Så kan I lige stadigvæk tage fat i nummeret der. Godt. Øhm. Jeg ved ikke om I sådan følger med i kirkheder. Gør I det? Blev I i godt eller dårlig humør af den? Nå. Ved I godt at katolsk kirke lige har besluttet at Maria ikke længere er medforsoner? Ved I godt, at Indre Missionen lige har udgivet en advarsel imod forkyndelsesfællesskab med karismatiske kristne? Ved I godt, at en masse konspirationsteoretikere mødes oppe i en kirke oppe i Nordjylland? Ved I godt, hvad for et kirkesamfund, der lige er ved at blive splittet på spørgsmålet om homoseksualitet? Ved I godt, hvilken forkynder i USA, der lige er blevet frataget sin tjeneste på grund af noget seksuel synd? Ved I godt, hvilken kirke i Norge der er lige ved at gå konkurs? Ved I godt, at nede i valgmenigheden, >> Nej. Hvordan er det, vi skal forholde os til andre kristne, som ikke er i vores eget fællesskab? Hvordan skal vi forholde os til andre kristne, der ikke er i vores fællesskab? Her kommer et bud. >> [latter] >> Ja. Skal vi blande os i andres liv? Skal vi blande os i andre kristnes liv? Skal vi blande os i andre kirkers liv? Vi gør det hele tiden. Ja. Vi blander os faktisk sådan i hele verden og har en mening om alt. Øhm. Den her overskrift er sådan set fra Jesus. kommer lidt an på, hvad for en oversættelse man tager. Jo, men øh i Johannesevangeliet kapitel 21, der efter Jesu opstandelse, så er disciplene samlet, og Peter han bliver ved med at trykke på Jesus og sige, ham der Johannes, hvad hvordan kommer det til at gå med ham? Han er sådan en rigtig nosy body ting der, ikke? Gad vide, hvad der sker med ham. Og så siger Jesus sådan her, hvis jeg har bestemmer det eller det eller det, hvad angår det så dig? Eller biblen 2020 siger, det kommer ikke dig ved. Hvad rager det dig? Eller måske i virkeligheden vil en god oversættelse, pas dig selv. Pas dig selv. Det er i virkeligheden det, Jesus siger til Peter. Pas dig selv. Det har ikke noget dig at gøre det her. Det skal jeg nok tage mig af. Og øh det tror jeg, vi skal sige noget mere til os selv, altså paster selv. Og det jeg kunne tænke mig at gøre i dag, det er at jeg kommer til at tale om to ting. Jeg kommer til at tale om det her med at dømme andre, og så kommer jeg til at tale noget om kristen enhed. Så i virkeligheden så er det både, hvad rager det dig, og hvad rager de dig? Øh, de der andre kristne. Hvad er det, jeg skal bruge de der andre kristne til? Det er mega besværligt, der er så mange kristne. Det er mega besværligt, der er så mange underlige andre kristne, der mener noget andet end vi gør og tror noget helt forkert. Jo. Og hvordan skal vi gebærte os i det? Og ø hvilken mening skal vi have om det? Og hvad er egentlig min kristne familie? Sidst jeg talte der der hed min prædiken noget, hvad skal vi gøre ved alle de der andre irriterende kristne? Så I kan godt fornemme et tema her. Øhm, og det var sådan alle dem der sidder lige omkring dig. Altså alle dem der som er virkelig irriterende og underlige og anderledes end dig. Øh, og vi talte lidt om at ø alle de her hinandens skriftsteder i Det nye testamente i virkeligheden taler om dem du er i korporligt fællesskab med. Det er dem, som du faktisk fysisk møder. Ikke nogen, du skriver til på nettet på den anden side af verden eller en eller anden Facebook tråd, hvor du skæer ud på nogen. Nej, det hinandens skrifterne handler om dem man faktisk fysisk er sammen med. Og verset var, at dem skal vi tage imod. Dem skal vi acceptere. Dem skal vi faktisk inkorporere. Ligesom Jesus har inkorporeret os. Ligesom Jesus har taget imod os fuldstændig fordomsfuldt, sådan skal vi også tage imod dem, som er i vores eget, i vores egen sfære. >> Fordomsfrit sagde jeg fuldt >> frit. Vigtig pointe. Så det er dem, vi er sammen med. Hvad så med alle de andre, som ø vi har en mening om? Hvad med dem der døber små børn, der slet ikke ved, hvad der foregår? Eller hvad med dem, der ikke døber de små børn og bare overlader dem til deres egen syndige tilstand? Hvad med dem der mener, man skal holde sabbat? Hvad enten de er adventister eller lige har læst Practicing the Way. Hvad med dem der tror at Maria kan gå i forbøn for dig? Hvad med dem der tror at brødet og vinen i nadveren faktisk bliver til Jesu legeme og krop? Hvad med dem der mener, at kirker skal vi homoseksuelle? Hvad med dem, der mener, at man slet ikke kan være kristen og homoseksuel? Hvad med dem, der mener, at kirken skal engagere sig politisk? Hvad med dem, der mener, at kvinder kan være præster? Hvad med dem, der mener, at kvinder ikke kan være præster? Hvad skal vi mene om det? Hvad skal vi gøre ved det? Hvad skal jeg gøre med alle de der andre kristne? Eller hvad skal jeg gøre med alle de der andre, der kalder sig kristne? H nogle få dage før, eller måske uger før Jesus siger det her til Peter, så siger han noget andet. Han siger sådan her til disciplene: “Jeg beder om, at de alle må blive et, lige som du og jeg er et, så verden kan tro, at du har sendt mig.” Det er en ret vild bøn. Det er en ret vild bøn. Jeg beder om, at de må blive et. Og ikke bare et jo, men ligesom du og jeg er et ligesom treenigheden. Sådan beder jeg om, at de der de også må være et eller. Men hvem hvem er det så, der skal blive et? Jamen, det er jo alle. Ah, det kan vel ikke være alle. Altså de er det det er vel bare disciplene han taler til, ikke? Han taler til sine 12 disciple og de skal blive et eller hvad? N lige verset før så siger han: “Jeg beder ikke kun for dem der er her, men også for dem som i fremtiden kommer til tro på mig.” Ah, det er også os. Det er desværre også os, at de alle må være et eller må blive et. Så må vi jo nok hellere finde ud af, hvad det betyder, hvis det er noget Jesus beder om, at det må komme til at ske. At alle, der kommer til tro må være et, ligesom Jesus og faderen er et. Her i kirken har vi jo en værdi, der hedder sådan her, at vi er for enhed. Vi har formuleret det sådan her, fordi at der kun er en kirke. Uanset antallet af kirker og kirkesamfund, har Gud kun et en kirke på jord og kun et hold børn. Derfor vil vi gøre vores til at fremme enhed, samarbejde og sunde relationer både i og udenfor kirken. Det kristne budskab handler om fred, og vi ønsker at være kendt som fredsere. Så Jesus han beder her, det er lige før han dør, der beder han om at alle dem som kommer til tro, de må blive et. Er det så en bøn, der går i opfyldelse? Tror Jesu bønner går i opfyldelse? På et tidspunkt hører jeg nogen sige, er vi et, eller kommer Jesu bøn en gang til og blive besvaret? Jamen Paulus siger i hvert fald sådan her: “Gør alt for at fastholde den enhed, som Helligånden skaber, og den fred som binder os sammen.” Hvis vi skal bevare og fastholde noget, så må vi allerede have det. Og hvad er det for en enhed? Det er den enhed, som Helligånden skaber. Før Jesus har sagt det her med enhed til hans disciple, så har han lige brugt tre kapitler på at tale om den Helligånd, der skulle komme. Hele tre kapitler taler han om ånden. Den skal komme. Den skal minde jer om alt det, jeg har sagt. Den skal være i mig. Jeg har ikke, jeg kommer ikke til at forlade jer, fordi Helligånden kommer og så videre. Så beder han om, at de alle må være et. Så kommer Pintad. Så kommer Helligånden over alt kød. Og Paulus konkluderer, at vi skal fastholde den enhed, som Helligånden skaber. Så Helligånden kom og skabte det. Og hvorfor er det så, at Helligånden skaber enhed? Det gør den jo, fordi at det er den samme ånd, vi har. Han siger sådan her i Romerbrevet: “I derimod er ikke styret af synden, men af ånden, hvis ellers Guds ånd bor i jer. Men de som ikke har Kristi ånd, hører ikke Kristus til.” Hvis dem som ikke har Kristi ånd ikke hørt Kristus til, så betyder det, dem som har Kristi ånd eller dem, som hører Kristus til, har Kristiånd, ikke? Så alle kristne til alle tider har samme ånd, ellers så er de slet ikke kristne. Tænker I, eller >> ja, >> er I uenige? >> Og så fortsætter Paulus sådan her senere hen i i Romerbrevet otte her, så siger han sådan her: Nej, Guds ånd gør det klart for jer, at I er Guds børn. Det er Guds ånd i os, der gør, at vi kan kalde ham vores far. Det er Guds ånd, der bekræfter overfor vores egen ånd, at vi virkelig er Guds børn. Da vi nu er blevet børn af Gud, som Kristus er det, kan vi regne med at fordelt i alt det, som Gud vil give sine børn. Og vers 29. Han kendte dem i forvejen, og han har bestemt altså også, at de skal komme til at ligne hans søn. Så Jesus kan være den første af mange søskende. Så ånden selv vidner om, at jeg er et Guds barn. Og det er faktisk min erfaring, at ånden selv vidner også i mig, når jeg møder en anden kristen, så er der rigtig tit den der, der er et eller andet genkendeligt her. Der er et eller andet, hvor jeg godt ved, vi er familie. Jeg kan tage til gudstjeneste i Langbordistan og så komme ind og mærke, hey, han er også her. Der er nogle søskende her. Vi er blevet adopteret. Det er faktisk det ord han bruger her. Taler om, vi er blevet adopteret af Gud. Og så har vi fået den der ånd inde i os, som så er familieånden. Og det er vi alle sammen blevet, og derfor så har vi fået samme far. Så vi er et, fordi vi har samme ånd. Vi er et, fordi vi har samme far. Og vi er et, fordi vi er søskende. Vi er samme bror. Og det kan vi ikke rigtig komme udenom. Det er fuldstændig ligesom du ikke vælger din fysiske familie, så har du heller ikke valgt hvem du er i familie med. Det er vores far der har valgt hvem han ville adoptere ind i familien. Og han holdt ikke familieråd først. Han gjorde det bare. Jeg er ret sikker på, hvis han havde holdt familieråd, så er der nogen, jeg ikke havde lukket ind i den her familie. Altså ikke lige her, men når jeg tænker den store kirke, ikke? Samme ånd, samme far, samme bror. Så de rager os. De bør rage os, fordi det er vores familie. Men vi skal vel sætte grænsen et eller andet sted, ikke? Det kan vel ikke være alle, der bare lige siger, de er kristne, der er kristne, eller hvad? Hvem skal vi tælle med? Skal vi have katolikkerne med? Skal vi have adventisterne med? Skal vi have den der underlige husmenighed med? Hvad med herlighedsteologerne? Hvad med elendighedsteologerne? Hvad med Jehovas Vidner? Hvad med mormonerne? Hvordan skal vi lige afgøre, hvem grænsen går? Hvem der faktisk er min familie? Og Jesus han giver et meget klart svar på det. Tydeligt ikke. Den der ikke er mod jer er for jer. Den der ikke er med mig er imod mig. Kan han bestemme sig? Jamen det er to forskellige situationer selvfølgelig det her. Øh, i Lukas 9 og også i Markus 9, der er der tale om nogen, som ikke er en del af Jesu discipelflok, men som går rundt og gør nogle gode ting alligevel i Jesu navn. Og disciplene synes, dem skal vi da skille ud på. Og Jesus siger: “Hallo, dem der ikke er imod jer er for jer.” Det kan godt være, de ikke lige er en del af vores gruppe her, men de er stadigvæk med mig. Det andet han taler om hernede, det er der hvor han gør nogle undere. Og så kommer farisæer og siger, det der, det er ikke Gud. Det er ikke Helligånden, der har gjort det der. Det er Belsebul, der har gjort det der. Så det handler om nogle farisæer, der modarbejder Jesus, der ikke vil kendes ved det, han gør, at det han gør er for Gud og øh og ikke vil anerkende Helligånden. Så de er imod Jesus. Og så siger han, den der ikke er er med mig, er imod mig. Så vores spørgsmål med andre må jo også være, arbejder de her sammen med Jesus eller ej? Paulus han havde samme udfordring faktisk. Ved godt der er mange skriftsteder, men nu får I den. I Filipperbrevet kapitel 1, så fortæller han noget om hans problemer med nogle andre kristne, som modarbejder ham. Og han siger det sådan her. Selvom der er nogen, der taler om Kristus, fordi de er misundige på mig og gerne vil skabe vanskeligheder for mig, er der andre der har gode motiver? De sidstnævnte, altså dem med de gode motiver, de forkynder ordet af kærlighed, og de ved, at jeg er her, fordi Herren har givet mig den opgave at forsvare budskabet om Jesus. De første derimod, altså de der der er missundige, de har ikke rene motiver, men taler om Kristus med baggrund i rivalisering og ønsker dermed at give mig endnu flere problemer her i fængslet. Men hvilket motiv de end har, så bliver det gode budskab om Kristus altså fortalt, og det vil jeg glæde mig over. Okay. Så der er altså nogle her, de arbejder fuldstændig imod mig. De er misundelige, de er rivaliserende. Det er mine konkurrenter. Men hallo, Jesus bliver forkyndt. Uanset deres motiver. Så der er et eller andet her med, at vi ikke skal dømme andres motiver. Hold fast i den tanke. Den kommer vi tilbage til. Og så er der selvfølgelig noget med, at det må være Kristus, der forkyndes. Andre andre steder så oplever Paulus, at det ikke er Kristus, der bliver forkyndt. Og han siger sådan her i anden korinterbrev: “Hvis der kommer nogen og forkynder jer, en anden Jesus end ham, vi forkyndte, eller hvis I åbner jer for en anden ånd end Helligånden, som I modtog, eller hvis nogen viser jer en anden vej til frelse, så accepterer I det uden videre. Lige før det så siger han, jeg er bange for, at nogen skal drage jer væk fra det der enkelte hengivenhed, den jeg har, den jeg har forkyndt for jer. Og så siger han, så kommer der nogen med en anden Jesus, en anden ånd og en anden vej til frelse. Og den der tre treenighed der, det er faktisk en, han sådan flere gange øh taler om. Øh, så det er nok faktisk i virkeligheden en meget grød rettesnor det her på, hvis vi skal finde ud af, er det her nogle kristne, der jeg er i familie med, eller er det ikke nogle kristne jeg er i familie med, så kunne det godt være at de der tre ting var gode at kigge på. Altså en anden Jesus, hvem er det, vi taler om her? En anden ånd, hvordan er det han virker? Og en anden vej til frelse, hvad er det i virkeligheden de gode nyheder er? tre rigtig gode spørgsmål. Så i stedet for at sige, er du døbt eller hvilken kirke er du medlem af, så er der måske nogle andre spørgsmål vi skal stille. Fordi en anden Jesus end Jesus Gud selv, der med sin død og opstandelse sonede verdens synd, er det en anden Jesus de taler om? Det er det, hvis du taler om Jehovas Vidner. Jehovas Vidner der er Jesus ikke Gud selv. Han er ærkeenglen Michael og der kom herned på jorden og på en eller anden måde sonede den her engel vores synd. Hvis det er mormonerne du taler om, jamen så er Jesus jo bare en blandt mange guder. Og du kan forøvrigt selv blive Gud. Og hvis du er god nok, så til sidst så kan du få din egen planet. Okay. Jamen det er sandt. Så så hvad er det for en Jesus der tales om? En anden ånd. Hvad Hvad er det Hvad er det der driver? Hvad er det der gør os til familie? Er det ånden der overbeviser om synd? Bor i den troende, den der giver kraften til at blive ligesom Jesus. Eller snakker vi om en ånd som spænder os fast og som låser os eller er det der hvor åndens er der frihed? Og hvad er vejen til frelse? Er det noget der opnås uden selvretfærdighed? Eller skal du gøre dit og gøre dat for også ligesom at blive god nok? Så det er tre gode spørgsmål at stille i forhold til ligesom at bedømme, er det her nogen jeg er i familie med eller ej? Hvad er centrum? Hvad er budskabet? Og hvad er drivkraften her? Så spørgsmålet er mere, hvem er Jesus for dig? Hvad er det, eller hvordan bliver et menneske frelst? Og hvad er din tro egentlig baseret på? Så de der spørgsmål kan være meget gode til sådan at lave den der ydre bedømmelse på en eller anden måde. Øh, men faktum er det jo, at bekendelsen ikke er nok. Det er jo ikke nok at man siger de rigtige ting. Jesus siger, der kommer til at komme folk hen til mig på dommens dag og sige herre, herre. Og jeg vil sige, hey, jeg har aldrig kendt jer. Så ergo, så er det ikke nok at have den rigtige trosbekendelse. Så tro er måske ikke kun noget med ord at gøre. Måske har det noget med relation at gøre, ikke? Ordet, det ord der bliver brugt i biblen om tro, oversættes jo bedre med tillid. Har jeg tillid til personen og har jeg tillid til budskabet? Ikke kan jeg intellektuelt sige de rigtige ting, men har jeg tillid til budskabet og personen. Og måske er det derfor Paulus faktisk i Romerbrevet 10 siger, hvis du i dit hjerte tror, at Gud har oprejst Jesus fra de døde, jeg tror på budskabet, og når din mund bekender ham som Herre, jeg indgår i en relation, fordi jeg har tillid til den her mand. Så skal du blive frelst, siger han. Så det er relationen til Jesus, at jeg tror på, at det han har gjort var nok, og at jeg nu vil efterfølge ham. Det er faktisk det jo, der er det altafgørende. Men hvordan laver man lige den bedømmelse på afstand, ikke? Hvordan sidder jeg lige på internettet og afgør om den gruppering der eller den gruppering er okay? Men det kan du jo heller ikke og du kan heller ikke dømme kirkesamfund på den her måde. Der er ingen af os der er her på en gruppebillet. Du kan ikke bare sige alle dem i den kirke der, de er helt væk. Det gør vi nogle gange. Det kan du ikke sige. Vi har alle sammen enkeltbillet. Vi står alle sammen selv til ansvar. Og Johannes har tre sådan ret gode indikatorer på øh om du faktisk er kristen eller ej, ikke? Altså der hvis vi møder mennesker, så kan vi jo kigge efter den der genkendelse. Er der den der ånd eller ej? Men men Johannes, han siger, han nævner faktisk tre andre ting. For det første siger han: “Prøv ånderne, ikke? Er det er det en ånd, der siger Jesus er herre? Er det en ånd der ligesom peger hen på Jesus?” For det næste så siger han, holder du af andre kristne? Og han siger faktisk, du kan jo ikke holde af andre kristne, hvis ikke du har Guds ånd i dig, fordi mørket har ikke lyst til at komme til lyset. Så hvis du sidder her og siger, jeg kan faktisk godt lide de andre kristne, så er du nok fordi du er kristen, fordi mørke og lys vil ikke have noget med hinanden at gøre. Og så siger han faktisk jo advarende omvendt, du kan ikke sige, du elsker Gud, hvis ikke du elsker de andre kristne. Så er der et eller andet, du har misforstået. Og den tredje ting han siger, det er, holder du Guds bud? Altså den der ånd der er inde i dig, fører den der faktisk til at blive mere ligesom Jesus eller ej? Det er også nogle meget gode spørgsmål at stilling. Nå, skal vi så rende rundt og lave den der lakmustest på alle? Hvad tænker I? Skal vi ikke, skal vi ikke tage testen? Sådan lige stille nogle spørgsmål til dem. Kan I ikke lige stille nogle spørgsmål til dem, der sidder ved siden af? Øhm. Og og hvem er det, der skal gøre det? Jeg kunne jo sige med ø med Kins ord, er jeg min broders vogter? Hvem hvem skal jeg ligesom blande mig i? Skal jeg måske burde jeg på sociale medier blande mig hver gang, jeg støder på noget vranglager og fortælle de andre, hvad der er rigtigt? Jeg kigger ikke på nogen bestemt her. Der er vel et eller andet der hedder bedømmelser også, ikke? Ja, men okay, lad os det er der, men lad os lige først kigge på advarslerne. Jesus siger sådan her: “Lad være med at dømme andre, ellers bliver I selv dømt.” Paulus siger, lad derfor være med at drage af forhastede slutninger og dømme folk før tiden. Altså, lad være med at dømme andre, ellers bliver i selv dømt. Det er den der historie med splinten og bjælken. Kender mange af jer nok ikke det der med at du får øje på en splint i din brors øje og i virkeligheden så siger Jesus hey måske har du en bjælke i dit eget øje der gør at du ikke kan se helt klart det er fedt billede ikke render rundt med et bjælke i øjet og prøver at få øje på en splint i en andens øje så siger han døm ikke. Ikke lad være med at dømme andre ellers bliver du bare selvdømmt hernede der der siger Paulus prøv nu at hør her lad være med at drage forhastede beslutninger. Lad være med at dømme folk før tiden. Og der taler han altså om dommedag. What? Skal vi bare gemme bedømmelsen til dommedag? Jamen Jesus fortæller faktisk i lignelse, hvor han siger, der er en mand, der går ud og så korn i sin mark. Så kommer fjenden og så en masse ukrudt, og så kommer høstfolkene til ham ejeren af marken og siger, skal vi ikke lige gå hen og rive alt det der ukrudt op? Så siger H, næ. Lad det stå indtil høsten. Der er nogen der stad ikke laver andet end at rende rundt og hi ukrudt op. Men han siger faktisk, hvis du gør det, så kommer du til at hive noget af det gode op også. Skal du passe dig selv. Nå. Øhm. Romerbrevet. Så siger Paulus sådan her. Hvem du end er, kan du ikke tillade dig at dømme andre og undskylde dig selv. I og med du dømmer andre, dømmer du jo også dig selv. Vi er alle sammen i samme båd eller på spanden, som Jürgen har sagt, alle sammen på spanden. Og Jakob han siger, hold op med at dømme så overfladisk. Døm retfærdigt. Hm. Så hvis jeg prøver at opsummere alle de der skriftsteder, der handler om det her med at dømme i Det nye testamente, så har jeg tre gode råd her. For det første, døm ikke uden spejl. Altså døm ikke uden at du lige har kigget på den der bjælke i dit eget øje, ikke? Er du i virkeligheden i stand til at dømme andre? For det andet, lad være med at dømme uden indsigt, fakta, sandhed. Lad være med at dømme forhastet. Lad være med at dømme ud fra motivtlning. Og lad være med at dømme ud af det ydre. Og endeligt lad være med at dømme uden nåde. Galaterbrevet siger, vi næensomt skal hjælpe folk til genoprettelse. Så vær barmhjertig, hvis du overhovedet skal dømme. Spørgsmålet er jo så, om vi skal det. Der var en del advarsler imod det. Og så har vi nogle andre skrifter, der handler om, at man skal bedømme. Sådan er der nogen, der godt kan lide at skille og sige, jamen vi skal bedømme, men ikke dømme. Jeg dømmer jo ikke. Jeg bedømmer bare andre. Og der er også forskellige ord for det her i Det nye testamente. Men øh, lad os lige som et af de sidste skrifter her kigge på, hvad Jakob han siger sådan her i kapitel fire. Han siger, hold op med at dømme og tale ondt om hinanden. Øh, nogle oversætter siger bagtale eller kritisere eller fornærme. Det er i virkeligheden bare et ord, der betyder at tale dårligt om. Lad være med at tale dårligt om hinanden. Lad være med at dømme. Lad være med at tale dårligt om hinanden, kære venner. For gør I det, trodser I befalingen om, at vi skal elske hinanden. Det betyder, at de gør jer til dommere over befalingen i stedet for at følge den. Kun Gud selv, der gav os den befaling, har ret til at være dommer. Han har magt til at frikende os eller dømme os skyldige. Hvilken ret har I da til at dømme hinanden? Det er et rigtig godt spørgsmål. Hvilken ret har du til at dømme andre? til at tale dårligt om andre. Hvis du dømmer, siger han, så gør du dig til dommer. Hvem har givet dig den stilling, siger han sådan set, ikke? Det er Guds stilling. Hvem har givet dig den? Pas dig selv. Så spørgsmålet er også, er jeg Gud i den her situation? Altså med andre ord, har Gud uddelegeret noget til mig her, hvor jeg ligesom skal bedømme og dømme? Hvis ikke det, så pas dig selv. Hvad kan man gøre i stedet for? Du kunne jo vise vejen ved at være et forbillede. I stedet for at tale dårligt om de andre, så vis, hvordan det skal gøres. I stedet for at kritisere andre, så være et forbillede. Meget overraskende, at man kan gøre det sådan, ikke? Så i virkeligheden vil jeg sige det nye testamente det siger det er pas din egen sfære. Og hvad betyder det? Det betyder at du skal dømme eller bedømme dit eget liv. Du skal kigge på bjælken hos dig selv. Den skal du arbejde med. Ikke alle de andre. Og ved du godt, at vi alle sammen har, lad os bare sige, 30 ting, Gud vil lave om på. Der er sikkert flere. Alle dem, der sidder omkring, der har 30 ting Gud gerne vil lave om på, men han er sikkert i gang med en ting. Og det er jo ikke sikkert, det er den ting, du synes er vigtig, eller den er mest synlig. Så lad være med at blande dig i, hvad Gud har i gang med at gøre i andres liv. Pas dig selv. Pas dig selv. Arbejde med dig selv, fordi du ved ikke, hvad han er i gang med at gøre i en anden menneske, et andet menneskes liv. Så det skal du bedømme. Det andet du skal bedømme, det er selvfølgelig det du modtager. Altså det du hører, det du læser. Hvis du hører prædikner eller podcast eller eller modtager bibelundervisning eller hører et profetisk ord, skal du selvfølgelig bedømme det. Det er din sfære. Er det her noget der opbygger mig? Er det noget der sætter fri? Er det noget der efterlader fred og glæde? Prøv alt. Hold fast ved det gode siger Paulus. Ikke test alt. Hold fast ved det gode. Der står om dem fra byen beræer, at de var særlig retsendige, fordi de efterprøvede skrifterne. De tjekk, står det sådan i biblen? Så det skal du også mærke efter. Det jeg hører nu her, bringer det fordømmelse. Hvis det bringer fordømmelse, så er det jo ikke fra Guds ånd. Der er ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Men det kan godt være, det giver en bedrøvelse, at der er noget, jeg faktisk har lyst til at lave om i mit liv. Så er det sikkert Guds ånd, der arbejder i dig. Og den tredje ting er, at det er okay at bedømme det, du har ansvar for. Så er der nogle mennesker, Gud har givet dig ansvar for. Er der et ansvarsområde, som du har ansvar for, så er det også okay at bedømme der. Der er du dommer på Guds vegne. Ikke i stedet for Gud, men sammen med Gud. Hvad betyder det helt konkret? Det betyder, at jeg ikke skal udtale mig om andre kirker, kirkesamfund, medmindre jeg måske selv er kirkesamfundsleder, og vi skal overveje, om vi skal arbejde sammen med den. Alle andre, I kan bare glemme det. Pas jer selv. Hvad betyder det? Skal jeg udtale mig om de der kristne i den anden kirke, fordi at de tror noget forkert? Næ vel. Det er ikke noget du har ansvar for. Så konklusion. De rager dig. Ja. Alle de der andre kristne de rager dig fordi det er din familie. Vi er et. Og så også fordi, lagde I mærke til, hvad Jesus han sagde til sidst, så at verden kan tro, at du har sendt mig. Meningen er jo, at mennesker der endnu ikke har mødt Jesus, skal kigge på de der kristne og sige, se hvor de elsker hinanden. Wow. Der må være et eller andet overnaturligt her. Så derfor raver de dig. Det alt hvad de gør, det rager ikke dig. Pas din egen sfære. Der er rigeligt at lave i din egen sfære. Du behøver slet ikke at bruge energi på andre. Du har nok at arbejde med selv. Og det kan jeg sige uden at kende jer alle sammen. Amen. Jeg tror vi har brug for at bede sammen. Jesus hjælp os. Herre, beder om at du hjælper os til både at forstå, hvor fantastisk det er med den store familie, du har adopteret os ind i. Tak herre, du hjælper os til at sætte pris på alle vores brødre og søstre og vores søskende i alle kristne kirker her. Herre, hjælp os til ikke at tale imod det, du gør et andet sted, fordi vi ikke forstår det, eller fordi vi ikke selv vil gøre det sådan. Men tak herre, vi kan kan få lov til at glæde os over det, som du gør mange steder i den her verden. Og herre, så beder vi om, at du hjælper os til at navigere i bedømmelse. Herre, hjælp os til at ø passe vores egen sfæer. det som du har kaldet os til at gøre noget ved her. Tak herre at vi kan arbejde på sammen med din ånd og blive mere ligesom dig. Tak herre at du vil hjælpe os til at filtrere alt hvad vi hører og modtager af undervisning og information. Og herre tak herre du også hjælper os til at bedømme rigtigt upartisk og uden motiver når vi endelig skal bedømme noget som vi har ansvaret for. Tak herre du ønsker os at vi skal være et lige som du og faderen er et. Og tak herre den enhed har vi modtaget i og med vi har samme ånd herre. Nu beder vi bare om, at vi må kunne bevare den enhed i det fredens bånd, som du siger. Amen. Der er nok lidt, man kan sidde og reflektere over, hvis ikke selv I kan finde på nogle spørgsmål, så er der en tre spørgsmål her. Ø, først, synes du, det er svært at bedømme hvem der er kristen, og hvem der ikke er? For det andet, hvad gør det ved dig, at du har en familie ud over hele jorden med samme ånd, samme far, samme bror? Og endelig, hvordan lykkedes vi med ikke at dømme hinanden? Og du er velkommen til at sidde og selv reflektere over det, men det kan også være, du kender den, der sidder ved siden af og har lyst til at snakke med vedkommende om det, så kan I også gøre det. Men lad os lige bruge nogle minutter på at efterbearbejde det her. Tak til [musik] [musik] >> [musik] [musik] [musik] >> Ja. >> [musik]