Budskabet i Galaterbrevet er for godt til at være sandt… og kapitel 3 omhandler det i særlig grad.
Galaterne var begyndt så godt, havde fattet nåden og levede deres kristenliv i tro, uden lov eller præstation. Men så fik de besøg… fra nogle kære jøde-kristne der lagde noget til…
Det hidser tydeligvis Paulus op. Men hvorfor bliver han så vred og hvordan kan Abraham være et forbillede på at leve i tro?
Hør eller se prædikenen herunder
Vi kommer ikke udenom at sex, køn, kønsidentitet og lignende emner fylder utroligt meget i samfundet.
Derfor bliver vi også alle nødt til at forholde os til det. Hvad er op og hvad er ned og er alt lige godt? Hvilken målestok afgør hvad der er sundt og godt og hvad der ikke er? Er alt lige godt eller lige kærligt, og hvem afgør i ellers hvad der er mest godt eller kærligt?
Kønsforvirringen er total med Facebooks 71 mulige klassifikationer og et hav af “moderne” samlivsformer. Hvad gør det ved vores identitet og ved vores børns identitet?
Og hvad med onani, pornografi, homoseksualitet, sex før,under og udenfor ægteskabet og alle de andre spørgsmål vi alle støder på hele tiden.
Vi bliver nødt til at tale om det… og arbejde med det, og her er et oplæg til at få gang i den snak…
Hør hele prædikenen her:
Er titlen på en bog fra 1952 af J. B. Phillips, men den er yderst relevant stadigt, for uanset hvor stort dit Gudsbillede er så er det jo for lille 🙂
Vores verdensbillede ændrer sig hele tiden. Vi har ét som børn, men så bliver vi klogere og får mere viden og erfaring og samtidigt udvides vores samlede verdensbillede som samfund sig. Der gøre nye videnskabelige opdagelser og vi får nye erfaringer. Men hvad med dit Gudsbillede?
Så ofte er vores Gudsbillede ikke vokset synderligt. Måske er det i noget søndagskole eller børnekirke vi først har hørt om Gud, måske til konfirmationsforberedelse eller måske er der en kristen der på et tidspunkt introducerede dig til Ham. Men hvad så derefter? Tit har vi en søndagsskolegud, og tit er vores billede af Ham ufatteligt begrænset i forhold til hvem Han i virkeligheden er.
Det kan skabe et kløft imellem vores spirituelle søndagsjeg og vores rationelle hverdagsjeg, og måske ligefrem en frygt for at hele min tro og Gudsbillede krakelerer hvis der pludselig kommer en ny videnskabelig opdagelse eller jeg selv får en erfaring der ikke matcher min tro.
Men svaret er ikke hovedet i busken, svaret er at lade Gud blive større. At gennemskue de forkerte, begrænsede billeder vi kan have af Gud og åbne os op for bibelens Gud, for den Gud der viste og viser sig selv i Jesus Kristus.
I to prædikener har jeg prøvet at gennemgå nogle af de forkerte Gudsbilleder og prøvet at pege på en større Gud.
Du kan høre eller se dem herunder…
Har vi mon helt misforstået bøn? Vores danske ord for at “bede” eller “bøn” indikerer “at søge at opnå noget hos en anden person” eller at “anmode”, men det ligger ikke umiddelbart i de ord der bruges om vores kommunikation med Gud i Det Nye Testamente, som jo er skrevet på græsk. Derfor har vi måske fået et forvrænget billede af hvad bøn er. Vi laver lister over vores ønsker og hvad vi gerne vil at Gud skal gøre, men det ved Han jo godt i forvejen (Matt 6:7-8), så hvad skal det til for? Det mest brugte græske ord i Det Nye Testamente der oversættes med bøn er faktisk et ord der implicerer at vi kommer til ham og laver en aftale, vi bringer vores liv og vores tanker og Han deler sin vilje med os, og så er vi jo faktisk Hans hænder, fødder og mund og skal handle og tale på Hans vegne.
Hør den ikke-helt-færdigbagte prædiken her
eller se den på YouTube her
… og en guide til krænkelsekulturen
Verden er fuld af idioter og du er højst sandsynlig en af dem. I hvert fald i betydningen af det engelske ord “jerk”. Men hvad er det jeg skal være opmærksom på hos mig selv og hvordan håndterer jeg de andre der vil dominere, misbruge, udnytte mig og overskrider mine grænser?
Og hvordan er det lige med de der krænkelser. Bliver jeg krænket hvis jeg føler mig krænket eller hvis andre mener noget andet end mig? Hvordan håndterer vi lige en krænkelseskultur og hvordan undgår vi ubevidst at føle at VI skal frelse hele verden?
Hør hele prædikenen her
eller se den på YouTube her
Vi kan alle have brug for et skub engang imellem… når vi begynder noget nyt, når det er op af bakke, når vi er faldet og skal igang igen. Bibelen er fuld af opfordringer til at trøste/opmuntre/formane hinanden. Det mest brugte ord er [parakaleo] og har mange spændende nuancer.
Måske skal vi have aflivet det danske ord “formaning”?
Måske skal vi tit blande os udenom og istedet være et godt eksempel?
Konfrontation uden relation bringer seperation!
Hør hele prædikenen her
Hvordan er det lige med de relationer? Hvor mange har vi plads til og hvad skal vi med dem? Kan vi både tro på enhed og forskellighed og hvordan agerer vi i de forskellige “skabe” eller cirkler vi er en del af?
Et kig på nogle af de bibelske “skabe”: Medlemsskab, Venskab, Partnerskab og Slægtsskab.
Hvorfor de er vigtige og en udfordring til at komme tættere på og blive en DEL af -skabet og DELE livet med andre.
Hør hele prædiken her
Hvad er det nu lige at være en kristen? Er det min kultur, min opdragelse, min livsfilosofi eller måske endda min tro? Men er det det Jesus kaldte til? At tro på noget?
Han sagde fra begyndelsen “følg mig” og sluttede af med at sige “gå ud og gør til disciple”… altså efterfølgere, lærlinge.
Vi er i mesterlære – og har derfor en mester. Hele Det Nye Testamentes budskab er at “Jesus er Herre”! Han bestemmer alt og ejer alt. Ikke det letteste at forene sig med som selvstændig, uafhængig dansker, men ikke desto mindre en nøgle og kernen i den kristne tro.
Hør eller se hele prædikenen
Hvad skal der til for at vi opretholder og udvikler vores tro? Kan man være solo-kristen? Er det nødvendigt med et kristent fællesskab? Hvordan har din egen personlige relation til Gud det egentligt?
Din personlige relation til Gud kan ikke erstatte fællesskabet. Det er ikke kun knus, hygge og fælles lovsang vi får i fællesskabet, men også slibning, andre vinkler, formaning, opmuntring, trøst o.m.m.
Omvendt kan fælleskabet heller ikke erstatte den personlige relation til Gud. Man kan ikke være en andenhåndskristen.
Hør eller se hele prædikenen her
Hvordan i al verden skal vi forstå bibelens ord om at være “Konger med Ham” (Åb 20:6) eller at vi er et “kongeligt præsteskab”. Det lyder meget “luftigt” og stort….?
Ikke desto mindre er det bibelens klare ord at mennesket blev skabt til at regere, til at “styre” og “vogte” jorden… Det blev som alt andet ødelagt da vi gjorde oprør, men var stadigt et løfte (f.eks.Es 32:1) og blev igen gjort muligt da Jesus døde og opstod og blev sat som Herre over “alle myndigheder, autoriteter, magter og herskere” og vi blev sat “ved siden af Ham” (Ef 1:21, 2:6)
Det Nye Testamente er fyldt med udsagn der bekræfter at vi opfylder kravene til at være konge og får givet opgaven. Vi er MEDregenter med Jesus og skal handle og tale “i Hans navn”, på Hans vegne.
Hør hele prædikenen her