vokse

Kilde: Citykirken Aarhus

  • Fred i mennesker

    Hyrderne må marken loves “fred i mennesker”, men det vi ser rundt om os i verden omkring os, er nok mere konflikt, uro, ængstelse, bekymring, stress og panik. Men ikke desto mindre er det verden blev skabt til, en tilstand af [shalom], ahhh, velvære, samhørighed og harmoni. Men den blev jo brudt og derfor blev Jesus født for at genoprette den fred, den harmoni, for at binde det sammen som var forrevet, adskilt og splittet.

    Han EFTERLADER os SIN fred, ikke en normal fred, altså fravær af konflikt, men en tilstedeværelse af ham selv, i vores hjerter. En fred der er “i” mennesker, altså en indre fred, der eksisterer uanset om der er ydre fred, der gør at vi kan sove midt i stormen. Den fred skal “råde” siger Paulus, altså være med at til at afgøre vores beslutninger, Kristi fred skal være vores mål, vores gevinst, den er et kald og den er vores udgangspunkt. Vi har fået den. Så hvad frarøver os den?

    Lad os vende tilbage til den fred og lade den bestemme vores færd så vi, midt i ufred, kan hvile i velværen og harmonien som er i Ham.

    Hør prædikenen herunder

  • Godt med ord…

    Ord har magt! Ord der er sagt for mange år siden gør stadig indtryk på os. Sårende, dømmende, begrænsende ord eller opmuntrende, frisættende, håbefulde ord.

    Det ny-testamentlige ord [parakaleo] indeholder betydningen at istandsætte til at møde en vanskelig situation med tilid og mod, at opfordre kraftigt, at heppe. Altså at stimulere noget der allerede er der noget vi godt ved, men har brug for andres opmuntring til at gøre.

    Den påvirkning vores ord har afhænger af flere faktorer: 

    • Oprigtigheden – mener vi det? Elsker vi virkeligt det menneske vi opmuntrer?
    • Præcisionen – rammer vi noget rigtigt, bedst noget som Gud har ilagt hos den vi opmuntrer?
    • Timingen – er der lydhørhed, er det det rigtige forum og tidspunkt?
    • Relationen – visse relationer dobler eller tripler en opmuntring

    Der er mange hindringer for at vi opmuntrer, men tænk hvis vi kunne få en kultur hvor vi selv var opmuntret og trøstet af Gud, så vi kunne heppe på hinanden, præcist og profetisk. Måske skal vi bare i gang, og sige mere af det vi faktisk tænker om andre?

    Hør eller se prædikenen herunder

  • Det “normale” kristenliv?

    Helligånden, helt nede på jorden…

    Vi har, som mennesker, jo en tendens til at fokusere på livets højdepunkter og highlights (se bare sociale medier) og desværre kan det også nogen gange smitte af i kirken og vores trosliv.

    Hvad tror du egentligt et “normalt” kristenliv er? Tænker du at alle andre nok hører mere fra Gud en dig? Beder mere, læser mere i deres bibel, gør mere for Gud?

     Måske har vi i virkeligheden her med en “flertalsmisforståelse” at gøre? Og hvordan var det egentligt for personerne i bibelen?

    Mon vi i virkeligheden lever det “normale” kristenliv og derfor ikke skal være hverken mismodige, have mindreværd eller ikke tro at vi er “gode nok kristne”…. Samtidigt med at vi ved at der er meget mere hos Gud end det vi har set og oplevet indtil nu.

      Kan vi mon finde den balance?

    Hør eller se prædikenen herunder

  • Fortæl…

    Når vi oplevet noget godt så fortæller vi det helt automatisk til andre.

    Evangeliet ER gode nyheder, og vi er vidner til disse og har derfor også en form for forpligelse til at fortælle det videre. Sådan er historien altid blevet givet videre, fra menneske til menneske.

    Vi skal fortælle…

    – for vores egen skyld, fordi vi har godt at at minde os selv om alt vi kan være taknemmelig for

    – for andres skyld, fordi troen kommer af det der høres, og det giver en sult og en længsel efter at opleve det samme

    – for Guds skyld, fordi Han fortjener æren

    Hør prædikenen herunder

  • Kærlighed …det eneste der betyder noget

    Paulus siger at det eneste der betyder noget er, den tro, der leves ud i kærlighed! (Gal 5:6)

    I det kapitel hvor han siger dette taler han om en frugt som Helligånden virker, eller det vi nogle gange kaldes Åndens frugt.

    Den frugt er kærlighed og kærlighed kunne måske i virkeligheden defineres som anti-egoisme, de handlinger vi gør, ofre vi foretager, som ikke er selviske, men derimod gøres for andres skyld.

    Vi skal leve vores liv efter Helligåndens vejledning, altså ledes og føres af Ham, Ham som første Jesus til de svageste, til dem der ikke kunne give ham noget, dem som ikke i andres øjne var noget værd. Det er det omvendte rige!

    Åndens frugt(er) er ikke et mål vi kan sætte os, men en konsekvens af Helligåndens virke i vores liv. Måske er det i virkeligheden “Åndens høst”.

    Så det eneste der betyder noget… er den tillidsfulde relation til Gud der omsættes til selvopofrende kærlighed.

    Hør eller se prædikenen herunder

  • Fyldt og ført

    Når vi i bibelen opfordres til at “lade os fylde af Ånden” hvad betyder det så? Hvad betød det i Jesu liv og er Han mon ikke forbilledet for hvordan vi skal opleve det?

    “Fylden” er noget kontinuerligt, alstå ikke som et glas fyldes, men måske mere som et sejl på en sejlbåd fyldes, en kontinuerlig afhængighed af Helligånden. Vinden, som jo bruges som billede på Helligånden, er jo egentlig ukontrollerbar, men alligevel så kan man i en sejlbåd lade sig “føre” af vinden. Men det kræver en konstant opmærksomhed på vindretning og -styrke. Ånden ønsker at føre/lede os kontinuerligt, men det kræver at vi “lader” os føre, at vi er årvågne og villige, overgivet/hengivet til ham og det han vil med og igennem os.

    Hør eller se prædikenen herunder

  • Fyldt med formål

    Når Helligånden flytter indenfor når man bliver kristen så sker der en hel del. Nyt liv, ny karakter skal vokse frem, men der er også nu adgang til en kraft, en kraft fra himlen. Noget fra den kommende verden flytter ind i vores verden. Det var det Jesus kom og både forkyndte og demonstrerede, men ikke nok med det, han sendte sine disciple ud for at gøre det samme. Vi har ikke fået lov til at opleve det rige og den kraft (den kraft der oprejste Jesus fra de døde!) for vores egen skyld. Vi er kaldet til at være kraftoverførere, til, på Jesu vegne, at lægge hænder på hinanden, til at formidle noget fra himlen til denne verden.

    Hør prædikenen herunder

  • Derfor

    Sæt derfor alt ind på, at jeres tro bliver en tro, der vil noget – 2 Pet 1:5

    Derfor… hvorfor? Min tro skal være en tro, der vil noget… anstrengende. En den nu også det? Gør jeg nok? Mange af os render nok rundt med lidt dårlig samvittighed over om vi gør nok i forhold til vores tro.

    Hvorfor er det lige vi skal sætte alt ind på.. Hvad er grundlaget for det? Og skal vi handle os til forståelse af hvem Gud er eller er det forståelsen af hvem Han er der får os til at handle.

    Vi kigger på det meste af kapitel 1 i 2. Peters Brev.

    Hør prædikenen herunder

  • Ser du mennesket?

    – i lære som menneskeelsker hos Jesus

    I kristendommen har ethvert liv værdi. Derfor har vi i dag hospitaler, skoler, bosteder, plejehjem osv. Derfor søger vi at drage omsorg for døende, ufødte, uhelbredeligt syge osv. Alt dette stammer fra vores menneskesyn som vi har fra Jesus – mesteren i at elske mennesker.

    Men hvad kan vi lære af ham? Hvad var det han gjorde og hvor er kontrasten til det disciplene og omgivelserne (og måske os i dag) gjorde?

    Han forstod dem, han så og hørte dem og han hjalp dem…

    Hør eller se prædikenen herunder

  • Teenageundskyldninger…

    Kender du det at du ikke liiige har lyst til at gøre det som Gud ønsker?

    Moses ved den brændende tornebusk er et fantastisk spejlbillede for hvordan vi kommer med undskyldninger og indvendinger overfor Gud selv om han lægger ud med at sige “Jeg vil være med dig”…

    Du er god nok (og har nok i “din hånd”) til det han vil med dig – og han vil noget med dig!

    Han tror mere på os end vi tror på os selv!

    Hør eller se prædikenen herunder