Ord har magt! Ord der er sagt for mange år siden gør stadig indtryk på os. Sårende, dømmende, begrænsende ord eller opmuntrende, frisættende, håbefulde ord.

Det ny-testamentlige ord [parakaleo] indeholder betydningen at istandsætte til at møde en vanskelig situation med tilid og mod, at opfordre kraftigt, at heppe. Altså at stimulere noget der allerede er der noget vi godt ved, men har brug for andres opmuntring til at gøre.

Den påvirkning vores ord har afhænger af flere faktorer: 

• Oprigtigheden – mener vi det? Elsker vi virkeligt det menneske vi opmuntrer?
• Præcisionen – rammer vi noget rigtigt, bedst noget som Gud har ilagt hos den vi opmuntrer?
• Timingen – er der lydhørhed, er det det rigtige forum og tidspunkt?
• Relationen – visse relationer dobler eller tripler en opmuntring

Der er mange hindringer for at vi opmuntrer, men tænk hvis vi kunne få en kultur hvor vi selv var opmuntret og trøstet af Gud, så vi kunne heppe på hinanden, præcist og profetisk. Måske skal vi bare i gang, og sige mere af det vi faktisk tænker om andre?

Hør eller se prædikenen herunder