Budskabet i Galaterbrevet er for godt til at være sandt… og kapitel 3 omhandler det i særlig grad.

Galaterne var begyndt så godt, havde fattet nåden og levede deres kristenliv i tro, uden lov eller præstation. Men så fik de besøg… fra nogle kære jøde-kristne der lagde noget til…

Det hidser tydeligvis Paulus op. Men hvorfor bliver han så vred og hvordan kan Abraham være et forbillede på at leve i tro?

Hør eller se prædikenen herunder