Så ofte kommer julen, til at handle om alt muligt andet end Jesus, og selv i kirken kan prædikenerne ende med at handle om et nuttet Jesusbarn, eller være lidt søgte allegorier ud fra dyrene i stalden, æslet der (måske) bar Maria eller en detalje i beretningen om hyrderne eller de vise mænd (antal ukendt). Eller også prædikes der om Jesu offer og i virkeligheden påskebudskabet.
Men måske har inkarnationen i virkeligheden nogle stærke budskaber om Gud der blev menneske, for at være menneske, for at kunne føle med os, for at vise os hvem han var og for at vise os hvad vi egentligt var skabt til.
Hvad nu hvis du i virkeligheden var tættere på Gud end du troede? Hvad nu hvis hvad du troede på, var afgørende for hvor tæt du var, eller følte du var, på Gud?
Jeg tænker vi alle kunne ønske os tættere på Gud. Men hvad skal der til for at det kan ske?
Ofte får vi lavet alle mulige kristne to-do-lister med ting, pligter, dyder, praksisser, vaner der skal hjælpe os med det.
Men hvad nu hvis den største hindring i virkeligheden er i vores teologi, i vores forståelse af frelsen og hvad der skete på korset?
Måske er vi kommet væk fra “den rene og enkle hengivenhed over for Kristus” (2 Kor 11:3 HVDK)
Måske tænker vi at vi skal “leve op til noget”, overholde loven, eller i hvert fald de 10 bud. Tilfredsstille Gud…
Eller måske tænker vi stadigt at der, i hvert fald ind i mellem, er noget imellem os og Gud. Vores synd, vores kommen-til-kort-hed. Og så skal jeg lige huske at bede om tilgivelse hos Gud så der er ryddet op igen…
Men eftersom al synd sones ved blod så er al synd vel også sonet ved Jesu død og han dør ikke endnu engang, og derfor er der slet ikke noget imellem os. Selv 2 sekunder efter du har lavet en brøler eller givet efter for en fristelse…
Når vi taler om kærlighed taler vi om universets stærkeste kraft! Hvad man ikke vil gøre for kærlighed… Der findes over 100 millioner kærlighedssange! Og så er der film og bøger og noveller, som næsten altid skal indeholde en kærlighedshistorie også.
Men hvad er det i virkeligheden for en størrelse? Hvilke typer kærlighed findes og hvad er den bibelske agape-kærlighed for noget?
Vi kommer alle til kort i forhold til bibelens krav om at elske, så hvad gør vi, og hvad er kilden til den uselviske, forvandlende kærlighed?
Denne verden er ikke som den bør være… men Gud har en plan.
Og hver af os har en rolle at spille i det, hver af os har fået noget betroet som vi skal forvalte og derved gøre en forskel. Måske bare en lille forskel, men små ting i Guds hænder har ofte en stor virkning.
Store skarer fulgtes MED Jesus, men så vender han sig mod dem og udfordrer dem til at EFTERFØLGE Ham – det er åbenbart ikke det samme.
Luk 14:25-35 er en svær tekst, du skal hade? din familie og dig selv! Du skal dø! Du skal beregne omkostningerne og give afkald på alt dit eget! Ellers er du som værdiløst salt der blot kastes ud og trampes ned!
Hvad er det mon Jesus mener og hvordan i al verden kan vi i dag leve efter dette og hvad kan og skal motivere os til det?
Der er jo nogle mennesker der faktisk ikke så gerne vil tæt på andre. Mennesker er jo besværlige, det er meget lettere kun at tage hensyn til sig selv og ikke indrette sig efter andre. At være centrum i sit eget univers.
Så her kommer 5 gode råde til at det forbliver sådan – eller evt. at slippe af med nogle som er kommet for tæt på.
Hvordan skal vi forstå nadverbegrebet? Hvad er det Jesus gør Skærtorsdag og hvad er det de første kristne praktiserer? Hvordan forholder den nadver vi fejrer nu til dags sig til den første kirkes?
Måske det vigtigste brev i Det Nye Testamente? Romerbrevet er grandiøst, dybt og samtidigt helt nede på jorden i forhold til at få omsat det Kristus har gjort for os til håndgribeligt hverdagsliv i et fællesskab.
Men hvorfor skriver Paulus det egentligt, hvilke formål har han og hvilken relation har han til Romermenigheden? Hvordan mon kirken er opstået og hvilke både unikke og generelle udfordringer havde de, der gjorde at Paulus skriver som han skriver?
Hør eller se hele prædiken her og få både overblik og måske også læselyst…
Penge og økonomi… noget af det der fylder vores hverdag og tanker allermest. Løn, opsparing, forbrug, pension, investeringer – bekymringer, stress og jag. Ikke underligt at evangelierne vrimler med advarsler, at ca. hvert fjerde vers handler om det og halvdelen af Jesu lignelser.
Men ikke desto mindre taler vi ikke så meget om det i kirken, men det bør vi.
Det altafgørende vi har brug for at forstå er at Gud ejer alt… Når det er på plads så løser meget andet sig.
Det hele er Hans, og vi er sat som forvaltere af det. Derfor skal vi så og investere og derfor skal stå til regnskab for det hele engang.
I Det Gamle Testamente resulterer det i ofre, som respons, af taknemlighed og erkendelse af den dybe afhængighed af Ham. Da loven blev indført blev noget af det sat i system med førstegrødeofre og frivillige ofre, og så var der afgifter og forrådsindsamling til den fælles tempeltjeneste og tre slags tiender, til de “ansatte” der ikke selv havde indkomst, til de fatttige og til at holde fest for!
I Det Nye Testamente støder vi på de samme elementer og deraf kan vi også lære meget af hvordan vi kan indrette os i dag. For penge og økonomi betyder noget. Vi er blevet velsignet FOR AT kunne velsigne andre.