Øh, får du sat nok spor i andre menneskers liv? Er du nok antiegoistisk i virkeligheden, så? Og sagen er, at det der ord for fjerner, det kan betyde to ting. Og jeg tror, man har valgt fjerner, fordi at der jo nede i vers seks står tale om nogle grene, der bliver fjernet. Men udfordringen er jo, at det her fjerner i den form, det står på græsk, det er sådan en kontinuerlig form. Så i virkeligheden så står der, at han bliver ved med at fjerne. Han kan ikke blive ved med at fjerne den samme gren. Jeg synes, der er et eller andet der, der halter. Den anden ting, som fjerner kan betyde, det er løfter op. Det er det, der bliver brugt, når i andet sted i Johannes evangeliet, hvor der står, at den lamme, han løfter sin seng op. og går med den. Der findes faktisk en øh en græsk tekst udenfor biblen, som handler om en, der passer en have. Og det ord der bliver brugt om at tage en gren, som ligger nede på jorden, og sætte den op, så den kan få luft og lys. Giver det meget mere mening, eller hvad? Det synes jeg. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den løfter han op i lyset. Og hver gren som bærer frugt, den renser han for, at den skal bære mere frugt. Og vi ved godt, når man renser noget, renser, altså når man beskærer noget, så tager man noget godt væk. Det ser ud til at være smukt og gråt og grønt, men du fjerner noget for, at der skal komme noget bedre. Så så det kan godt være en hård proces. Men nogle gange er det jo det, Gud gør ved os. Og hvis det er det her, der er meningen, at den løftes op i lyset, så kommer der lige pludselig en parallel med en anden lignelse. Jesus fortæller jo i Lukas 13, hvor han taler om vingårdsmanden og nogle vingårdsplanter, som ikke giver frugt. Og hvad er det vingårsmanden gør? Han fælder dem alle sammen. Nej, han siger, lad mig lige krave rundt om dem. Lad mig lige gøde dem. Lad mig lige give dem et år mere. Det er jo sådan Gud er. Han knækker jo ikke bare en gren af, tænker jeg. Godt. Øhm, så fortsætter den jo med, I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Altså, så igen, er vi rene eller og rensede, eller skal vi beskære os? Og hvordan? Øh, men det er meget typisk Jesus, specielt hos Johannes det her med at han siger, at vi allerede er det, og så skal vi alligevel gøre noget ved det. Det gør han faktisk flere gange. Øh, og faktisk så kommer vi jo lige fra kapitlet lige før, hvor Jesus har vasket disciplenes fødder. Jesus sidder og vasker Peters fødder, og Peter siger, øh, du skal da ikke vaske mine fødder. Og så siger Jesus, jo, hvis jeg ikke kan gøre det, så har du ikke lovet at del i mig. Og så siger han, så vask det hele. Selvfølgelig siger Peter det, ikke? Så vas det hele, og så siger han, hvad? Det er ikke nødvendigt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Hov, I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til. Så han, men han vasker alligevel fødderne. Så, så, så grundlæggende er du ren, men der skal stadigvæk noget renselse til. Skal stadigvæk noget småbeskæring til, ikke? Der skal stadigvæk en lille smule til. Jeg har valgt at sige, at I er allerede grundbeskåret på grund af det ord, jeg har talt til jer, og den virkning sandheden har. Fordi hvad betyder det på grund af det ord, jeg har talt til jer? Når Guds ord rammer os, så gør det noget i os. Det er som et spejl. Det forandrer os. Der er nogle ting, der ændres i os på grund af det ord, han taler til os. Så vi er rene og bærer frugt, men beskær stadig, så vi kan bære mere frugt. Og hvordan er det så før han renser? Han vasker fødderne. Det vi kan godt nogle gange, når vi kommer ud fra et eller andet frygteligt i vores liv, så siger det er bare Gud, der beskærer mig. Det er i hvert fald ikke det, der står her, vel? Der renser han ved at vaske fødderne. Han renser ved at tale sandhed, ikke ved at give dig en masse pine. Så lad nu være at koble det på Gud. Vers fire. I er på vej. Vers fire. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet. Sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver i mig. Bliv i mig. Det er fantastisk udtryk. Lidt gammeldags måske ikke? Det er et udtryk, som Johannes sindssygt godt kan lide. Det der ord der er brugt her, det bruges 122 gange i det nye testamente. Og 67 eller 66 af den er Johannes, der bruger det. Han kan virkelig godt lide det her udtryk. Og det betyder at blive ved med at være, at forblivet, at at bo, at skabe hjem, at blive ved med at være connected. Så hvad er det han siger her? Bliv nu ved at være koblet på mig. Bliv ved med at være koblet på mig. Skab hjem. Fortsæt. Hold ud. Du er forenet med træet. Og det vanvittige er jo, at jeg bliver jer. Det går begge veje. Det er gensidigt. Jeg er på stammen, og stammen hænger fast på mig. Vi er totalt forbunde. Det skal du bare blive ved med. Skal ikke bange for at blive knækket af. Du skal bare blive ved med at gøre det der. Bliv ved med at være forbundet og skabe hjem. Du er ikke blevet klistret på, vel? Du hænger på. Du er ikke en Judas, der der med en en snor var bundet på det træ der. Nej, du er faktisk en del af det her træ. Et ubrudt fællesskab. Vi deler liv. Altså sådan helt bogstaveligt deler liv. Vi taler nogle gange om at dele liv, når vi fortæller om vores liv til hinanden. Øh, og det er også noget, der skaber fællesskab. Men det her, det er jo rent bogstaveligt, at vi deler liv med Jesus. Det er den samme saft, der løber. Det er ikke en eller anden forbigående følelse, jeg har. Det det er en fast forbindelse, ligesom den, der skal laves hen over Samsø og over til Sjælland, ikke? en fast forbindelse. Du er blevet landfast med Gud, da du blev kristen. I næste afsnit her, Johannes evangeliet, så siger han, så har han sagt her, bliv i mig. Så siger han, bliv i min kærlighed. Skab bolig i min kærlighed. Det er fuldstændig det samme i virkeligheden, ikke? Ellers så er det nemlig helt umuligt at få frugt. Bliv ved med at være forbundet med mig. Skabe hjem her. Og jeg gør det samme jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver ved med at være på vintræet. Sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver ved med at have fællesskab med mig. Det er omformuleret det han siger her. Det er ret fedt faktisk det han siger her, når man sådan lige tænker over det, ikke? Vers fem. Jeg er vindtræde i grenene. Den der bliver i mig og jeg i ham bærer m frugt. Forskellt fra mig kan I slet intet gøre. Så hvad er det han gør? Han siger: “Hey, husk lige rollefordelingen her. Jeg vindtræde i grenene. Al saften og kraften kommer ned fra rødderne op igennem stammen fra mig. I er bare grenene. Det er mig, der er stammen. Og du kan ikke producere noget som helst, hvis du er skilt for mig.” Men frugten kommer jo så også automatisk, hvis vi holder os forbundet med ham. Og så undersøgte jeg lidt, hvad betyder. Hvad tror I det betyder? Intet. Ja, faktisk så er det så stærkt et ord, at det betyder absolut intet. I kan slet intet gøre. Skilt fra mig kan I slet intet gøre. Ah, men vi kan vel da godt gå ud og handle ind eller et eller andet. Selv hvis jeg ikke er kristen. Ja. Ja. Ja. Men men du kan ikke bære den frugt her. slet ikke skilt for mig. Hvordan er det man kommer ind på det træ? Så jamen Johannesevangeliet der er det jo meget tydeligt hv man kommer ind på det træ. Alle dem som tog imod ham gav han ret til at kaldes Guds børn. Således elskede Gud verden, at han gav sin søn for at enhver som tro ikke skal gøre gå fortabt, men have evigt liv. Det er dit valg, om du vil være en del af det træ. Det er dit valg, om du vil blive i ham, kobles på ham, hænge fast ved ham. Så omskrevet: Jeg er træet i grenene. Husk det, den der forblver i mig og jeg i ham, han bærer automatisk meg en frugt. For al skilt fra mig kan i slet intet udrette. Vers seks. Den der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner. Man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Hm. Ja, det er så den årsag til, at man sikkert har sagt fjerner i vers to i stedet for løftes op, fordi at her er der et eller andet, der står kastes væk og fjernes. Det er da den alvorlige del her. Men læg lige mærke til, det har ikke noget med frugt at gøre. Hvis det stod i vers to, så har det noget med frugt at gøre. Her har det ikke noget med frugt at gøre. Og hvem er det, der afbryder forbindelsen? Det er os. Når Paulus i Romerbrevet taler om, han taler om et andet slags træ, og han taler om Israel, så taler han om, at grene bliver brækket af. Det står der ingenting om her. Der står taler om grene, der ikke længere vil være på træet. Så det er ikke Gud, der kaster nogen væk her. Det er nogen, der siger, jeg vil ikke være på det her træ. Så er grenen allerede ae, og så kaster man den væk, og så vil de hvad? Visne. Og så står der så, at de bliver kastet i ilden og bliver brændt. Det er ikke nødvendigvis sådan et helvedesbillede faktisk, men det betyder bare, at som det var, at vint træ kunne ikke bruges til andet. Man kunne ikke bruge vintræ til bygninger. Man kunne ikke bruge vintræ til at lave møbler. Man brugte det kun som brændsel. Du er no good. Men det er ikke Gud, der brækker nogle grene af. Det handler ikke om, at du ikke har bøet nok frugt, og så brækker han af. Det handler om, at du siger, jeg holder, jeg vil ikke holde forbindelse. Jeg vil ikke sidde på det træ. Så kommer du til at ligge dernede ved siden af træet. Så bliver du kastet væk. så vil du vne. Så er du ikke kan du ikke bruges til noget i den her forbindelse. Så man kunne sige, den der ikke forbliver i mig, er jo så ikke for træet og kastes væk som en gren, der ligger på jorden og visner selvfølgelig. Man samler den sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt, da de ikke kan bruges til alt. Er I her endnu? Altså der er to to vers tilbage. Bare rolig. Vers syv. Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om hvad I vil, og I skal få det. Wow. Det er ellers noget af et løfte. Bed om, hvad I vil, og I skal få det. Men hvis I bliver i mig, hvis I holder forbindelsen, hvis jeg holder forbindelsen, og alt min saft og kraft kommer fra Jesus, så ved jeg også, hvad der er hans vilje. Og så har jeg hans saft og kraft. Så er det hans livskraft, hans power, der strømmer igennem mig, så giver det jo god nok mening det der. Så hvis I forbliver forbundet med mig, og mine ord bliver ved med at renser jer, ikke? Mine ord bliver jer, så bed om hvad I vil, og I skal få det, så er det jo min vilje, I bæreder, og I er forbundet med min livskraft. Sidste vers. Nu får den lige i begge oversættelser her, fordi den måske lidt vigtigt. Derved herliggøres min far, at I bærer mig en frugt og bliver mine disciple eller hvad der dansk. I er min far ved at bære mig en frugt og viser dermed, at I er mine disciple. Så hvad er det lige der kommer først her? Er det hønen eller ægget? Er det når vi bærer frugt og er gode disciple, at Gud bliver herliggjort? Det er i hvert fald ikke tonen i resten af det, sådan som jeg nu har valgt at oversætte det, vel? Og det er heller ikke Johannes evangeliets tone, at vi på en eller anden måde skal bevise Gud eller os selv. Kunne det være omvendt? Det kan godt være omvendt. Det er igen det her med, at der er et af de her ord, som kan oversættes enten så det bliver et resultat eller så det bliver et formål. Og øh Paulus eller Johannes, han kan rigtig godt lide det her udtryk herliggøres. Det bruger han rigtig mange gange igennem Johannesevangeliet. Min far bliver herliggjort. Jeg er herliggjort i jer. Øh, han er herliggjort i mig. Jeg er herliggjort i ham. Og han taler om flere forskellige ting. Han taler dels om det, at han bliver menneske. Der herliggør han faderen. Og herliggør betyder, at han viser synligt, hvor stor han er. Det gør han ved at komme herned. Det gør han også. Han nævner i nogle af miraklerne siger han, hvorfor hvorfor skal det her ske? For at han min far kan blive herliggjort. Altså for at min fars storhed kan blive synlig. Og så begynder han hen imod slutningen af sit liv, så begynder han at tale om, at han skal herliggøres. Og der taler han om hans stød på korset, hans opstandelse. At det på en eller anden måde sådan li bliver den ultimative herliggørelse, ikke? Så Jesus er kommet for at herliggøre faderen. Han er i fuld gang med det og kommer til at gøre det fuldt ud på korset. Det kan du ikke gøre hverken til eller fra på, men fordi han er det, og du er koblet på træet, så bærer du frugt, og så er du en discipel. Hvad betyder det? Det betyder, at du viderefører hans arbejde. I er ikke helt overbevist. Så min fars storhed bliver synlig ved at jeg viste hvem min far er og hvad han vil og i min døde opstandelse. Når I bliver i mig bærer I derfor automatisk frugt og viderefører mit arbejde. Så det er et resultat af at han er herliggjort. Det er ikke derfor han herliggøres. Er det vigtigt? Det er sindssygt vigtigt. Fordi er det mig, der ligesom styrer showet her? Er det mig, der bestemmer hastigheden af, hvor stor Gud bliver, og hvor stor han er, og hvor meget frugt der kan komme ud af det? Næ, det eneste jeg kan gøre, det er at forblive på træet. Så vil jeg automatisk bære frugt. Så vil andre automatisk komme til at se det her. Så vil jeg videreføre det, han har sat os i gang med at gøre helt automatisk. Så spørgsmålet er jo det der med frugten og discipelskabet. Er det et krav for at være discipel, at du bærer frugt, eller er det en konsekvens af, at du er discipel? Det er en konsekvens af, at du er en discipel, at du sidder på 30. Så det hele kommer til at lyde sådan her. Og jeg argumenterer ikke for, at vi skal skifte ud i vores bibler, men prøv at følge min tankegang her. at Jesus måske i virkeligheden siger det her: “Jeg er det egentlige autentiske vintræ, og min far er gartneren, der er ansvarlig for træet. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den løfter han op i lyset. Og hver gren, som bærer frugt, den renser han for, at den skal bære mere frugt. Han fjerner noget godt, for at noget bedre kan vokse sig frem.” I er allerede grundbeskårede på grund af det ord, jeg har talt til jer, og den virkningen, sandheden jeg, Jesus har. Bliv ved med at være forbundet med mig. Skab hjem her, og jeg gør det samme i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver ved med at være på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver ved med at have fællesskab med mig. Jeg er træet, og I er grene. Husk det. Den der forbliver i mig, og jeg i ham, han bærer automatisk mig egen frugt. For adskil fra mig kan i slet intet udrette. Den der ikke forbliver i mig, er jo så ikke på træet og kastes væk som en gren, der ligger på jorden og visner selvfølgelig. Man samler den sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt, da de ikke kan bruges til andet. Hvis I forbliver forbundet med mig, og mine ord bliver ved med at rense jer, så bed om hvad I vil, og I skal få det. Så er det jo min vilje, I beder, og I er forbundet med min livskraft. Min fars storhed bliver synlig ved, at jeg viste, hvem far er, og hvad han vil, og i min død og opstandelse. Når I bliver i mig, bærer I derfor automatisk frugt og viderefører derfor mit arbejde. Der er kun en ting i alt det her, som vi skal gøre. Hvad? Bliv ved med at være connected. Så kommer de andre frugter. Bliv ved med at være connected på træet. Lad os bede sammen. Herre, hjælp os til det. Jesus, tak, at du har vist os, hvem faderen er. Du har herliggjort ham. Du har gjort ham stor, gjort hans storhed synlig både i det, du har vist, mens du gik her på jorden, og i din død og omstandelse. Og herre, hjælp os at øh bare være forbundet med dig. Hjælp os at lade alt livet fra dig strømme igennem os. Hjælp os at være kanaler for at du kan komme til at røre den her verden. At du kan komme til at bringe kærlighed, harmoni, fred, alt det du gik rundt og gjorde, og alt det du fortsætter med at gøre igennem os. Tak at vi kan være grene der bærer den frugt. Tak at vi kan være en del af det, du har i gang med at gøre på den her jord. Amen. I får lov at reflektere endnu engang. Jeg tænker der der er nogle små grå der kører jo, kan jeg fornemme. Øh, så tre spørgsmål. Den ene hedder: Hvilken tanke eller følelse tager du især med dig fra prædikningen i dag? Spørgsmål nummer to hedder: Hvordan kan vi være mere bevidste om vores daglige forbindelse til Jesus? Den tredje hedder: Hvilke enkelte måder kan vi som hans disciplevise kærlighed, der sætter varige spor i andres liv? Og det kan I ikke nå at gøre på tre minutter, så I kan vælge en af dem måske. Værsgo. Og reflektere eller tale med din sidemand. Tak skal I have. >> Hvad siger du? og ved os ned på vejen frem til salighed her vi dig synke på indtil vi får dit ansigt ståens konge kommer vi lukker hjertet Ærens konge kommer. Vi lukker hjertet op og ærens konge kommer. Vi lukker hjertet. Ærens konge kommer. Min lov hjertelå. B